Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF

8
3. En fortolkende mikrosociologisk tradition indenfor sociologien, hvor hverdagen
betragtes som noget, folk selv skaber gennem brug af et fælles sæt regler
(common sense). (Winther Jørgensen, Phillips, 1998).
Faircloughs fokus er på sprog, og hans tilgang er at få en lingvistisk diskursanalyse til
at spille sammen med en social og politisk tænkning (Fairclough 2008). Han ser
sprogbrug som en form for social praksis – en måde at handle/agere på i forhold til
hinanden og dermed en måde at repræsentere verden på, og mener at det er gennem
talt dialog eller skrevet sprog, at vi beskriver og fortolker virkeligheden. Fokus bliver
derfor på interaktionen mellem f.eks. interviewer og interviewperson eller forfatter og
læser, og den kontekst sprogbrugen indgår i, samt den proces der knytter sig til
fortolkningen.
Diskurs formes og begrænses af sociale strukturer/praksisser på alle niveauer, f.eks. af
relationer der er specifikke for bestemte institutioner, i dette tilfælde en
uddannelsesinstitution: Gymnasiet. Fairclough ser social struktur som bestående både
af ikke diskursive elementer f.eks. fysisk praksis og diskursive elementer f.eks.
kommunikation. Diskurs er såvel konstituerende som konstitueret og kan altså både
forandre og reproducere men formes også af andre sociale praksisser. Han ser
forholdet mellem diskursiv praksis og sociale strukturer som ustabilt, komplekst og
varierende over tid.
I en diskursanalyse fokuserer man på to dimensioner: Den kommunikative begivenhed:
Et tilfælde af sprogbrug, her et interview og diskursordnen: Summen af de diskurstyper,
som bruges indenfor en social institution f.eks. et gymnasium. Diskurstyper består af
genrer, der er en sprogbrug, som er forbundet med og konstituerer en del af en
bestemt social praksis og af diskurser. Her er genren et interview i en
gymnasiekontekst.
Den kommunikative begivenhed har tre dimensioner (se også de tre traditioner s.7),
der her illustreres med en figur: