Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF

25
at have en eller anden viden om, hvad eleverne søger efter metodisk, det er ikke blot
faktuelt mere. Bibliotekaren bliver nødt til at have en eller anden forståelse af
gymnasiereformen, og de metodiske krav der er. De bliver nødt til at kunne spørge
næsten som en lærer, hvad er det, du søger efter, skal du finde en redegørelse, hvad
skal du bruge det til, skal du vurdere noget, skal du være objektiv, skal du være
induktiv, skal du finde noget teori, skal du diskutere”. Her anvendes diskursorden før og
efter reform til at udtrykke et ønske om at omdanne den i SF’s øjne nuværende sociale
praksis fra, at bibliotekaren arbejder som faktafinder til at arbejde metodisk.
Evalueringsaspektet åbner her indirekte en mulighed for, at bibliotekaren kan komme
på banen: ”Der er ikke en decideret prøve i informationssøgning… det kunne man lave,
men det har jeg sgu ikke tid til.”
SF nævner dels økonomi, men også at det er frivilligt, om lærer/elev vil bruge
bibliotekaren og anvender her manifest intertekstualitet og hegemoni i dette udsagn:
”Kun en vej, og det er at få det ind i Bekendtgørelsen, men det er sådan meget stok og
gulerodsmetoden…, det kunne da være interessant, hvad de forskellige faglige
foreninger ville sige til, at der var et eller andet krav om samarbejde med bibliotekaren i
informationssøgning. … Det skal komme oppefra, og så kan man diskutere, om det er
godt eller skidt, men det er i hvert fald nok mest effektivt”.
AT og SRP (studieretningsprojektet): Der åbnes direkte for samarbejdsmuligheder i
disse udsagn: ”AT projekterne eller SRP, der tror jeg virkelig, der kunne komme noget
positivt ud af det, der tror jeg også, eleverne er meget positive overfor det” og her ”Jeg
tror, hvis det skal give nogen mening, så skal du ha’ dem ned i små grupper, så skal
det ikke være klasseundervisning, … at hvis man sendte dem ned i små grupper til dig
og få undervisning i søgning og sådan noget, så tror jeg, det vil give pote.”Her
udtrykkes også en IK forståelse som værende kontekstafhængig og et sociokulturelt
læringssyn.
Vidensorganisering og biblioteket: SF åbner også her indirekte for en nytænkning af
bibliotekarrollen i forhold til vidensorganisering; hvilket taler for en indtænkning af
bibliotekaren i undervisningen. Her udtrykt gennem modalitet til at understrege
forskellen i hvad elever gør, og hvad de bør gøre: ”Jeg tror bestemt, at de er
interesseret i at få viden, i at indhente information. Deres problem består i at
strukturere det, altså hvad er det, hvis man tager de taksometriske niveauer, hvad er
det, så kan de lave lange, lange udredninger om 2. verdenskrig, men det jeg i