Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF

7
I min undersøgelse vil jeg knytte perspektiverne til en gymnasiepraksis. Jeg bruger
elementer fra alle forståelser: Fra fænomenologien især Bruces 7 facetter, fra det
sociokulturelle især artefakter og praksisfællesskaber men primært anvendes det
diskursanalytiske perspektiv, herunder Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse,
som uddybes i flg. afsnit.
Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse
Diskursbegrebet dækker over en ide om, at sproget er struktureret i forskellige
mønstre, som vores udsagn følger, når vi agerer inden for forskellige sociale domæner.
Helt kort kan man sige, at diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden på
(Winther Jørgensen, Phillips, 1998).
I undersøgelsen er anvendt dele af Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse – i det
flg. forkortet KDA. ,både som teori og som metode til analyse af empiri, da den med sin
fokusering på sprog, diskurser og magtbegreber er oplagt til en undersøgelse af
forskellige forståelser af IK i en virksomhed – i dette tilfælde gymnasiet – der er
domineret af én faggruppe – lærerne. Faircloughs politiske og humanistiske ståsted
fører med sig, at han interesserer sig for magtstrukturer i forhold til en ændring, der
medfører en større lighed mellem de svage og stærke grupper i et samfund. Hans teori
egner sig derfor godt som udgangspunkt for en undersøgelse i gymnasiet, hvor
bibliotekaren er en solist, og hvor vi har fokus på et øget samarbejde mellem lærere og
bibliotekar. I det flg. gennemgås de dele af KDA, som er relevante i forhold til
undersøgelsen.
Overordnet set er Faircloughs tilgang en sammenkobling af tre traditioner (se også de
tre dimensioner s.8):
1. En detaljeret tekstanalyse indenfor lingvistik, inspireret af Hallidays funktionelle
grammatik.
2. En makrosociologisk analyse af social praksis inspireret af Foucault.