Hurtigt i gang - Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv ... - SFI

Flere interviewpersoner fortæller endvidere, at det tætte og tidlige forløb betød, at de stærkeste ledige
skyndte sig at finde job netop for at undgå forløbet. Eller oversat til beskæftigelsespolitiske vendinger:
forløbene indeholdt i Hurtigt i gang ser ud til at have en motivationseffekt på de stærkeste
ledige. Modsat mener flere konsulenter, at mange af de svageste ledige har haft et godt udbytte af
selve indholdet af forløbene.
Endelig siger flere konsulenter, at forsøget har fået især sæsonledige til at revurdere deres opfattelse
af sig selv som ’ikke rigtigt ledige’, fordi de har lovning på et job, når sæsonen går i gang igen. Derfor
har mange i denne gruppe ment, at de heller ikke rigtigt var forpligtede til aktivt at søge job.
Meldingerne fra flere konsulenter er, at mange sæsonledige har ændret opfattelse af deres situation
efter at have deltaget i Hurtigt i gang.
Virksomhedsreaktioner på forsøget
Både ledere og konsulenter beretter, at de sæsonlediges ’aha’-oplevelse har haft sin pendant hos
virksomhederne. Hurtigt i gang har således i nogle tilfælde påvirket virksomheder, der bruger dagpengesystemet
til at reducere deres lønomkostninger i lavsæsoner. Flere AF-kontorer, der har deltaget
i forsøget, har oplevet at blive kontaktet af virksomhedsledere, der var utilfredse med, at ”deres
ledige” var blevet sendt i arbejde hos andre arbejdsgivere eller bedt om at søge andre job.
Påvirkningen af virksomhederne er sket på flere måder. Én måde er, at arbejdsgiverne oplever ikke
længere at have ’sine’ ledige klar til at genoptage arbejdet, når virksomheden har behov for det.
Arbejdsgivernes frygt for, at situationen kan udvikle sig til regulær arbejdskraftmangel og/eller lønhop
synes at være blevet næret af de øjeblikkelige konjunkturer på arbejdsmarkedet.
Et par af de interviewede konsulenter beretter også om en anden måde, som virksomhederne er blevet
påvirket af Hurtigt i gang på. Konsulenterne har kendskab til, at flere (sæson)ledige har taget
kontakt til virksomhederne for at presse arbejdsgiverne til at genhyre sig tidligere end ellers aftalt.
De lediges motiv til kontakten skulle være at undgå afklarings- og jobsøgningskurset og det intensive
kontaktforløb. Samme konsulenter har også beretninger om aftaler om senere eller slet ingen
fyring. Nogle, både konsulenter og ledere, kom i øvrigt ind på, at de oplevede, at der var langt færre
sæsonledige ultimo 2006 end det foregående år. Selvom de var varsomme med at sammenligne ledighedssituationen
fra ultimo 2005 med den ultimo 2006 (pga. stigende efterspørgsel efter arbejdskraft
og en særdeles mild vinter, der spiller ind på sæsonledigheden) ville de ikke afvise, at virksomhederne
også grundet erfaringer fra Hurtigt i gang var mere tilbageholdende med at fyre deres
medarbejdere end vanligt.
Påvirkning af a-kasser
Flere a-kasser og faglige organisationer var kritisk indstillede over for Hurtigt i gang ved forsøgets
start. Flere AF-ledere fortæller, at de gentagne gange har diskuteret forsøget med forskellige, a-
kasser, der har ment, at indsatserne i forsøget var unødvendige for hovedparten af de ledige og at
Hurtigt i gang havde smag af stærkt udvidet rådighedskontrol over for de ledige. Det forlyder fra
flere af de interviewede ledere og konsulenter, at mange a-kasser stadig er kritisk indstillede, men at
flere a-kasser efter endt forsøgsperiode har anerkendt, at forsøget indeholdt andet end bare rådighedskontrol.
66