Taxametersystemet for de videregående uddannelser
Taxametersystemet for de videregående uddannelser
Taxametersystemet for de videregående uddannelser
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Tabel 5.4<br />
Årsager til reale og tekniske takstændringer<br />
Reale ændringer<br />
Generelle ændringer<br />
Produktivitets<strong>for</strong>bedringer<br />
(Takstgruppeniveau)<br />
Kvalitets- og standard<strong>for</strong>bedringer<br />
Andre politiske indgreb, f.eks.<br />
indkøbsbesparelse<br />
Specifikke ændringer<br />
Omlægning mellem<br />
taxameterstyre<strong>de</strong> og konkret<br />
budgettere<strong>de</strong> bevillinger (NAT)<br />
(Omplacering mellem<br />
takstgrupper eller<br />
bevillingstyper)<br />
Nye krav til uddannelsens<br />
indhold og tilrettelæggelse<br />
Uddannelsesre<strong>for</strong>mer<br />
Analyser/taksteftersyn<br />
Samordning<br />
Tekniske ændringer<br />
Afledte regelkrav<br />
Pensionsomlægning<br />
Ændret afgrænsning mellem<br />
udgifts- og takstarter<br />
Ændre<strong>de</strong> tælleprincipper<br />
Kil<strong>de</strong>: Un<strong>de</strong>rvisningsministeriet, Finansministeriet og Arbejdsministeriet (1998): Rapport om taxameterstyring, si<strong>de</strong> 111.<br />
Marginale ændringer i institutionernes økonomiske vilkår vil som hovedprincip ikke føre<br />
til takstjusteringer. Dette gæl<strong>de</strong>r, uanset at ændringerne på kort sigt skønnes at påvirke<br />
vilkårene <strong>for</strong> institutionernes drift og virksomhed og u<strong>de</strong>n hensyn til specificiteten af<br />
ændringerne. I <strong>de</strong>nne situation <strong>for</strong>udsætter taxametersystemet, at institutionerne løben<strong>de</strong><br />
(om)prioriterer <strong>de</strong>res <strong>for</strong>brug og gennemfører effektiviseringer af driften.<br />
Udviklingsten<strong>de</strong>nser, <strong>de</strong>r på kort sigt har marginal betydning, kan dog på længere sigt<br />
ændre <strong>for</strong>udsætningerne, <strong>de</strong>r oprin<strong>de</strong>ligt lå til grund <strong>for</strong> takstfastsættelsen og <strong>de</strong>rmed<br />
påvirke <strong>uddannelser</strong>nes og institutionernes rammebetingelser mere grundlæggen<strong>de</strong>.<br />
Ændringer af <strong>de</strong>nne type kan eksempelvis være integration af IT i un<strong>de</strong>rvisningen, ændret<br />
lovgivning på andre ressortområ<strong>de</strong>r (f.eks. arbejdsmiljø), bebyr<strong>de</strong>n<strong>de</strong> administrative<br />
ordninger og stigen<strong>de</strong> produktivitets-, kvalifikations- og kompetencekrav som følge af<br />
<strong>de</strong>centraliseringen og <strong>de</strong>n ændre<strong>de</strong> opgave- og byr<strong>de</strong><strong>for</strong><strong>de</strong>ling mellem staten og<br />
institutionerne.<br />
5.2.5 Principper <strong>for</strong> taksttilknytning<br />
Udgangspunktet <strong>for</strong> taksttilknytningen på <strong>de</strong> fleste ordinære <strong>uddannelser</strong> er, at hver<br />
uddannelse reelt har sin egen takst (enhedstakstmo<strong>de</strong>llen). Dette er umid<strong>de</strong>lbart tilfæl<strong>de</strong>t på<br />
korte og mellemlange vi<strong>de</strong>regåen<strong>de</strong> <strong>uddannelser</strong>, hvor <strong>de</strong>r altid tilknyttes samme takst til<br />
hvert semester på <strong>uddannelser</strong>, hvor aktiviteten tælles i årselever eller semester-STÅ. Dog<br />
kan en <strong>de</strong>l af semesteret på en række <strong>uddannelser</strong> udskilles som praktik-STÅ med en<br />
særskilt takst. Der er tilsvaren<strong>de</strong> direkte sammenhæng mellem <strong>uddannelser</strong> og takster <strong>for</strong><br />
udbud un<strong>de</strong>r åben uddannelse, hvor alle fag og <strong>uddannelser</strong> er entydigt takstindplaceret.<br />
Implementeringen af princippet på lange vi<strong>de</strong>regåen<strong>de</strong> <strong>uddannelser</strong> er mere kompleks, i<strong>de</strong>t<br />
takststrukturen ofte går på tværs af en række <strong>uddannelser</strong>. Det er især tilfæl<strong>de</strong>t på <strong>de</strong><br />
naturvi<strong>de</strong>nskabelige og humanistiske hovedområ<strong>de</strong>r på universiteterne (f.eks. matematikfysik<br />
og hovedfags-/si<strong>de</strong>fags<strong>uddannelser</strong> på humaniora). På lange vi<strong>de</strong>regåen<strong>de</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
er <strong>de</strong>r <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n stor fleksibilitet i mulighe<strong>de</strong>rne <strong>for</strong> individuel sammensætning af<br />
<strong>uddannelser</strong>ne, enten gennem valgfrie fag, <strong>de</strong>r følges på andre <strong>uddannelser</strong>, eller ved<br />
direkte <strong>for</strong>malisere<strong>de</strong> kombinations<strong>uddannelser</strong>. Resultatet heraf er, at <strong>uddannelser</strong>ne i<br />
mange tilfæl<strong>de</strong> består af aktivitetskomponenter, inkl. meritoverførsler, med <strong>for</strong>skellige<br />
takster på finansloven.<br />
I disse situationer, hvor <strong>de</strong>r ikke er entydig sammenhæng mellem <strong>uddannelser</strong>nes<br />
sammensætning og takststrukturen, sker taksttilknytningen reelt på baggrund af<br />
aktivitetsgrupper af uddannelseselementer, <strong>de</strong>r er knyttet til finanslovens takster. Hvis en<br />
52
Change language