Sletten - Odense Fjords Naturskole

3 Manus til ”Sletten”: Odense Fjord – Fiskeri af fisk, skaller, søsten
og skattejagt
lykkedes aldrig for os? Fra Gersø sejlede vi til Sandøen nord for den østlige ende
af Vigelsø tangen, eller ud til Roholm hvor vi også havde salpeter sække hytte.
Her er jeg på den flotteste Gerskov pram - det er mig ude agter med armen i gips; men ”søulken” med det fine
navn ”Myxocephalus quadricornis” der var blevet tætnet med ”stoppeværk” og smeltet remvoks var også
hovedskib i vor ”flåde”. ”Salpeter-hytten” i baggrunden, 1957. Foto i privateje.
Hvert sted havde sine karakteristiske dufte og lugte. Salpeterduften- disse
kvælstofilte forbindelser- var helt dominerende i vore hytter; men ved Gersø
dæmningen var det en blanding af engblomster og strandkantens henrådnende
tang der var overvejende, som belv erstattet af en befriende saltvands friskhed
ved højvande.
På Gersø var det tjærelugten fra husenes træværk, tage og fiskenet der
dominerede. Tit og ofte var der også iblandet duften af frisk træ fra nye søsatte
Gerskovpramme efter stabelafløbning for ”Gerskovskibsværft”, hvor
arbejdsstyrken bestod af én mand bådebyggeren Anders Chr. Christensen, hans
kone Marie og et værkstedsrum på godt og vel 40-50m 2 . Der var altid en ny
pram under konstruktion. Her kunne man nyde tilblivelsen af bundstokke,
spanter, borgange, essing og udformningen af det specielle agterspejl og
agterstævn. Senere tofteremme, åre toller, tofte, spir og skruer i stævne og
spanter og så en omgang tjæring eller rød blymaling og alt træværk fik et par
gange med linolie, først fortyndet med petroleum. Altid gang i skruetvingerne
når der skulle sættes lønningsplanker på skibet for at sikre at lønningen altid fik
det rette svej. Altid denne pragtfulde duft af nyhøvlet træ, lim og linolie
(Bådebyggeren var oplært af hjulmand Hans Peter Christensen og fortsatte hans
virksomhed fra huset i Gerskov; men virksomheden døde desværre med
13. september 2009