Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF

More documents

Recommendations

Info

35 overraskende at finde en så høj grad af IK forståelse i et fag, der overvejende henter sin empiri udenfor biblioteket. I samfundsvidenskab ses en IK forståelse, der er stærkt præget af en metodisk tilgang især i forhold til søgning og sortering af information samt kildekritik og IK som en refleksiv proces. I sin forståelse har han også dokumentation, vidensorganisering og kendskab til typer af information. Det karakteristiske i samfundsfag er den fantastiske metodebevidsthed, der ses i alt, SF udtaler sig om. Årsagen kan til dels skyldes hans uddannelse fra et universitetscenter, men sammenligner man med tidligere resultater (Nielsen, 2009 s.6), så vi også her en meget bevidst samfundsvidenskabelig diskurs især indenfor søgning og kildekritik. Vi ser også en fakultetsforståelse, der ikke ser information som noget faktuelt men som noget holdningspræget og som værende afhængig af de taksonomiske niveauer (s.24 ). Det sociokulturelle læringssyn ses repræsenteret i forhold til gruppearbejde (s.24). Humaniora har markant fokus på informationssøgning og kildebevidsthed og dokumentation relateret til plagiering samt kendskab til kilder som særlig væsentligt. Derudover ses flg. forståelser: Kildekritik, sortering, refleksion og organisering. E er den eneste af aktørerne, der markerer sig i forhold til plagiering – her tolker jeg det som værende af betydning, at hun også er studievejleder og formentlig også i den sammenhæng har det tæt inde på livet. Sammenligner vi med historielæreren fra modulopgaven (Nielsen, 2009), er der flere forskelle end ligheder f.eks. foretrækker E internettet i forhold til sine elever, mens historielæreren taler meget om opslagsværker. Der ses også en mere bredspektret forståelse hos historielæreren end hos engelsklæreren. Umiddelbart vil jeg konkludere, at det humanistiske fakultet indeholder så mange forskellige fag, at IK forståelsen snarere er afhængig af fagområde end fakultetsområde. Studievejlederen virker ikke som om, at spørgsmål vedr. en IK forståelse er relevant for studievejlederne. Det fremgår, at de overvejende arbejder med generelle studiefærdigheder som notatteknik, læseteknik, planlægning af tid, hvorimod det procesorienterede som skriveteknik ligger ude i fagene. Da kendskab og brug af forskellige informationskilder var en del af studievejledernes arbejde at formidle før reformen, er det interessant, at det nu helt er gledet ud. Årsagen kunne være, at det også ses som en proces og derfor også ligger ude i fagene. Studievejledernes klasseundervisning i 1.g ses som information og evalueres ikke. Senere foregår vejledning individuelt og her kan alle typer af emner forekomme.
36 Uddannelseschefen har i sin IK forståelse informationssøgning især på internettet, kendskab til typer af kilder og evne til at bruge dem målrettet, såvel analoge som digitale. Her er det interessant, at hun fokuserer stærkt på internettet, hvilket kan skyldes dels hendes unge alder men også det forhold, at hun har en baggrund som dansk- og medielærer og er vidende om, at der skal køre digitale eksamensforsøg i dansk, hvor internettet skal anvendes som kilde. Mht. til evaluering af IK: fremgår det, at der ikke er en ensartet og konsekvent evaluering af de enkelte klassers eller elevers IK. Det er ikke ledelsens men teamkoordinatorers, lærerteams’ og studievejlederes ansvar at vælge, hvilke studiemetoder eleverne skal evalueres i, og hvilke evalueringsværktøjer man bruger til denne evaluering. Det materiale ledelsen præsenterer, er blot tænkt som inspiration. Samarbejde og bibliotekarrolle Naturvidenskab ser samarbejdsmuligheder med bibliotekaren i forhold til at formidle tværfaglige materialer, mht. at anvende IT som kommunikation, indenfor undervisning i den gode opgave, og i forhold til dokumentation og informationssøgning. Sammenligner man med tidligere resultater, er der her helt klart en større interesse for samarbejde, da det aspekt var helt fraværende i naturvidenskab i den tidligere undersøgelse. Samfundsfag mener, bibliotekaren skal arbejde metodisk ligesom lærerne efter reformen, og ser hende som en vejleder snarere end en serviceperson. Informationssøgningsundervisningen skal foregå i mindre grupper, da det giver den bedste læring. Han giver også udtryk for, at det er vejen frem at få det ind i Bekendtgørelsen som et krav, at der skal samarbejdes med bibliotekaren om informationssøgning. Det er interessant sammenholdt med den forrige undersøgelse, hvor læreren også gav udtryk for, at bibliotekaren i højere grad skulle flettes sammen med underviserne. Man kan heraf konkludere, at dette fakultet ser bibliotekaren som en pædagogisk kollega. I humaniora er der en udstrakt interesse for samarbejde med bibliotekaren især indenfor informationssøgning og for at bruge bibliotekaren som en medunderviser, og som deltager i forbindelse med information og individuel vejledning op til SRO og SRP opgaver. E ønsker dog ikke, at bibliotekaren bliver for læreragtig. Sammenholdt med
Page 1 and 2: Informationskompetence i gymnasiet
Page 3 and 4: 2 Lydfiler bedes behandlet fortroli
Page 5 and 6: 4 Der arbejdes med helt nyt intervi
Page 7 and 8: 6 Det diskursanalytiske perspektiv
Page 9 and 10: 8 3. En fortolkende mikrosociologis
Page 11 and 12: 10 frit. Da jeg har brugt eksempler
Page 13 and 14: 12 indsnævre sine fortolkningsmuli
Page 15 and 16: 14 gode får rigtig meget ud af at
Page 17 and 18: 16 med blik for det uventede men sa
Page 19 and 20: 18 Analyse af interview naturvidens
Page 21 and 22: 20 opgaver ved bare at bruge sin l
Page 23 and 24: 22 must, at de har det der, og der
Page 25 and 26: 24 gode til informationssøgning, a
Page 27 and 28: 26 samfundsfag egentlig vil vide no
Page 29 and 30: 28 en bog, det er den hurtige versi
Page 31 and 32: 30 Her lægges vægten på at under
Page 33 and 34: 32 og til dels at henvise til andre
Page 35: 34 at man på en eller anden måde
Page 39 and 40: 38 have givet et andet resultat, hv
Page 41: 40 Järvinen, Margaretha og Nanna M

Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?