Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF
Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF
Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
24<br />
gode til informationssøgning, altså som studerende så må man give dem<br />
kompetencerne enten her eller på folkeskoleniveau, så er man nødt til at afsætte<br />
ressourcerne.” I interviewet nævnes <strong>og</strong>så ”den metodiske informationssøgning”. SF<br />
udtrykker her sin frustration over, at ressourcerne ikke er svarende til den opgave,<br />
lærerne har i forhold til eleverne, <strong>og</strong> hvis informationssøgning <strong>og</strong>så skal blive en<br />
kompetence, så er det yderligere et krav, der bør honoreres med ekstra ressourcer.<br />
Grammatikken bruger han dels til at give styrke til sit udsagn, dels til at udtrykke at der<br />
bør være en pr<strong>og</strong>ression fra folkeskole til gymnasium.<br />
På et tolkende spørgsmål fra interviewer, om IK er n<strong>og</strong>et med informationssøgning <strong>og</strong><br />
kildekritik, svarer SF: ”Ja det hjælper da et godt stykke hen ad vejen, i hvert fald i<br />
samfundsfag. Hvis du spørger en historielærer, er der højst sandsynligt n<strong>og</strong>et<br />
hermeneutik indover det, <strong>og</strong> hvis du spørger en dansklærer er der nok n<strong>og</strong>et med<br />
genreformer”. Her anvendes interdiskursivitet (dansklærer, historielærer) til at<br />
fremhæve forskelle i en IK forståelse, der altså ses som afhængig af den fagspecifikke<br />
diskurs.<br />
IK som refleksiv proces: SF´s kontinuerlige fokus på det metodiske ytrer sig <strong>og</strong>så<br />
flere gange ved en opfattelse af IK som en refleksiv proces: ”Du er nødt til at formulere,<br />
hvad er det, du ikke kan finde ud af, ja men jeg forstår ikke det her, kom nu er det en<br />
bestemt specifik ting, du ikke forstår, eller kan du ikke vurdere n<strong>og</strong>et, eller hvordan<br />
hænger det sammen, så jeg lidt tvinger dem til at sætte ord på den faglige frustration,<br />
som de kommer med. Så tager vi os en dial<strong>og</strong> om det, i samfundsfag er der ikke n<strong>og</strong>en<br />
facitliste… det som samfundsfag handler om, det er, at de må næsten have alle de<br />
holdninger de vil…, men de skal kunne argumentere for dem”. Her er anvendt<br />
talespr<strong>og</strong> <strong>og</strong> mange ledsætninger samt indirekte interdiskursivitet (facitliste) til at<br />
konsolidere egen diskurs.<br />
Dokumentation af information: ”Litteraturliste Yes det lærer jeg dem. Der er et krav i<br />
samfundsfag om noteteknik, kildehenvisninger”. Her anvendes intertekstualitet (krav)<br />
som en konstituerende tilføjelse.<br />
Samarbejde <strong>og</strong> bibliotekarens rolle:<br />
Også ved dette emne kommer den metodiske tilgang til udtryk, da SF bliver spurgt, om<br />
reformen har medført en ændret rolle for bibliotekaren: ”Ja bibliotekaren bliver nødt til