Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF
Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF
Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
18<br />
Analyse af interview naturvidenskabeligt fakultet med B<br />
Allerede i begyndelsen af interviewet tager B interaktionskontrol <strong>og</strong> anvender styrke,<br />
når hun siger: ”Min baggrund er ikke kun…, men <strong>og</strong>så at jeg har været fagkonsulent i<br />
ministeriet, så jeg har nok en bredere tilgang end de fleste. Har været med til at skrive<br />
læreplaner til Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) <strong>og</strong> biol<strong>og</strong>i til reformen…, men det<br />
gør vel ikke n<strong>og</strong>et?” Her anvender B manifest intertekstualitet med sin reference til<br />
læreplaner (dette gøres flere gange undervejs) <strong>og</strong> interdiskursivitet (fagkonsulent),<br />
foruden hun relaterer til en anden diskursorden nemlig Undervisningsministeriets. Dette<br />
bruger hun til at fortælle, at hun måske ikke er en typisk naturvidenskabslærer, <strong>og</strong> at<br />
hun udtaler sig med stor kompetence.<br />
Fakultetsforståelse af IK <strong>og</strong> IK som vidensopbygning: B henviser til sin egen<br />
naturvidenskabelige diskurs som den herskende diskurs i forhold til andre fakulteter,<br />
når hun siger med modalitet (rivende, utrolig): ”Specielt indenfor biol<strong>og</strong>i er der en<br />
rivende, rivende udvikling” eller her: ”Der er så utrolig mange detaljer, hvor man som<br />
naturvidenskabelig kyndig kan slå folk oveni hovedet, <strong>og</strong> sige at det ved du ikke en<br />
disse om, men det skal man ikke gøre”… ”der kan en naturvidenskabslærer utrolig<br />
nemt udkonkurrere andre”… ”der har naturvidenskab en forpligtelse til at få eleverne til<br />
at være nysgerrige… at man ikke bliver skræmt… dette er min viden, indtil jeg får<br />
n<strong>og</strong>et ny viden at putte på”. Her ser B IK som vidensopbygning.<br />
IK som søgning <strong>og</strong> sortering af information, kildekritik <strong>og</strong> mediering af<br />
information, typer af kilder: ”Men hvordan kan vi så selv gå ud at finde information<br />
om det, <strong>og</strong> hvordan skal jeg forholde mig til det? Den kildekritiske side kommer til<br />
udtryk her: ”De gør ikke analysearbejdet godt nok <strong>og</strong> vurderingsarbejdet godt nok… de<br />
kan nå at vurdere, om en kilde overordnet er seriøs… men pga. tidspres kan de ikke nå<br />
at sortere fornuftigt i informationerne… det er blevet lidt for meget som om” <strong>og</strong> mht.<br />
undervisning i kildekritik: ”Jeg forsøger det sporadisk, men i de forløb synes jeg ikke<br />
altid, at det lykkes at holde dem fast.” B anvender i ovennævnte citat modalitet<br />
(sporadisk) til at udtrykke, at både lærer <strong>og</strong> elever mangler tid til at prioritere det<br />
kildekritiske arbejde. Dette kunne åbne for et samarbejde med bibliotekaren. Kildekritik<br />
i forhold til internettet <strong>og</strong> mediering af information kommer frem her med en<br />
krigsmetafor (slagne vej) der bruges til at udtrykke ”det sikre” – den vej læreren gerne<br />
ville vælge, <strong>og</strong> modalitet til at understrege hvor meget ”lækrere” det digitale medie kan<br />
gøre det: ”Ja det er nemmere at sige, at det er den slagne vej, at du skal bruge en