NYT om erhvervet døvblindhed 2008 nr. 2

More documents

Recommendations

Info

FORSKNING I USHER SYNDROM: En metode til samarbejde om sprogforskning D E R E R E N M A S S E S P Ø R G S M Å L O M KO M M U N I K AT I O N P Å T E G N S P R O G O G D Ø V B L I N D E , M E N D E R E R I K K E F O R E TAG E T R E T M E G E N F O R S K N I N G , S A M M E N L I G N E T M E D T E G N S P R O G O G D Ø V E . J E G H A R S E LV U S H E R , O G DA J E G H A R A R B E J D E T I N D E N F O R D Ø V B L I N D E - O M R Å D E T I N Æ S T E N 2 0 Å R , E R D E T B L E V E T T Y D E L I G T F O R M I G , AT D E R I K K E E R F O R E TAG E T T I L S T R Æ K K E L I G F O R S K N I N G I T E G N - S P R O G S B R U G E R E , S O M E R B L E V E T V I S U E LT U D F O R D R E T I L Ø B E T A F L I V E T. ■ A F S A R A H R E E D, F O R S K N I N G S - O G P R A K S I S U DV I K L I N G S M E DA R B E J D E R , S E N S E Fra 1996 til 2000 var jeg forskningsleder af ’Communication through Touch’-projektet (Kommunikation gennem berøring), som blev fi nansieret af Sundhedsministeriet og ledet af SENSE og fakultetet for sprog og kommunikationsvidenskab ved City University i London. Projektets hovedformål var at øge forståelsen for de forandringer, der sker, når døve, som normalt opfatter tegnsprog visuelt, skal indstille sig på kommunikation via berøring, fordi de bliver visuelt udfordrede på grund af en række øjensygdomme. Projektet blev begyndelsen på min store interesse for forskning og min søgen efter en måde at videreføre og udvikle den på. Det blev i højere grad til virkelighed, da jeg blev overfl yttet én dag om ugen til Forksningscenter for Døvhed, Kognition og Sprog (DCAL)ved University College London i februar 2006. I løbet af de sidste to år, er jeg blevet involveret i et antal projekter, f.eks. et studie om samtale med British Sign language (BSL), et studie om Usher-hjernen og et studie af brugen af BSL-grammatik blandt tegnsprogede med Usher. Jeg mødte Valentina Arena på City University, hvor hun står for et projekt om tegn- og gestikulationsrum, som indebærer et samarbejde mellem City University og UCL. Hun beskriver i det efterfølgende selv sit projekt, og jeg forklarer, hvordan jeg er involveret. TEGN- OG GESTIKULATIONRUM ■ A F VA L E N T I N A A R E N A O G P R O F. B E N C I E W O L L Vores forskning begyndte med, at vi observerede, at mennesker med Usher syndrom type 1 kommunikerer i et begrænset rum og tættere på deres krop end tegnsprogede uden synsproblemer. Dette vakte vores interesse, og vi begyndte at spekulere over de mulige årsager til denne adfærd. Vi gættede på, at det begrænsede tegnrum hos mennesker med Usher kunne skyldes: 1. At Usher-tegnsprogede forsøger at få deres kommunikations partner til at efterligne dem og lave tegn i et mindre tegnrum, så personen med Usher bedre kan se det. 2. Nødvendigheden af feedback: behovet for at kunne se sine egne hænder, når man laver tegn (også selv om man ikke ser direkte på hænderne). 1 0 NYT NR.2-2008
Hvis den første forklaring er rigtig, burde tegnrummet hos to mennesker, som kommunikerer med tegn til hinanden, være omtrent lige stort. Hvis den anden forklaring er rigtig, burde der være en tæt forbindelse mellem størrelsen af en persons visuelle felt og størrelsen på det tegnrum, personen anvender. For at kunne forholde sig til disse to mulige forklaringer har vi lavet et billedbeskrivelseseksperiment, som skal give os en kvantitativ målestok for det rum, der anvendes under kommunikation med tegn hos personer med og uden indsnævret synsfelt. KVANTITATIV MÅLESTOK Vi har testet fire grupper af frivillige: • Personer med Usher • Døve, normalt seende personer • Hørende personer med retinitis pigmen tosa (RP) • Normalt seende og hørende personer Hos de to sidstnævnte grupper måler vi størrelsen af de gestus, de bruger, når de beskriver billeder. Hver deltager med Usher syndrom sættes sammen med en Usher-partner og med en døv, normalt seende partner. Hver døve, normalt seende deltager sættes også sammen med en Usher-partner og med en