Sletten - Odense Fjords Naturskole

More documents

Recommendations

Info

16 Manus til ”Sletten”: Odense Fjord – Fiskeri af fisk, skaller, søsten og skattejagt Skalleværket baggrunden til venstre og Bogø møllen og forvalter boligen 1941. Foto Einar Storgaard På Fjordmarken blev skalleværket placeret ved bassingerne lige nord for pumpestationen og Bogømøllen. Der blev gravet mange skaller i dette område, så det kunne ikke betale sig at sænke vandstanden for at bringe bassinet i kultur. Det lignede et minelandskab med skaldynger og dybe huller. Bassinet fortsatte dermed sin funkrion som reservoir, om end der ikke var meget brug for det nu, hvor pumpningen kunne foretages efter behov. Flere kom til, og eventyret bredte sig til andre områder ved fjorden, for de 5000 til 10.000 år gamle aflejringer dukkede op mange steder, når foretagsomme mænd rodede i den gamle havbund i de inddæmmede områder. Marius Pedersen til venstre og Arnold Frederiksen Klintebjerg skalleværk ca 1955. Foto Lokalhistorisk forening 13. september 2009
17 Manus til ”Sletten”: Odense Fjord – Fiskeri af fisk, skaller, søsten og skattejagt Der blev for eksempel også gravet skaller ved Fjordmarken og - på den modsatte side af fjorden - i de inddæmmede områder ved Vigerø, hvor skallerne lå i lag på fra få centimeter til over en halv meter lige under jordoverfladen eller lidt dybere. Skallegravningen bredte sig også til selve fjorden, og maskiner overtog det slidsomme arbejde med at grave skallerne fri af fjordbunden, hvor de ofte lå i et metertykt tæppe. Nogle steder kunne der pejles skaller helt ned i 12 m dybde - andre steder dybere. De nederste skaller lå som regel i en meget tyk masse af dynd, som ikke kunne vaskes af og som følge deraf ikke kunne bruges som foder til hønsene. På skalleværket var derfor en regel at man kun hentede skaller i 8 meters dybde. Historien om skalleeventyret er kun bevaret i brudstykker, men da produktionen var på sit højeste efter anden verdenskrig, var mindst 15 gravemaskiner i sving på fjorden, to fra Stige, ni fra Seden, to fra Tornø og en fra Lumby Standen. Undertiden besøgte jeg sammen med min fætter Uffe ”Jack” Larsen skallegraveriet ved Stige. Hans farfar Martin Larsen (søn af folketingsmand Mads Larsen, Hessum), farbror Knud, faster Doris og hendes mand Verner Højland var i 1950-erne engageret i graveriet hvor de ejede det mindste af skalleværker som lå ved pumpestationen på Lumby Standen og hvor de undertiden også arbejdede sammen med dem i ”sortehusene” på Stige Ø. Det var et meget spændende sted at besøge og mindede om guldgraverne vi havde set på film – fyldt med originaler samt fiskere og skallegravere som drev erhverv-det var et eldorado af mudder når det var regnvejr og lugten gennemsyret af blandingen af tjære, diselolie, oliefrakker, petroleum og sprit fra primusapparater – og så naturligvis den rådne tang fra engstrandene! Efter at skallerne var bragt i land fra skallepramme, som havde fragtet dem fra opgravningerne blev de tørret, renset og vejet af i sække på de skalleværker, der opstod rundt om fjorden. Et eksempel er skalleværket på Klintebjerg Havn. Det var i drift fra 1948 til 1961. Fire mænd bl.a. Ejgil Poulsen, Marius Pedersen og Arnold Frederiksen var i sving på skalleværket, hvor skallerne blev tørret i en 11 meter lang tromle, der blev varmet op med brunkul og trukket af en gammel skibsmotor. 13. september 2009
Page 1 and 2: 1 Manus til ”Sletten”: Odense F
Page 11 and 12: 11 Manus til ”Sletten”: Odense
Page 15: 15 Manus til ”Sletten”: Odense

Sletten - Odense Fjords Naturskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?