Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF

35
overraskende at finde en så høj grad af IK forståelse i et fag, der overvejende henter
sin empiri udenfor biblioteket.
I samfundsvidenskab ses en IK forståelse, der er stærkt præget af en metodisk tilgang
især i forhold til søgning og sortering af information samt kildekritik og IK som en
refleksiv proces. I sin forståelse har han også dokumentation, vidensorganisering og
kendskab til typer af information. Det karakteristiske i samfundsfag er den fantastiske
metodebevidsthed, der ses i alt, SF udtaler sig om. Årsagen kan til dels skyldes hans
uddannelse fra et universitetscenter, men sammenligner man med tidligere resultater
(Nielsen, 2009 s.6), så vi også her en meget bevidst samfundsvidenskabelig diskurs
især indenfor søgning og kildekritik. Vi ser også en fakultetsforståelse, der ikke ser
information som noget faktuelt men som noget holdningspræget og som værende
afhængig af de taksonomiske niveauer (s.24 ). Det sociokulturelle læringssyn ses
repræsenteret i forhold til gruppearbejde (s.24).
Humaniora har markant fokus på informationssøgning og kildebevidsthed og
dokumentation relateret til plagiering samt kendskab til kilder som særlig væsentligt.
Derudover ses flg. forståelser: Kildekritik, sortering, refleksion og organisering. E er
den eneste af aktørerne, der markerer sig i forhold til plagiering – her tolker jeg det som
værende af betydning, at hun også er studievejleder og formentlig også i den
sammenhæng har det tæt inde på livet. Sammenligner vi med historielæreren fra
modulopgaven (Nielsen, 2009), er der flere forskelle end ligheder f.eks. foretrækker E
internettet i forhold til sine elever, mens historielæreren taler meget om opslagsværker.
Der ses også en mere bredspektret forståelse hos historielæreren end hos
engelsklæreren. Umiddelbart vil jeg konkludere, at det humanistiske fakultet indeholder
så mange forskellige fag, at IK forståelsen snarere er afhængig af fagområde end
fakultetsområde.
Studievejlederen virker ikke som om, at spørgsmål vedr. en IK forståelse er relevant for
studievejlederne. Det fremgår, at de overvejende arbejder med generelle
studiefærdigheder som notatteknik, læseteknik, planlægning af tid, hvorimod det
procesorienterede som skriveteknik ligger ude i fagene. Da kendskab og brug af
forskellige informationskilder var en del af studievejledernes arbejde at formidle før
reformen, er det interessant, at det nu helt er gledet ud. Årsagen kunne være, at det
også ses som en proces og derfor også ligger ude i fagene. Studievejledernes
klasseundervisning i 1.g ses som information og evalueres ikke. Senere foregår
vejledning individuelt og her kan alle typer af emner forekomme.