07.11.2014 Views

Sletten - Odense Fjords Naturskole

Sletten - Odense Fjords Naturskole

Sletten - Odense Fjords Naturskole

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

17 Manus til ”<strong>Sletten</strong>”: <strong>Odense</strong> Fjord – Fiskeri af fisk, skaller, søsten<br />

og skattejagt<br />

Der blev for eksempel også gravet skaller ved Fjordmarken og - på den modsatte<br />

side af fjorden - i de inddæmmede områder ved Vigerø, hvor skallerne lå i lag på<br />

fra få centimeter til over en halv meter lige under jordoverfladen eller lidt<br />

dybere. Skallegravningen bredte sig også til selve fjorden, og maskiner overtog<br />

det slidsomme arbejde med at grave skallerne fri af fjordbunden, hvor de ofte lå<br />

i et metertykt tæppe. Nogle steder kunne der pejles skaller helt ned i 12 m dybde<br />

- andre steder dybere. De nederste skaller lå som regel i en meget tyk masse af<br />

dynd, som ikke kunne vaskes af og som følge deraf ikke kunne bruges som foder<br />

til hønsene. På skalleværket var derfor en regel at man kun hentede skaller i 8<br />

meters dybde. Historien om skalleeventyret er kun bevaret i brudstykker, men<br />

da produktionen var på sit højeste efter anden verdenskrig, var mindst 15<br />

gravemaskiner i sving på fjorden, to fra Stige, ni fra Seden, to fra Tornø og en fra<br />

Lumby Standen. Undertiden besøgte jeg sammen med min fætter Uffe ”Jack”<br />

Larsen skallegraveriet ved Stige. Hans farfar Martin Larsen (søn af<br />

folketingsmand Mads Larsen, Hessum), farbror Knud, faster Doris og hendes<br />

mand Verner Højland var i 1950-erne engageret i graveriet hvor de ejede det<br />

mindste af skalleværker som lå ved pumpestationen på Lumby Standen og hvor<br />

de undertiden også arbejdede sammen med dem i ”sortehusene” på Stige Ø. Det<br />

var et meget spændende sted at besøge og mindede om guldgraverne vi havde<br />

set på film – fyldt med originaler samt fiskere og skallegravere som drev<br />

erhverv-det var et eldorado af mudder når det var regnvejr og lugten<br />

gennemsyret af blandingen af tjære, diselolie, oliefrakker, petroleum og sprit fra<br />

primusapparater – og så naturligvis den rådne tang fra engstrandene!<br />

Efter at skallerne var bragt i land fra skallepramme, som havde fragtet dem fra<br />

opgravningerne blev de tørret, renset og vejet af i sække på de skalleværker, der<br />

opstod rundt om fjorden. Et eksempel er skalleværket på Klintebjerg Havn. Det<br />

var i drift fra 1948 til 1961. Fire mænd bl.a. Ejgil Poulsen, Marius Pedersen og<br />

Arnold Frederiksen var i sving på skalleværket, hvor skallerne blev tørret i en 11<br />

meter lang tromle, der blev varmet op med brunkul og trukket af en gammel<br />

skibsmotor.<br />

13. september 2009

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!