Indsatsen over for bÃ¸rn med handicap og trÃ¦ningsbehov - SFI

More documents

Recommendations

Info

EN KORTLÆGNING Denne rapport har til formål at kortlægge den traditionelle trænings- og behandlingsindsats og i bred forstand se på spørgsmålet om måling og dokumentation af indsatsens effekter. Rapporten beskriver indsatsens målgruppe og undersøger, hvilken indsats der typisk ydes, hvordan man i praksis typisk følger op på indsatsen og dens effekter, og hvordan forældre og fagpersoner vurderer indsatsen og dens effekter. Rapporten bygger på tre spørgeskemaer til henholdsvis forældre, institutionspersonale og kommunale sagsbehandlere til en udvalgt børnegruppe i 5-6- årsalderen. Desuden inddrager undersøgelsen resultater fra i alt seks fokusgruppeinterview med henholdsvis personale i daginstitutioner og forældre til børn med handicap. UNDERSØGELSEN GIVER ET OVERBLIK OVER BØRNENES HJÆLPEBEHOV Rapporten bidrager med et systematisk overblik over hjælpebehovet hos børn med handicap i den traditionelle indsats, som typisk ydes i almindelige daginstitutioner, daginstitutioner med basisgrupper (dvs. børnehaver med en specialgruppe) samt i specialinstitutioner. Rapporten bruger til dette formål det standardiserede kortlægningsinstrument PEDI (Pediatric Evaluation of Disability Inventory, se boks 4.1), som illustrerer den store variation i hjælpebehovet for børnene i den traditionelle indsats. Anvendelse af PEDI til at kortlægge hjælpebehovet hos en stor gruppe børn med handicap er ikke tidligere forsøgt i Danmark, og undersøgelsen kan derfor samtidig ses som en afprøvning af PEDI- skemaet. Ved hjælp af PEDI ser rapporten på børnenes hjælpebehov i tre domæner: Social funktion, bevægelse og personlig pleje. Rapporten viser, at børnenes hjælpebehov er meget forskelligt, både internt i de forskellige institutionstyper og i forhold til de tre domæner, som PEDI ser på. Dette understreger, at den traditionelle indsats i Danmark rummer mange forskellige børn, hvilket er en udfordring i det daglige arbejde i institutionerne. EN SAMLET PAKKE – MED FORSKELLIGT INDHOLD Som kortlægningen af børnenes hjælpebehov illustrerer, henvender den offentlige indsats sig til yderst forskellige børn. Denne variation afspejler sig i de løsninger i forhold til pasning og træning, som tilbydes børnene i vores undersøgelse. ’Den’ traditionelle indsats findes således ikke. De 8
ørn, der har de største hjælpebehov, går typisk i de mest specialiserede institutioner, hvor de tilbydes hjælp fra flere forskellige faggrupper og modtager mere træning end børn i de andre institutionstyper. Det er heller ikke rigtigt at sige, at der er tre typer traditionelle indsatser svarende til de tre institutionstyper. Indsatsen over for børn, der går i specialinstitution, er nemlig slet ikke den samme. Fagpersonerne pointerer, at indsatsen tilpasses i forhold til det enkelte barns behov. Noget tilsvarende kan siges om indsatsen over for børn, der går i basisgrupper, og over for børn, der er enkeltintegreret i almindelige børnehaver. Disse karakteristika danner kontrast til flere af de alternative træningsmetoder, som går frem efter et mere standardiseret skema og giver alle børn den samme, veldefinerede behandling. Både spørgeskema- og interviewundersøgelsen peger på, at træningen i den traditionelle indsats opfattes som en samlet pakke – både af personalet i institutionerne og af mange forældre. De skelner ikke skarpt mellem behandling og pasning af barnet, men taler om aspekter som normering, dygtigt personale, lav personaleudskiftning osv. som det væsentlige for deres tilfredshed. Træningsindsatsen er en integreret del af børnenes hverdag, og fagpersoner i institutionerne lægger vægt på, at de tænker helhedsorienteret i træningen af barnet. Desuden er tværfaglighed i indsatsen