Hurtigt i gang - Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv ... - SFI

Data
Vi har til brug for analyserne i denne rapport benyttet oplysninger fra AF’s administrative registre
og Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database. Fra AF’s administrative registre har vi for hver
enkelt person bl.a. oplysninger om: deltagerstatus (i deltager- eller kontrolgruppen), alder, køn, etnisk
baggrund (opgjort efter Danmarks Statistiks definitioner), oprindelsesland, første ledighedsuge
i forsøgsperioden (kan være en af ugerne fra uge 43 i 2005 til uge 8 i 2006), AF-region og a-
kassemedlemskab. Vi har også oplysninger om alle afholdte møder (dato og mødetype) mellem de
enkelte ledige og medarbejderne i AF (eller hos anden aktør, hvis møderne er lagt ud til en sådan).
Endelig har vi oplysninger om evt. henvisningssamtaler, som de ledige har deltaget i. En henvisningssamtale
er en samtale mellem en ledig og en arbejdsgiver, som har placeret en jobordre hos
AF. Den ledige er blevet udvalgt og henvist til arbejdsgiveren af AF.
Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database indeholder detaljerede ugentlige oplysninger om forsøgspersonernes
modtagelse af indkomsterstattende ydelser og deres evt. deltagelse i aktivering og
andre arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Oplysningerne i DREAM benyttes til at bestemme
varigheden af forsøgspersonernes ledighedsforløb og deres beskæftigelsessituation i hver uge fra
det tidspunkt, hvor de blev udvalgt til at deltage i forsøget.
Bestemmelse af ledighedsforløbenes varighed
For hver person bestemmes varigheden af det ledighedsforløb, der startede, da personen blev udvalgt
til at deltage i forsøget. Ledighedsforløbet starter i den uge, hvor de ledige blev tilmeldt AF
som ledige (ugen før udvælgelsen til forsøget). Ledighedsforløbet fortsætter, indtil personen i 4 på
hinanden følgende uger ikke har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, eller ikke har deltaget i aktivering.
6,7 Et ledighedsforløb kan afsluttes med overgang til beskæftigelse, uddannelse (SU), revalideringsydelse,
kontanthjælp, barselsdagpenge eller efterløn. Hvis en person ikke modtager nogen offentlige
forsørgelsesydelser, når ledighedsforløbet afsluttes, antages personen at være overgået til
beskæftigelse. 8 Cirka 80 pct. af ledighedsforløbene afsluttes med overgang til beskæftigelse, jf. tabel
2.2.
6 Årsagen til, at det tillades, at der er perioder på op til 3 sammenhængende uger inden for et ledighedsforløb, hvor der
ikke modtages arbejdsløshedsdagpenge eller andre forsørgelsesydelser, er, at vi ikke ønsker at kategorisere de lediges
ferieperioder som beskæftigelse. I forbindelse med ferie kan de ledige således ikke få arbejdsløshedsdagpenge, hvis de
får udbetalt feriepenge fra et tidligere ansættelsesforhold. Der findes desværre ikke oplysninger om de lediges ferieperioder
i de tilgængelige data. Ulempen ved at medtage korte perioder uden offentlig forsørgelse som en del af ledighedsforløbet
er naturligvis, at kortvarige beskæftigelsesforhold på op til 3 uger bliver kategoriseret som ledighed. I tidligere
analyser af varigheden af ledighedsforløb er der taget højde for evt. ferieperioder på samme måde som i den foreliggende
rapport, se fx Rosholm og Svarer (2004).
7 Hvis en person bliver syg i mere end 2 uger, afmeldes personen som ledig fra AF, og personen modtager ikke længere
arbejdsløshedsdagpenge. I stedet modtager personen sygedagpenge. Vi antager, at personen stadig er ledig, hvis der
modtages sygedagpenge i forlængelse af uger med arbejdsløshedsdagpenge eller aktivering. Ledighedsforløbet fortsættes
også, hvis der i forlængelse af en periode med arbejdsløshedspenge ligger en periode med børnepasningsorlov eller
et voksenlærlingeforløb.
8
I de tilgængelige data findes der ikke beskæftigelsesoplysninger. Når vi skriver, at et ledighedsforløb afsluttes med
overgang til beskæftigelse, burde vi strengt taget skrive, at ledighedsforløbet afsluttes med overgang til selvforsørgelse.
Langt de fleste voksne personer, som ikke modtager offentlige forsørgelsesydelser, er imidlertid beskæftigede, så hvis
en person ikke modtager offentlig forsørgelse, vil personen i de fleste tilfælde være beskæftiget. Hjemmegående husmødre/-fædre,
som bliver forsørget af en ægtefælle eller en samlever, er eksempler på personer, der ikke er i beskæftigelse,
selv om de ikke modtager offentlig forsørgelse.
19