25.10.2014 Views

Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF

Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF

Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

18<br />

Analyse af interview naturvidenskabeligt fakultet med B<br />

Allerede i begyndelsen af interviewet tager B interaktionskontrol <strong>og</strong> anvender styrke,<br />

når hun siger: ”Min baggrund er ikke kun…, men <strong>og</strong>så at jeg har været fagkonsulent i<br />

ministeriet, så jeg har nok en bredere tilgang end de fleste. Har været med til at skrive<br />

læreplaner til Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) <strong>og</strong> biol<strong>og</strong>i til reformen…, men det<br />

gør vel ikke n<strong>og</strong>et?” Her anvender B manifest intertekstualitet med sin reference til<br />

læreplaner (dette gøres flere gange undervejs) <strong>og</strong> interdiskursivitet (fagkonsulent),<br />

foruden hun relaterer til en anden diskursorden nemlig Undervisningsministeriets. Dette<br />

bruger hun til at fortælle, at hun måske ikke er en typisk naturvidenskabslærer, <strong>og</strong> at<br />

hun udtaler sig med stor kompetence.<br />

Fakultetsforståelse af IK <strong>og</strong> IK som vidensopbygning: B henviser til sin egen<br />

naturvidenskabelige diskurs som den herskende diskurs i forhold til andre fakulteter,<br />

når hun siger med modalitet (rivende, utrolig): ”Specielt indenfor biol<strong>og</strong>i er der en<br />

rivende, rivende udvikling” eller her: ”Der er så utrolig mange detaljer, hvor man som<br />

naturvidenskabelig kyndig kan slå folk oveni hovedet, <strong>og</strong> sige at det ved du ikke en<br />

disse om, men det skal man ikke gøre”… ”der kan en naturvidenskabslærer utrolig<br />

nemt udkonkurrere andre”… ”der har naturvidenskab en forpligtelse til at få eleverne til<br />

at være nysgerrige… at man ikke bliver skræmt… dette er min viden, indtil jeg får<br />

n<strong>og</strong>et ny viden at putte på”. Her ser B IK som vidensopbygning.<br />

IK som søgning <strong>og</strong> sortering af information, kildekritik <strong>og</strong> mediering af<br />

information, typer af kilder: ”Men hvordan kan vi så selv gå ud at finde information<br />

om det, <strong>og</strong> hvordan skal jeg forholde mig til det? Den kildekritiske side kommer til<br />

udtryk her: ”De gør ikke analysearbejdet godt nok <strong>og</strong> vurderingsarbejdet godt nok… de<br />

kan nå at vurdere, om en kilde overordnet er seriøs… men pga. tidspres kan de ikke nå<br />

at sortere fornuftigt i informationerne… det er blevet lidt for meget som om” <strong>og</strong> mht.<br />

undervisning i kildekritik: ”Jeg forsøger det sporadisk, men i de forløb synes jeg ikke<br />

altid, at det lykkes at holde dem fast.” B anvender i ovennævnte citat modalitet<br />

(sporadisk) til at udtrykke, at både lærer <strong>og</strong> elever mangler tid til at prioritere det<br />

kildekritiske arbejde. Dette kunne åbne for et samarbejde med bibliotekaren. Kildekritik<br />

i forhold til internettet <strong>og</strong> mediering af information kommer frem her med en<br />

krigsmetafor (slagne vej) der bruges til at udtrykke ”det sikre” – den vej læreren gerne<br />

ville vælge, <strong>og</strong> modalitet til at understrege hvor meget ”lækrere” det digitale medie kan<br />

gøre det: ”Ja det er nemmere at sige, at det er den slagne vej, at du skal bruge en

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!