et centralt emne for personalet i institutionerne. DOKUMENTATION AF DEN TRADITIONELLE OFFENTLIGE INDSATS Tilpasningen af indsatsen til meget forskellige børns behov har konsekvenser med hensyn til dokumentation og planlægning af den traditionelle indsats. Rapporten konkluderer, at personalet i børnenes daginstitutioner arbejder bevidst med at følge op på indsatsen ved hjælp af handleplaner og statusrapporter. De bruger dog sjældent standardiserede og dermed sammenlignelige måleredskaber som fx PEDI til at vurdere børnenes udvikling. For at kunne vurdere indsatsens effekter er det vigtigt, at børnenes udvikling på forskellige dimensioner bliver målt på en måde, så disse målinger er sammenlignelige over tid. ET FØRSTE SKRIDT MOD EFFEKTER Den foreliggende rapport må ses som et af de første skridt i det omfattende arbejde, som ligger i at dokumentere effekter af den traditionelle 9
Page 1: INDSATSEN OVER FOR BØRN MED HANDIC
Page 4 and 5: INDSATSEN OVER FOR BØRN MED HANDIC
Page 6 and 7: 4 BØRNENE I DEN TRADITIONELLE INDS
Page 9: RESUMÉ I Danmark tilbydes familier
Page 13: fokusere på mødet mellem ’foræ
Page 16 and 17: politikere, og tidligere undersøge
Page 19 and 20: KAPITEL 2 HOVEDRESULTATER OG PERSPE
Page 21 and 22: Dokumentation af indsatsen må ogs
Page 23 and 24: Forældre og fagpersoner vurderer b
Page 25 and 26: traditionelle indsats henvender sig
Page 27 and 28: KAPITEL 3 RAPPORTENS DATAGRUNDLAG D
Page 29 and 30: eller sundhedsplejersker, spiller i
Page 31 and 32: egrænse os til at inddrage de komm
Page 33 and 34: Et stort flertal af sagsbehandlerne
Page 35 and 36: KAPITEL 4 BØRNENE I DEN TRADITIONE
Page 37 and 38: 2006). Vi bruger desuden det amerik
Page 39 and 40: standardscore på ’mindre end 10
Page 41 and 42: FIGUR 4.2 Fordeling af børnenes no
Page 43 and 44: forventede gennemsnit for børn på
Page 45 and 46: FIGUR 4.4 PEDI vægtede score: Soci
Page 47: Ved hjælp af dette overblik over f
Page 50 and 51: Det viser sig dog også, at barnets
Page 52 and 53: Personalets opfattelse af børnenes
Page 54 and 55: Ud over disse træningsformer får
Page 56 and 57: Interviewer: Føler I, at I har nog
Page 58 and 59: man 16 ?” Jamen, vi skal ikke bru
Page 60 and 61:
tage hensyn til de andre, og andre
Page 62 and 63:
Vi benytter ikke udelukkende træni
Page 64 and 65:
Listen er ikke fyldestgørende, men
Page 66 and 67:
menhængende indsats over for børn
Page 68 and 69:
TABEL 5.6 Hvem er til stede ved de
Page 71 and 72:
KAPTIEL 6 INDSATSENS RAMMER I KOMMU
Page 73 and 74:
forældre, at kontakten til handica
Page 75 and 76:
BOKS 6.1 Measure of Processes of Ca
Page 77 and 78:
FIGUR 6.2 Sagsbehandlere fordelt p
Page 79 and 80:
FIGUR 6.3 Sagsbehandlere fordelt p
Page 81 and 82:
lematik, der kan have betydning for
Page 83 and 84:
udsættes for, kræver en koordinat
Page 85 and 86:
nen af børn. 22 Af disse er der bl
Page 87:
er mødes. Tidligere undersøgelser
Page 90 and 91:
søskende. Alligevel mener vi, at d
Page 92 and 93:
TABEL 7.3 Forældrenes tilfredshed
Page 94 and 95:
grad har udviklet sig i forhold til
Page 96 and 97:
fysioterapi årsag til forældrenes
Page 98 and 99:
afvige fra forældrenes vurderinger
Page 100 and 101:
FIGUR 7.1 Fagpersonernes angivelse
Page 102 and 103:
slags historier ude i specialbørne
Page 104 and 105:
ørnene har fået flere diagnoser i
Page 106 and 107:
BILAGSFIGUR 2.2 PEDI normative stan
Page 109 and 110:
LITTERATUR Ahl, L.E., Johansson, E.
Page 111 and 112:
Dumas, H.M., Haley, S.M., Carey, T.
Page 113 and 114:
PLS Rambøll Management (2001): En
Page 115 and 116:
SFI-RAPPORTER SIDEN 2007 SFI-rappor
Page 117 and 118:
07:21 Jørgensen, M.: Danskernes pe
Page 119 and 120:
08:17 Bach, H.B. & Larsen, B.: 300-
show all

Indsatsen over for bÃ¸rn med handicap og trÃ¦ningsbehov - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?