Hurtigt i gang - Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv ... - SFI

De ved analysen forudsatte enhedsomkostninger i forbindelse med de forskellige tilstande i
DREAM-registret er tilsvarende anført i tabel 7.2 49 . Forsørgelsesudgifter omfatter ydelser, der går
til forsørgelse af ledige, aktiverede, syge mv. Løntilskud til arbejdsgivere regnes i denne sammenhæng
også som en forsørgelsesudgift. Driftsudgifter er (offentlige) beskæftigelsespolitiske udgifter,
der medgår til at afvikle fx kurser og aktivering i projekter. Det drejer sig primært om uddannelseskøb,
som dækker udgifter til lærere (løn), projektledere (løn), redskaber, lokaler mv. Det har ikke
været muligt at medregne evt. befordringsgodtgørelse til ledige i aktivering. I noterne til tabel 7.2 er
grundlaget for de anførte beløb nærmere forklaret.
Ved fastsættelse af omkostningerne ved tilstandene i DREAM, jf. tabel 7.2, er forudsat (undtagen
for så vidt angår arbejdsløshedsdagpenge), at hver tilstand i en uge varer en hel uge. Det må i et
eller andet omfang trække i retning af, at omkostningerne pr. tilstand pr. uge overvurderes, når der
tages udgangspunkt i beløbene i tabel 7.2. Fejlens størrelse og betydning afhænger blandt andet af
tilstandenes varighed og på hvilke ugedage, de starter og slutter. 50
I forbindelse med driftsudgifter til samtaler og AF-aktivering har man taget udgangspunkt i de gennemsnitlige
omkostninger for landet som helhed, således som disse er beregnet af Arbejdsmarkedsstyrelsen,
jf. ovenfor. Ud over den usikkerhed, der ifølge sagens natur i almindelighed knytter sig til
sådanne beregninger, foreligger der for det første ikke oplysning om, hvorledes de to her omhandlede
regioner er placeret i forhold til landsgennemsnittet. For det andet er i det mindste en del af indsatsen
over for deltagergruppen i regionerne en ny indsats, som dels kræver ekstra udvikling i et
eller andet omfang, og som dels må formodes at være dyrere end en tilsvarende rutinemæssig indsats.
Dette forhold trækker i retning af, at driftsudgifterne ved indsatsen over for deltagergruppen
undervurderes med den her anvendte metode. 51 Et argument for den valgte fremgangsmåde er, at det
kan være mest rimeligt at sammenligne omkostningerne ved to indsatser (over for henholdsvis deltagergruppe
og kontrolgruppe), når indsatserne enten begge er nye eller begge er indarbejdede som
faste rutiner i daglig praksis. 52
I forbindelse med arbejdsløshedsdagpenge er der i tabel 7.2 taget udgangspunkt i den maksimale
sats i 2006 for fuldtidsforsikrede multipliceret med 0,949 53 , idet det skønnes, at de gennemsnitlige
udbetalte dagpenge pr. helårsledig udgør 94,9 pct. af den maksimale sats 54 .
I forbindelse med udgiften til forsørgelse under AF-aktivering af typen ”vejledning og opkvalificering”
og ”virksomhedspraktik” (kode 221-225 i tabel 7.2) er anvendt oplyste enhedsomkostninger
for 2005 (aktiveringsydelse, jf. Arbejdsformidlingens årsrapport 2005), mens der med hensyn til
49 I tabel 7.2 er anført de tilstande i DREAM, der forekommer i datamaterialet vedrørende deltagergruppe og kontrolgruppe.
Umiddelbart kan det måske undre, at tilstande som fx kontanthjælp og førtidspension forekommer. Som det vil
fremgå senere i kapitlet vægter disse tilstande imidlertid kun meget lidt i det samlede billede.
50 Fejlkildens betydning afhænger også af overskrivningsreglerne i DREAM (jf. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2006). AFaktivering
i en uge overskriver fx arbejdsløshedsdagpenge, og begge disse tilstande overskrives af sygedagpenge. Herudover
kan bemærkes, at G-dage registreres som dagpengeledighed i DREAM, selv om der ikke udbetales dagpenge,
men dagpengegodtgørelse fra en arbejdsgiver.
51 Det samme gør det forhold, at omkostningen ved udsendelse af breve til de ledige i deltagergruppen ikke indgår i
omkostningselementerne i tabel 7.1 og 7.2. Overskrivningsreglerne i DREAM trækker dog muligvis i modsat retning,
idet AF-aktivering i en uge fx overskriver arbejdsløshedsdagpenge, jf. note 6.
52 Deudover ville det rent praktisk være yderst ressourcekrævende at foretage en præcis opgørelse af faktiske omkostninger
ved indsatsen over for henholdsvis deltager- og kontrolgruppe i de to regioner.
53 Da en relativt større del af kontrolgruppens end af deltagergruppens dagpengeperioder formentlig ligger i 2005, trækker
dette i retning af, at dagpengeudgifterne for kontrolgruppen overvurderes i forhold til deltagergruppen. Denne fejlkilde
er dog antagelig beskeden, idet hele forsøget startede sent i 2005 (1.11).
54 Herved er søgt taget hensyn til, at en del af de ledige i deltager- og kontrolgruppe formentlig er deltidsforsikrede eller
af andre grunde ikke modtager den maksimale sats. Se noten til tabel 7.2.
72