Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF

38
have givet et andet resultat, hvis interviewene på hum. og studievejleder havde været
fordelt på to forskellige, samt det forbehold der er nævnt s. 13 under kritik af KDA, kan
undersøgelsen som en pilotundersøgelse vurderes som valid. Da spørgeguiden er
meget omfattende i dybden, da der er lavet en fuldstændig transskribering, da der er
anvendt en udstrakt grad af tekstnære diskursive begreber, og da arbejdet er
videreudviklet ud fra de erfaringer, der blev opnået i modulafsluttende opgave i 2009,
kan denne undersøgelse mht. de to hovedspørgsmål IK forståelse og bibliotekarens
rolle/samarbejde bruges som afsæt for en større undersøgelse på flere gymnasier,
eller som et element i DEFF’s arbejde med udvikling af stx uddannelsernes biblioteker.
Spørgsmålet om evaluering af IK er kun berørt og kræver en grundigere undersøgelse,
hvor den vinkel på emnet er det primære.
Afsluttende konklusion og perspektivering
Undersøgelsen viser, at der er stort sammenfald mellem de forståelser, vi ser hos
fakulteterne, og de forståelser vi ser repræsenteret i forskningslitteraturen (s.4-6).
Sammenholdt med den undersøgelse, der blev lavet i foråret 2009, hvor også en
gymnasiebibliotekar blev interviewet, kan man konkludere, at der er flere ligheder end
forskelligheder i IK forståelsen. De forskelligheder, der er imellem fakulteterne er også
afhængige af hvilket fag – f.eks. engelsk eller historie, de interviewede repræsenterer,
ligeså meget som hvilket fakultet de repræsenterer. Alle fakulteter og
uddannelseschefen peger på samarbejdsmuligheder og nye roller for bibliotekaren, her
har især humaniora og naturvidenskab mange forslag og ønsker. Netop pga. de mange
ligheder i IK forståelsen, er der basis for et udstrakt og mere formelt samarbejde
mellem lærerne og bibliotekaren, men også for at bibliotekaren kan gå ind på områder,
der hidtil har været lærernes. Studievejlederen er den eneste, der ikke decideret peger
på samarbejdsmuligheder – her kan man ikke udelukke, at hun ser bibliotekaren
snarere som en konkurrent end som en kollega.
Undersøgelsen viser, at det især er i AT, at bibliotekaren skal tænkes ind mere formelt,
men også at der i forbindelse med de digitale eksamensforsøg, og den heraf flg. brug
af internettet ligger nogle muligheder. Dette kan bane vejen for en styrket indsats
omkring en evaluering af elevernes IK, hvilket også er et udviklingspunkt i DEFF’s notat
om ungdomsuddannelserne (2008).