Taxametersystemet for de videregående uddannelser

tabel 8.2), er således indplaceret i de laveste takstgrupper i dag, men de lave takster kan
gøre det vanskeligt for den enkelte institution at prioritere en væsentligt lavere S/L-ratio
f.eks. som led i kvalitetsudviklingen af uddannelserne, fordi lærerlønudgiften derved øges.
Omvendt muliggør de forholdsvis høje takster på naturvidenskab og teknik alt andet lige,
at disse områder kan fastholde en lav S/L-ratio. Institutionernes indberetninger i
spørgeskemaundersøgelsen, der lå til grund for taksteftersynet, viste, at S/L-rationerne på
naturvidenskab og teknik i 1998 lå på nogenlunde samme niveau som i udgangsåret
1994 14 .
Der kan tilsvarende argumenteres for, at uddannelser, der historisk havde en høj grad af
forelæsninger og store holdstørrelser, og som derfor i dag får lave takster, ikke har samme
økonomiske muligheder for f.eks. at opprioritere holdundervisning, øget vejledning m.v.,
der vil øge enhedsomkostningerne.
De historiske forudsætninger er derfor ikke kun årsagsbestemmende for takstfastsættelsen,
men bliver også bestemmende for nutidige normer og standarder, uagtet at der i den
mellemliggende periode kan være sket ændringer i de krav og forventninger, der stilles til
undervisningens indhold, tilrettelæggelse og kvalitet foruden aktivitetsmæssige
forskydninger mellem uddannelser og hovedområder.
Der kan være strukturelle samfundsmæssige forandringer, der fører til krav om f.eks. øget
integration af IT i undervisningen eller internationalisering af uddannelserne. Disse
forandringer vil også være en underliggende drivkraft i den faglige og pædagogiske
udvikling. Andre eksempler er den stigende bevidsthed om kvaliteten i uddannelserne, der
stiller krav om løbende kvalitetsudvikling af uddannelsernes indhold og undervisningsformer,
samt stigende krav fra brugere og aftagere som følge af den øgede markedsorientering
i uddannelsessektoren. Det er et fællestræk ved disse ændringer, at de på kort
sigt har marginal betydning, men på længere sigt kan ændre forudsætningerne for den
oprindelige takstfastsættelse og dermed påvirke uddannelsernes og institutionernes
rammebetingelser mere generelt. Dette taler for med passende mellemrum at revurdere
forudsætningerne for takstfastsættelsen.
Dette behov skal også ses i lyset af store variationer i tilrettelæggelsesformer som følge af
bl.a. forskellige pædagogiske og faglige profiler mellem uddannelsesinstitutionerne. Til
illustration af disse variationer vises i tabel 8.5 den procentvise fordeling af
undervisningsformer og gennemsnitlig holdstørrelse på engelsk og kemi/biologi i 1998.
Det er især tydeligt på faget engelsk, hvordan institutionerne enten vælger forelæsning eller
holdundervisning som undervisningsform, ligesom få universiteter også prioriterer
vejledning i tilknytning til projektarbejdsformen højt. Udviklingen skal ses i sammenhæng
med de hensyn, der lå til grund ved den oprindelige takstindplacering, hvor der bl.a. blev
lagt vægt på sprogfagenes store element af færdighedsundervisning (jf. tabel 5.3).
14
Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen (2000): Taksteftersyn – bilagsrapport. Delrapport om lange og mellemlange
videregående uddannelser, side 86.
90