Informationskompetence i gymnasiet - diskurser og ... - DEFF

37
sidst mente historielæreren, at bibliotekarens undervisning i søgning godt kunne
formaliseres. Der er derfor et udstrakt ønske om samarbejde indenfor dette fakultet.
Både studievejlederen og uddannelseschefen har fokus på bibliotekaren som en, der
skal lære eleverne informationssøgning. Sidstnævnte åbner indirekte for
samarbejdsmuligheder med teamkoordinatorerne og i forhold til at lære eleverne
internetsøgning, hvilket bliver endnu vigtigere pga. de digitale eksamensforsøg. Dog
giver U udtryk for, at det er lærerne, der er tættest på eleverne, og derfor skal træffe de
beslutninger, der vedrører undervisningen, hvilket er en pointe, der nævnes flere
gange. Til forskel fra B ser E ikke i samme grad bibliotekaren som en formidler af den
gode opgave. Alligevel kan man konkludere, at der også her ses oplagte muligheder
samarbejdsmæssigt for bibliotekaren.
Af empirien fremgår det, at det især er i det nye reformfag Almen studieforberedelse, at
bibliotekaren henter sin berettigelse, da fokus her er på at træne studiekompetencer
bl.a. gennem projektarbejde, hvori indgår informationssøgning og kildekritik. Samtidig
er det et fag, alle skal til eksamen i, så der arbejdes meget målrettet og progredierende
i faget. Der er delte synspunkter, mht. om AT- Ressource rummet er en hjælp til
eleven, eller de blot ikke bruger det. Ingen mener, at det modarbejder elevens sans for
at opsøge viden selv. Dog er der en overvejende positiv holdning til, at det findes.
Almen sprogforståelse er et instrumentelt fag, der går ud på at lære eleverne
grammatik – her har bibliotekaren ingen rolle, og i Naturvidenskabeligt grundforløb er
fokus ligesom i AT på det metodiske men specifikt indenfor naturvidenskab, hvor
eleverne skal lære forskellen på de 4 naturvidenskabelige fag. Her vil biblioteket have
en ret perifer rolle, da naturvidenskab ofte henter sin empiri udenfor biblioteksregi. Der
er ingen tvivl om ud fra undersøgelsen, at bibliotekaren har en stor rolle i forhold til
vejledning op til studieretningsopgave og studieretningsprojekt.
Undersøgelsens validitet og generalisering
Empirien kan være præget af, at undersøgelsen er foretaget på egen arbejdsplads, og
at de interviewede kender interviewer. Undersøgelsens validitet kunne styrkes ved at
lave en lignende undersøgelse på flere gymnasier og metodetriangulere med f.eks.
fokusgruppeinterviews, der også vil give et større datagrundlag. Med de forbehold der
er nævnt under resultater ang. de enkelte aktører, her bør også medtages, at det kan