Taxametersystemet for de videregående uddannelser

Som en yderligere aktivitetsafhængig indtægtskilde har institutionerne mulighed for at
drive indtægtsdækket virksomhed. Institutionerne kan således supplere deres bevillinger og
tilskud ved salg af uddannelsesydelser og udlejning af lokaler. Indtægtsdækket virksomhed
har særlig betydning på mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner.
Institutionerne har desuden indtægter fra deltagerbetaling i forbindelse med åben
uddannelse og anden efter- og videreuddannelsesaktivitet.
De aktivitetsafhængige bevillinger og tilskud til erhvervsskoler med korte videregående
uddannelser, til mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og til universiteterne
udgjorde i 2000 henholdsvis 95 pct., 88 pct. og 62 pct. af de samlede bevillinger og tilskud
til de respektive institutionsområder. Omlægningen af statsinstitutioners kapitalbevillinger
til aktivitetsstyrede bevillinger og flere institutioners overgang til selveje i øvrigt medfører,
at den aktivitetsafhængige bevillingsandel fremover vil stige yderligere for både
mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og universiteterne. Fælles for de
aktivitetsstyrede finansieringsformer er, hvad enten der er tale om taxameterbevillinger,
tilskudsfinansieret forskning eller indtægtsdækket virksomhed, at den enkelte institution
har et stærkt incitament til at målrette sin virksomhed mod de bevillingskriterier, der inden
for hvert område er ressourceudløsende.
Det konkrete forhold mellem aktivitetsstyrede og konkret budgetterede bevillinger på de
tre institutionsområder giver forskellige vilkår for deres virksomhed. Institutioner med en
høj andel af faste bevillinger kan budgettere ud fra viden om en stabil indtjening og har
derfor alt andet lige større budgetsikkerhed. Omvendt må institutioner med en høj andel af
aktivitetsbestemte bevillinger være parate til at tilpasse institutionens kapacitet og udgifter
til de øjeblikkelige aktivitetsforudsætninger.
Faste og kendte bevillinger kan også være afgørende for institutioners udførelse af visse
opgavetyper. Det er bl.a. tilfældet for forskningen på universiteterne, hvor stabile
basisbevillinger til forskning er en afgørende forudsætning for etablering og videreførelse af
stærke forskningsmiljøer.
Som følge af bloktilskudsprincippet har institutionerne mulighed for at foretage
omprioriteringer i den interne fordeling af bevillingerne. Jo flere finansieringskilder på den
enkelte institution, jo større vil muligheden være for at imødegå aktivitetsudsving ved
omprioritering. Fordelingen af bevillingerne til formål som uddannelse, forskning,
bygninger m.v. har dog en vis signalværdi i forhold til institutionernes faktiske forbrug,
ligesom en række andre forhold, herunder bl.a. afrapporteringskrav, kan virke begrænsende
på dispositionsfriheden.
8.1.6 Aktivitetsafhængighed under decentral styring
Indførelsen af frit optag på hovedparten af uddannelserne og decentraliseringen af det
faglige og pædagogiske ansvar for undervisningen til institutionerne indebærer, at ansvaret
for optjening af bevillingsudløsende aktivitet påhviler den enkelte institution. Som nævnt
er studieaktiviteten påvirket af en række faktorer, herunder optag, frafald, gennemførelse og
studieskift, som den enkelte institution også har indflydelse på.
Decentraliseringen medfører imidlertid også, at institutionerne i deres løsning af
uddannelsesopgaverne i langt højere grad end tidligere må forholde sig til fri konkurrence
på markedslignende vilkår. På samme tid mødes institutionerne af stadigt større krav fra
brugerne, der bl.a. efterspørger attraktive fysiske rammer og IT-faciliteter, og fra
aftagersiden. Markedsorienteringen skaber bl.a. et øget behov for profilering og
brugerorientering af institutionerne for at kunne tiltrække og fastholde studerende. Det
87