Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

Udover de allerede beskrevne problemer med at udregne antallet af
indlæggelser og sengedage, bygger metoden desuden på en “alt andet
lige” antagelse. Det vil sige en antagelse om, at der ikke er andre
grunde end influenzaepidemien til, at der er forskel i mønstret
for indlæggelse og sengedagsforbrug. Dette er i realiteten ikke
tilfældet, da der i den undersøgte periode både sker ændringer i befolkningssammensætning,
hvor der i perioden fra 1993/1994 til
1997/1998 er blevet ca. 10.000 færre ældre over 65 år, men til gengæld
er sket en stigning i antallet af ældre over 85 år. Desuden er
der sket en forkortelse af den gennemsnitlige liggetid for en akut
medicinsk indlæggelse i samme periode med ca. 1 dag, fra ca. 10
dage til ca. 9 dage.
Det er i princippet muligt at justere for disse faktorer. Imidlertid er
der relativt stor usikkerhed om, hvor mange influenzatilfælde, der
medfører indlæggelse i perioder, hvor der ikke er en egentlig epidemi.
I stedet for at opfatte skønnene over sengedagsforbrug som præcise
opgørelser i forbindelse med influenzaepidemier, bør de i stedet
opfattes som skøn, der med overvejende sandsynlighed ligger i
underkanten af det reelle sengedagsforbrug, som influenzaepidemierne
medførte.
Udover ændringen i befolkningsudviklingen sker der også en stigning
i vaccinationsfrekvensen. Således blev det anslået, at ca. 22%
af befolkningen over 65 år blev vaccineret mod influenza i vintrene
1993/94 og 1995/96 (se afsnit 3.6.). Dette betyder, at det influenzaepidemi
relaterede sengedagsforbrug reelt ville være højere, hvis
der ikke blev vaccineret. Når der tages udgangspunkt i, at vaccinationen
for influenza nedsætter sandsynligheden for at blive indlagt
med en influenza-relateret sygdom med 70%, kan man
skønne, at hvis der ikke havde været foretaget vaccination, ville
epidemien i vinteren 1993/1994 have udløst et sengedagsforbrug
på 25.983/(1 – 0,22 x 0,7) = 30.713 sengedage, og for epidemien i
vinteren 1995/1996 ville sengedagsforbruget have været 8.215/
(1 – 0,22 x 0,7) = 9.710 sengedage for personer over 65 år (jf. tabel
4.10). Under de tidligere epidemier var forbruget af vacciner så
lille, at det kan negligeres.
Sammenfattende kan man sige, at hvis alle epidemier betragtes under
ét, og beregningerne for sengedagsforbruget som kontrol medtager
vinteren 1986/87 men ikke 1985/86, kan en gennemsnitsepi-
41