Sletten - Odense Fjords Naturskole
Sletten - Odense Fjords Naturskole
Sletten - Odense Fjords Naturskole
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
17 Manus til ”<strong>Sletten</strong>”: <strong>Odense</strong> Fjord – Fiskeri af fisk, skaller, søsten<br />
og skattejagt<br />
Der blev for eksempel også gravet skaller ved Fjordmarken og - på den modsatte<br />
side af fjorden - i de inddæmmede områder ved Vigerø, hvor skallerne lå i lag på<br />
fra få centimeter til over en halv meter lige under jordoverfladen eller lidt<br />
dybere. Skallegravningen bredte sig også til selve fjorden, og maskiner overtog<br />
det slidsomme arbejde med at grave skallerne fri af fjordbunden, hvor de ofte lå<br />
i et metertykt tæppe. Nogle steder kunne der pejles skaller helt ned i 12 m dybde<br />
- andre steder dybere. De nederste skaller lå som regel i en meget tyk masse af<br />
dynd, som ikke kunne vaskes af og som følge deraf ikke kunne bruges som foder<br />
til hønsene. På skalleværket var derfor en regel at man kun hentede skaller i 8<br />
meters dybde. Historien om skalleeventyret er kun bevaret i brudstykker, men<br />
da produktionen var på sit højeste efter anden verdenskrig, var mindst 15<br />
gravemaskiner i sving på fjorden, to fra Stige, ni fra Seden, to fra Tornø og en fra<br />
Lumby Standen. Undertiden besøgte jeg sammen med min fætter Uffe ”Jack”<br />
Larsen skallegraveriet ved Stige. Hans farfar Martin Larsen (søn af<br />
folketingsmand Mads Larsen, Hessum), farbror Knud, faster Doris og hendes<br />
mand Verner Højland var i 1950-erne engageret i graveriet hvor de ejede det<br />
mindste af skalleværker som lå ved pumpestationen på Lumby Standen og hvor<br />
de undertiden også arbejdede sammen med dem i ”sortehusene” på Stige Ø. Det<br />
var et meget spændende sted at besøge og mindede om guldgraverne vi havde<br />
set på film – fyldt med originaler samt fiskere og skallegravere som drev<br />
erhverv-det var et eldorado af mudder når det var regnvejr og lugten<br />
gennemsyret af blandingen af tjære, diselolie, oliefrakker, petroleum og sprit fra<br />
primusapparater – og så naturligvis den rådne tang fra engstrandene!<br />
Efter at skallerne var bragt i land fra skallepramme, som havde fragtet dem fra<br />
opgravningerne blev de tørret, renset og vejet af i sække på de skalleværker, der<br />
opstod rundt om fjorden. Et eksempel er skalleværket på Klintebjerg Havn. Det<br />
var i drift fra 1948 til 1961. Fire mænd bl.a. Ejgil Poulsen, Marius Pedersen og<br />
Arnold Frederiksen var i sving på skalleværket, hvor skallerne blev tørret i en 11<br />
meter lang tromle, der blev varmet op med brunkul og trukket af en gammel<br />
skibsmotor.<br />
13. september 2009