Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF

More documents

Recommendations

Info

31 Evaluering: På et spørgsmål, om eleverne evalueres i de emner, som studievejlederne underviser dem i i de 4 moduler i 1.g., svares: ”Det er information, som man håber på, de tager ind og lærer og bruger hen ad vejen”. Det evalueres altså ikke, og her på et spørgsmål om, hvordan man sikrer, at alle klasser har været igennem de forskellige studiekompetencer, svares med interdiskursivitet (faglærerne) og sammenkædning til at forklare en ændring fra det styrede til det mindre kontrollerede: ”I virkeligheden kunne man hakke en hel masse sådan: Samarbejde, mundtlig fremstilling, informationssøgning, og alt sådan noget kunne man hakke af, men lærerne er faktisk holdt op med det, for det var så pro forma det der foregik, det er op til faglærerne at stå inde for, at eleverne kommer rundt i det hele i løbet af de tre år. Faglærerne og teamet”. Det betyder, at bibliotekaren samarbejdsmæssigt skal forsøge at knytte an til lærerteams. Analyse af interview uddannelseschef med U I dette interview fokuseres på evaluering af IK og samarbejde med henblik på bibliotekarens rolle efter reformen og i mindre grad på IK forståelse. U anvender transitivitet dels til at markere hvor vigtigt, det er, at det er ude i undervisningen mellem læreren og dennes elever, at studiekompetencerne trænes samt til at betone lærerteams’ og teamkoordinatorers ansvar. Desuden fremhæves internetsøgning som meget væsentligt efter reformen. Dette fortæller os, at bibliotekaren skal ud i undervisningen, hvis hun skal være med til at træne studiekompetencerne, og at digitale medier er en del af U’s IK forståelse. Her bruges manifest intertekstualitet (funktionsbeskrivelse) til at konsolidere teamkoordinatorernes ansvar i forhold til en progression: ”Ja, det står i teamkoordinatorernes funktionsbeskrivelse, som sådan er tovholdere eller ledere af teamet. De skal planlægge et forløb for eleverne 3.årigt, som netop er progredierende fra elev til student.” Herud af kan vi tolke, at bibliotekaren skal samarbejde med teamkoordinatorer om en progression i forhold til at styrke elevernes IK forståelse. Evaluering: U anvender her intertekstualitet (mål) til dels at udtrykke, at det er lærerteams’ ansvar at evaluere studiekompetencerne med henblik på eksamensmål,
32 og til dels at henvise til andres mening om, at målene ikke er tydelige: ”Det er op til teamet at sige, at nu har vi lavet det her forløb med fokus på de og de studiemetoder, så er det selvfølgelig dem, de bliver evalueret på, men det er klart at op til eksamen, der står det jo ret tydeligt, nogen vil mene, at det ikke er ret tydeligt, så står der nogle mål, og det er de mål, eleverne bliver evalueret på mhp. en karakter”. Da S spørger mere konkret til, hvilke studiemetoder eleverne evalueres på, svarer U: ”Naaj jo metode er nævnt og videnskabsteori er nævnt, og så selvfølgelig, nej det kan jeg ikke huske, om der står, de skal kunne søge viden, men det ligger jo implicit selvfølgelig”. I ovenstående citater bruger U ordvalg og ords betydning til at udtrykke, hvad der er common sense i den sociale praksis (gymnasiet), nemlig at det er lærerteams’ ansvar både at vælge, hvad eleverne skal evalueres i og at foretage evalueringen i en sådan grad, at hun som leder ikke er inde i detaljerne. Mht. evalueringsmetoder angiver ordvalget (tror, hvad ved jeg) også en manglende præcished som her: ”Jeg tror, der er mange, der laver en ppt. i nogen af forløbene f.eks., ellers arbejder de jo med den der synopsis,… og så skal eleverne lave oplæg, eller hvad ved jeg, så det er fokuserede delmål… Det bliver evalueret på en måde, at det ligner en progression op til den endelige eksamen”. Også elevernes brug af AT-ressourcerummet er evalueret: ”Det har vi faktisk evalueret på i landet, at litteraturlisten bliver faktisk ikke anvendt som en kilde til viden. Eleverne går meget hurtigt i stå i det ressourcerum og vender sig mod internettet og bibliotekerne og noget andet.”… ”De der på forhånd har en ide, de ved også godt, hvor de skal gå hen, og så har vi de der 25 %, der aldrig får en ide, og de får heller ikke en ide af, at der ligger en litteraturliste, der er ligeså lang, som jeg ved ikke hvad.” Her bruges ordet ”faktisk” til at udtrykke en form for undren, og sammenkædning (sammenligning) til at udtrykke en kritik. Endelig anvendes evaluering i forhold til digital eksamen i dansk og brug af internet: ”Ja inddrag kilder fra nettet, står der f.eks. Nu skal det selvfølgelig lige besluttes først, det er jo snublende nært, at det bliver anvendt i eksamensformer også, og så er det jo noget, de bliver vurderet, bliver målt på, om de kan anvende viden udefra, ikk’.” Her bruges ordvalg (snublende nært) til at udtrykke, hvor tæt på, det er, at eksamen bliver en evaluering af elevers brug af internettet.
Page 1 and 2: Informationskompetence i gymnasiet
Page 3 and 4: 2 Lydfiler bedes behandlet fortroli
Page 5 and 6: 4 Der arbejdes med helt nyt intervi
Page 7 and 8: 6 Det diskursanalytiske perspektiv
Page 9 and 10: 8 3. En fortolkende mikrosociologis
Page 11 and 12: 10 frit. Da jeg har brugt eksempler
Page 13 and 14: 12 indsnævre sine fortolkningsmuli
Page 15 and 16: 14 gode får rigtig meget ud af at
Page 17 and 18: 16 med blik for det uventede men sa
Page 19 and 20: 18 Analyse af interview naturvidens
Page 21 and 22: 20 opgaver ved bare at bruge sin l
Page 23 and 24: 22 must, at de har det der, og der
Page 25 and 26: 24 gode til informationssøgning, a
Page 27 and 28: 26 samfundsfag egentlig vil vide no
Page 29 and 30: 28 en bog, det er den hurtige versi
Page 31: 30 Her lægges vægten på at under
Page 35 and 36: 34 at man på en eller anden måde
Page 37 and 38: 36 Uddannelseschefen har i sin IK f
Page 39 and 40: 38 have givet et andet resultat, hv
Page 41: 40 Järvinen, Margaretha og Nanna M

Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?