Sletten - Odense Fjords Naturskole

9 Manus til ”Sletten”: Odense Fjord – Fiskeri af fisk, skaller, søsten
og skattejagt
På fjordsiden af Gabet fiskes der fra omkring anløbspladsen, og rundt om
spidsen, dybden stiger hurtigt, og navnlig hen mod fyret, er der voldsomt dybt,
den rivende strøm ind og ud af fjorden, gør også sit til at fiskeriet er virkelig
spændende og helt forskelligt ovenfor og nedenunder springlaget. Udfor fyret,
findes et af de bedre bundsnøresteder, der kastes let ud på 10 – 15 m vand, og
skrubberne er ofte fine her, torsk stod i stimer og var meget talrige, hvor man
kunne fange så mange, at de fyldte hele prammen.
Odense Fjord var oprindelig en stor, åben havbugt, men havets kræfter har
været i sving og har ved store aflejringer dannet Enebærodde - en række
parallelle strandvolde, der med et næsten rent snit adskiller hav og fjord.
Odden, der er ejet af Hofmansgave, er på 250 hektar. I 1700-tallet var den et
stort lyng- og overdrevs-område, men derefter begyndte tilplantningen, og ved
foden af Enebærodde finder man Charlottenlund, der er en karakteristisk
løvskov fra først i 1800-tallet. Den seks kilometer lange halvø er ubeboet, men
midt på øen ligger Martinegården, der er bygget i 1820'erne og brugt først til
kvægdrift og siden til fåreavl. Her blev min oldemor´s og oldefar´s fætter den
berømte fysiker professor Martin Knudsen født i 1871, og her oplevede den lille
familie stormfloden 13.nov. 1872 da der kun var ca 5 meter (7 alen) mellem
Kategat og Fjorden på det smalle Dræ og sprøjtet skyllede ned ad vinduerne.
Spurve, ænder og andre fugle blæste ned. Der er stor forskel på kysten, for mens
det er bølger og åbent hav, der påvirker nordøstsiden af odden, så er der lav og
mudret strand på indersiden specielt på det inderste stræk langs Drejet; men
flere drukne ulykker understreger også at de undersøiske strømforhold er
meget lumske! Således omkom to erfarne ældre fiskere, som var brødre, så sent
som 9.juni 2009.
Der er omkring 30 øer i Odense Fjord samt nogle småholme i Egensedybet
Leammer, Kyholm og Vigsnæs. Mange af småøerne er kunstige f.eks. pløreholm
(”plurholm”), Sandøen, Roholm og Flintholm; mens Dørholm og Tornø er de få,
tilbageblevne oprindelige øer som fjorden havde et utal af inden de mange
inddæmninger. Det ville have været en uhyre enkel sag at foretage en
inddæmning fra Gersø til Dørholm og videre med en dæmning på ebbevejen
over til kysten ved Klingeskov og hele Seden stranden med en dæmning fra
Vigelsø til dels Stige ø og dels til Fedsodde – men heldigvis er dette aldrig blevet
13. september 2009