Taxametersystemet for de videregående uddannelser

1. Idé- og Perspektivgruppens
konklusioner og
anbefalinger
Som opfølgning på flerårsaftalen for de videregående uddannelser har en Idé- og
Perspektivgruppe udpeget af undervisningsministeren gennemført denne analyse af
taxametersystemets funktionalitet og egnethed som styringsredskab.
Opgaven har været, jf. flerårsaftalen, at ”gennemgå taxametersystemet på alle de
videregående uddannelser med henblik på at afdække fordele og ulemper ved systemet i
forhold til en langsigtet planlægning og prioritering på de videregående uddannelsesinstitutioner”.
Der lægges i kommissoriet vægt på, at undersøgelsen gennemføres i et
helhedsorienteret styringsperspektiv og herunder inddrager samspil til andre finansieringskilder
og kvalitetsmæssige aspekter.
Idé- og Perspektivgruppen har på det grundlag koncentreret sit arbejde om følgende
overordnede analysetemaer:
Takststrukturer og den politiske takstfastsættelse (kap. 5 og kap. 8)
Internationale perspektiveringer (kap. 6)
Sammenhængen mellem taxameterstyring og uddannelsernes kvalitet, herunder
supplerende kvalitetssikringsmekanismer (kap. 7)
Institutionernes budgetsikkerhed set i forhold til taxametersystemets
aktivitetsafhængighed og takstfastsættelsen, herunder også taxametersystemets
samspil til andre finansieringskilder og bevillingstyper (kap. 8).
Analysen af taxametersystemets funktionalitet i sin helhed og af disse udvalgte temaer har
ikke påvist væsentlige ulemper eller svagheder, der kan begrunde forslag om principielle
ændringer af taxametersystemet som styringsredskab.
Det er derfor Idé- og Perspektivgruppens opfattelse, at taxametersystemet fortsat
skal være den bærende bevillingsmodel til finansiering af videregående
uddannelser. Idé- og perspektivgruppen konstaterer samtidig, at der ikke kan peges
på alternative bevillingsmodeller til taxametersystemet, der på en mere fordelagtig
eller hensigtsmæssig måde kan forene de mange økonomiske, politiske,
administrative og institutionelle hensyn.
Sammenligninger med andre landes modeller til finansiering af videregående uddannelse
har således vist, at der ikke i en europæisk sammenhæng findes nærliggende alternativer til
taxametersystemet. Tværtimod synes reformer af finansieringssystemerne i Europa at følge
en udvikling i samme retning som den danske model. Der kan samtidig spores en tendens
til forenkling af systemerne og øget vægt på outputfaktorer (eksamensaktivitet) frem for
inputfaktorer (optag) som grundlag for bevillingstildelingen, hvilket Idé- og
Perspektivgruppen også anbefaler.
Idé- og Perspektivgruppen har samtidig konstateret, at forsøg på at indarbejde andre
styringsmæssige eller politiske hensyn i taxametermodellen som bevillingsmodel ikke vil
være muligt, uden at dette vil få afledte og uhensigtsmæssige virkninger på andre områder
f.eks. i form af negative incitamenter.
5