Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

Selvvurderet risikogruppe 1) -tilhørsforhold
❖
❖
I alt 29% (179 af 609) angav at have lidelser der gjorde, at de
følte sig særligt udsatte, hvis de fik en influenza-infektion.
I den samme gruppe var 83% (148 af 179) blevet vaccineret i
1998 – mod 74% (320 af 430) af dem, som ikke opfattede sig
som særligt udsatte (i året før var tallene henholdsvis 85% og
68%).
Udviklingen over 3-års-perioden
På enkelte punkter har undersøgelserne vist udviklingstendenser
over 3-års-perioden: Argumentet, at man “plejer” at lade sig vaccinere,
nævnes oftere (16% i 1996, 30% i 1998), mens argumentet,
at “det er gratis”, angives sjældnere (34% i 1996, 22% i 1998)
som begrundelse for at lade sig vaccinere. “Ikke at fejle noget” har
været den hyppigste begrundelse for ikke at blive vaccineret gennem
alle årene.
Det første års besvarelser blev bl.a. brugt til at forsøge at forbedre
servicen, dels ved at mindske afstanden fra hjem til klinik ved at oprette
flere og mere centralt placerede klinikker, dels ved at understrege
i invitationsskrivelsen, at vaccinen er virksom og uden bivirkninger.
For at få bedre tag i kvinder og enlige, blev disse opfordret
til at tage samlever, veninde eller nabo med til vaccinationen.
Samtidig blev man mindre restriktiv hvad angår faste, tildelte tidspunkter
for fremmødet. Gallup-undersøgelserne i Københavns Kommune
tyder alt i alt på, at der blandt ældrebefolkningen har været
et udbredt kendskab til muligheden for at blive vaccineret mod influenza.
7.4 SAMMENFATNING
På grundlag af to Gallup-undersøgelser (telefoninterview) og en
kvalitativ interviewundersøgelse belyses holdninger og baggrund
for adfærd blandt ældre i forbindelse med influenzavaccination.
Som de væsentligste grunde for at blive vaccineret blev angivet:
❖
❖
Opfattelsen af at være helbredsmæssig sårbar og dermed særligt
udsat ved influenza
At man “plejer” at blive vaccineret
1) Sundhedsstyrelsens definition indtil efterår 1998, jf. afsnit 2.2.
74