Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF

More documents

Recommendations

Info

17 I en diskursiv ramme fortolkes der undervejs, der stilles derfor fortolkende spørgsmål, der har til formål at sikre sig, at interviewer har forstået svaret i overensstemmelse med interviewperson. Under interviewet arbejdes der hovedsageligt ud fra guiden, men der benyttes spørgsmål indenfor alle kategorier af spørgsmål (Kvale, 2008 s. 155-157). Scenen: Naturvidenskab B: Etos afslappet og velmenende med en naturlig autoritet. B taler meget og uddyber selv, det er næsten svært/unødvendigt at komme ind med spørgsmål. Samfundsfag SF: Stemning neutral og afventende, SF taler hurtigt og gerne. Humaniora og studievejleder: E: Aktør ikke helt afslappet, S har interaktionskontrol men generelt positiv stemning. Uddannelseschef U: Har meddelt at hun afsætter en time, og åbner interviewet med at spørge om jeg har ur på. Hun forsøger herigennem at tage interaktionskontrol ved at tilkendegive, at hendes tid som chef er sparsom. Etos er alligevel nøgtern og afslappet. Fokus i dette interview er evaluering af IK. 4. Transskription: Der er i store træk foretaget en fuldstændig transskription af interviewer selv. Ganske få steder kan noget være udeladt, det er angivet med … Der hvor lyde og kropssprog og pauser og humor er blevet vurderet som af betydning, er det medtaget. Interviewers spørgsmål er forenklet i transskriptionen. Transskriptionen fylder 33 sider. 5. Analyse: Der foretages en analyse baseret på principperne indenfor Norman Faircloughs tredimensionelle model i KDA. Her skal man være opmærksom på det asymmetriske magtforhold (Kvale, 2008), at interviewer har monopol på at tolke, og at analysen ikke efterfølgende er godkendt af interviewperson. Af pladshensyn og for læsbarhedens skyld, er samtlige analyseprincipper på hvert enkelt interviewcitat ikke markeret, men i stedet er der bragt eksempler i KDA afsnittet. Desuden markeres det med fed, hvilken IK forståelse der læses i de konkrete citater. For at gøre det mere læsevenligt, anvendes både parentes og kursiv til at markere de læste diskursive begreber. Selve opsummeringen bringes i resultatdelen. Hvor noget er udeladt i et citat, er det angivet med … 6. Verifikation se afsnit s. 34. 7. Rapportering: Dette speciale.
18 Analyse af interview naturvidenskabeligt fakultet med B Allerede i begyndelsen af interviewet tager B interaktionskontrol og anvender styrke, når hun siger: ”Min baggrund er ikke kun…, men også at jeg har været fagkonsulent i ministeriet, så jeg har nok en bredere tilgang end de fleste. Har været med til at skrive læreplaner til Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og biologi til reformen…, men det gør vel ikke noget?” Her anvender B manifest intertekstualitet med sin reference til læreplaner (dette gøres flere gange undervejs) og interdiskursivitet (fagkonsulent), foruden hun relaterer til en anden diskursorden nemlig Undervisningsministeriets. Dette bruger hun til at fortælle, at hun måske ikke er en typisk naturvidenskabslærer, og at hun udtaler sig med stor kompetence. Fakultetsforståelse af IK og IK som vidensopbygning: B henviser til sin egen naturvidenskabelige diskurs som den herskende diskurs i forhold til andre fakulteter, når hun siger med modalitet (rivende, utrolig): ”Specielt indenfor biologi er der en rivende, rivende udvikling” eller her: ”Der er så utrolig mange detaljer, hvor man som naturvidenskabelig kyndig kan slå folk oveni hovedet, og sige at det ved du ikke en disse om, men det skal man ikke gøre”… ”der kan en naturvidenskabslærer utrolig nemt udkonkurrere andre”… ”der har naturvidenskab en forpligtelse til at få eleverne til at være nysgerrige… at man ikke bliver skræmt… dette er min viden, indtil jeg får noget ny viden at putte på”. Her ser B IK som vidensopbygning. IK som søgning og sortering af information, kildekritik og mediering af information, typer af kilder: ”Men hvordan kan vi så selv gå ud at finde information om det, og hvordan skal jeg forholde mig til det? Den kildekritiske side kommer til udtryk her: ”De gør ikke analysearbejdet godt nok og vurderingsarbejdet godt nok… de kan nå at vurdere, om en kilde overordnet er seriøs… men pga. tidspres kan de ikke nå at sortere fornuftigt i informationerne… det er blevet lidt for meget som om” og mht. undervisning i kildekritik: ”Jeg forsøger det sporadisk, men i de forløb synes jeg ikke altid, at det lykkes at holde dem fast.” B anvender i ovennævnte citat modalitet (sporadisk) til at udtrykke, at både lærer og elever mangler tid til at prioritere det kildekritiske arbejde. Dette kunne åbne for et samarbejde med bibliotekaren. Kildekritik i forhold til internettet og mediering af information kommer frem her med en krigsmetafor (slagne vej) der bruges til at udtrykke ”det sikre” – den vej læreren gerne ville vælge, og modalitet til at understrege hvor meget ”lækrere” det digitale medie kan gøre det: ”Ja det er nemmere at sige, at det er den slagne vej, at du skal bruge en
Page 1 and 2: Informationskompetence i gymnasiet
Page 3 and 4: 2 Lydfiler bedes behandlet fortroli
Page 5 and 6: 4 Der arbejdes med helt nyt intervi
Page 7 and 8: 6 Det diskursanalytiske perspektiv
Page 9 and 10: 8 3. En fortolkende mikrosociologis
Page 11 and 12: 10 frit. Da jeg har brugt eksempler
Page 13 and 14: 12 indsnævre sine fortolkningsmuli
Page 15 and 16: 14 gode får rigtig meget ud af at
Page 17: 16 med blik for det uventede men sa
Page 21 and 22: 20 opgaver ved bare at bruge sin l
Page 23 and 24: 22 must, at de har det der, og der
Page 25 and 26: 24 gode til informationssøgning, a
Page 27 and 28: 26 samfundsfag egentlig vil vide no
Page 29 and 30: 28 en bog, det er den hurtige versi
Page 31 and 32: 30 Her lægges vægten på at under
Page 33 and 34: 32 og til dels at henvise til andre
Page 35 and 36: 34 at man på en eller anden måde
Page 37 and 38: 36 Uddannelseschefen har i sin IK f
Page 39 and 40: 38 have givet et andet resultat, hv
Page 41: 40 Järvinen, Margaretha og Nanna M

Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?