"Det gode skole-hjem-samarbejde" (pdf) - Ny i Danmark

3 SKOLE-HJEM SAMARBEJDETS GRUNDELEMENTER
Principper for elevens deltagelse
En skole har formuleret klare principper for
elevens deltagelse i skole-hjem samtalen: I
de mindste klasser er det de voksne, der taler
sammen, fra femte klasse skal barnet være
med. Beslutningen begrunder de sådan:
- Det er principielt problematisk for børnene
at deltage i en samtale, der primært er et
anliggende for de voksne.
- Mindre børn har ikke udviklet den refleksivtabstrakte
evne til at kunne se sig selv udefra
og skal i øvrigt heller ikke belastes med at
skulle forsøge sig.
- Børnene skal ikke konfronteres med den mulighed,
at forældrene og lærerne, der alle er
betydningsfulde voksne, er uenige om noget,
som børnene måske ikke helt forstår.
Eksempler på svækkelse af budskaber
Hvis eleven er kommet for sent 11 gange i
den senere tid, vil et udsagn som ”Det er lidt
noget sjusk” svække budskabet om, at det er
uacceptabelt at komme for sent igen og igen.
Lærerne nævner kritiske forhold i sammenhæng
med andre, positive forhold, ofte
forbundet med et ”men”: ”Men han er en god
dreng – vi er glade for at have ham i klassen.”
Forældre og elev får gennem det meste af
samtalen at vide, at ”det går godt, og der er
fremgang”, hvorefter lærerne i slutningen af
samtalen meddeler, at det vil være godt med
støtteundervisning.
Klare budskaber
Det er vigtigt, at lærerne er opmærksomme på den
præcise kommunikation i skole-hjem samtalerne.
Det er lærerens ansvar og opgave at gøre formidlingen
til forældrene så utvetydig og konkret som
muligt. Det er særlig vigtigt med klar og tydelig
kommunikation over for nydanske forældre, hvis de
ikke er fortrolige med det danske sprog og danske
skolenormer.
En af måderne at gøre dialogen konkret på er ved at
inddrage børnenes opgaver og undervisningsmaterialer
i samtalen.
Når lærerne formoder, at der er emner, som forældrene
vil være uenige i eller blive vrede over eller
kede af, er der en tendens til at gå uden om den
varme grød.
Et kritisk budskab, som lærerne ønsker at formidle,
kan forsvinde i bestræbelsen på at have en positiv
tilgang. Eksempelvis svækkes budskabet ofte ved
tilføjelse af ”lidt” eller ”på en måde”. Vær bevidst
om at være klar i budskabet.
Konfliktfyldte emner kan desuden ofte blive udskudt
til allersidst i samtalen, hvor der ikke er tid nok til
at tale sagen igennem og komme frem til en fælles
løsning. Det kan føre til gensidige frustrationer.
Lærerne må derfor i deres planlægning af samtalen
give væsentlige problemstillinger en placering i
samtalen, der gør det muligt at få tid til en grundig
drøftelse.
Det gode råd: Læg en plan og fokusér: Hvad er
det væsentligste? – Man kan ikke nå alt!
17