Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF

10
frit. Da jeg har brugt eksempler fra empirien til at forklare begreberne, kan der
forekomme gentagelser i analyserne.
Det tekstnære analyseniveau
Ordvalg/vokabular beskæftiger sig med, hvordan nogle ord og områder italesættes
grundigere end andre, og dermed også ekskluderer alternativer. I materialet bruger en
aktør ofte ordet naturligt, en anden bruger typisk og ikk’.
Ords betydning: Betydningen og meningspotentialet som knyttes til det valgte ord.
Denne afhænger af den sociale praksis. Den talende har en række valgmuligheder
mht. at formulere en mening, ligesom modtager har flere potentielle muligheder for
tolkning. Her er valgt et eksempel, der netop giver flere tolkningsmuligheder: ”Det
kunne da være interessant, hvad de forskellige faglige foreninger ville sige til, at der var
et eller andet krav om samarbejde med bibliotekaren i informationssøgning”.
Grammatik: Ords sammensætninger til led- og helsætninger og brugen af aktiv og
passiv form. Her er fokus på, hvordan grammatik bruges til at understrege nogle
begivenheder mere/mindre end andre. F.eks. bruger aktøren fra naturvidenskab ofte
direkte tale til at udtrykke sit engagement i eleverne: ”Eleverne kommer også til mig:
Hvorfor skal jeg lære det, hvorfor er det relevant?”
Sammenkædning/kohæsion: Hvordan sætninger forbindes, og hvordan der dannes
længere tekstsekvenser. Man ser her på kausale sammenhænge, som f.eks.: ”Hvis jeg
skal nå mit eget fag, og det der står i min bekendtgørelse, så putter jeg simpelthen
kernefaglighed ind i det”, tidsmæssige relationer: ”Ressourcerummet er blevet udviklet
fra sidst, for nu er der også lagt artikler ind”, rummelige relationer eller
sammenligninger: ”Men det er en type elev, som har alt for meget, så er der andre,
som kun har primær litteratur”.
Tekst struktur: Lægger vægt på tekstens form, f.eks. kronik eller interview.
Interaktionskontrol: Hvem kontrollerer interaktionen, hvilke organisatoriske forhold
påvirkes den af, hvem er magtfuld i samspillet, hvem sætter dagsorden. Her sættes
også reartikulering af andres udsagn. Uddannelseschefen tager f.eks.
interaktionskontrol som leder i organisationen ved at påpege, at hun har afsat en time,
og spørge til om man har ur på.