døv, normalt seende partner. Det samme gælder for gruppen af hørende personer med RP og normalt seende og hørende: hvert hørende menneske med RP og hver normalt seende og hørende deltager sættes sammen både med en RP-partner og med en normalt seende og hørende partner. Alle par sættes omhyggeligt sammen efter alder, da synsproblemerne med relation til RP og Usher almindeligvis tiltager med alderen. De døve og normalt seende og Usher-parrene sættes også sammen efter deres udtryksevne på BSL (vurderet ved hjælp af et forudgående test-spørgeskema); dette forhindrer enhver mulig indfl ydelse på størrelsen af tegnrummet fra udefra kommende faktorer. I første del af vores eksperiment måler vi de perifere grænser for synsfeltet hos hver deltager. Dette gøres med en maskine, der kaldes et ”Goldmann-perimeter”, og som almindeligvis bruges af øjenlæger til at måle synsfeltet hos personer med Retinitis Pigmentosa eller andre øjensygdomme i retina. Fig. 1 viser et Goldmann-perimeter. Maskinens udseende kan beskrives som indersiden af en halvkugle. Forsøgspersonen sidder foran den hule side og hviler hagen mod en hagestøtte. Forsøgslederen sidder på den modsatte side og bevæger maskinens arm for at rette en lysstråle ind i den hule side af halvkuglen. Idet patienten ser på et stationært lys foran sig, skal han trykke på en knap, når han ser det bevægelige lys komme ind i sit synsfelt. (Synsfeltet defi neres som det område, hvori alle objekter er synlige samtidig, når man ser lige frem for sig). Forsøgslederen kan derefter markere disse punkter på et kort på halvkuglen i forhold til, hvornår forsøgspersonen signalerede, at han kunne se lyset. Ved at forbinde disse punkter dannes et kort over grænserne for synsfeltet. Dette illustreres på fi g. 2 (se beskrivelsen i billedteksten). Når vi måler de enkelte forsøgspersoners synsfelter, kan vi efterfølgende lave et kort over deres synsfelter sammenlignet med deres gestikulations- eller tegnrum. På denne måde kan vi se i hvor høj grad, synsfelt og tegn-/gestikulationsrum passer sammen og derfor se, om en reduktion af synsfeltet fører til en reduktion af tegn-/gestikulationsrummet. Til at måle tegn-/gestikulationsrummet bruger vi en bevægelsessporings-teknik, der måler størrelsen af de bevægelser, vores forsøgspersoner bruger, når de laver tegn eller gestikulerer for at beskrive billederne. Ved denne teknik bruges infrarøde kameraer, som opfanger det signal, der kommer fra markører, anbragt på forsøgspersonens hænder. Signalet bearbejdes derefter af softwaren (Qualysis Track Manager) og kortlægges i et tredimensionelt forkaliberet rum. Under disse målinger beskriver forsøgspersonerne nogle billeder af dukkehusmøbler, som er placeret på forskellige måder, for en samtalepartner, som skal opstille det rigtige legetøj i overensstemmelse med beskrivelsen. Der er 44 billeder, trykt i A4-størrelse. Hvert billede indeholder et forskelligt antal genstande (2, 3 eller 4 genstande, 2 møbler og et menneske). Hver forsøgsperson beskriver to billeder med to genstande, to billeder med tre genstande, ét billede med fi re genstande og ét med to møbler og ét menneske). Forsøgspersonerne sidder parvis over for hinanden ved et lille træbord. Den person, som beskriver billedet, har velcrobånd på begge hænder, hvorpå vi har placeret de refl ekterende markører. På væggen i to meters højde er fastgjort tre infrarøde kameraer, som er forbundet til en computer, der betjenes af forsøgslederen. Foreløbige resultater Analysen af de data, der er indhentet indtil nu, har vist, at både hørende med RP og døve med Usher viser en reduktion af deres tegn-/gestikulationsrum sammenlignet med normalt seende personer. Dette kunne bekræfte hypotesen om, at evnen til at se sine egne hænder er vigtig ved valget af størrelsen på tegn-/gestikulationsrummet. Mere specifi kt kan man sige, at reduktionen i tegnrum er meget nært forbundet med størrelsen af synsfeltet: brug af tegn og gestikulation behøver ikke at fi nde sted udelukkende inden N Y T N R . 2 - 2 0 0 8 1 1
Page 1 and 2: S O M M E R N U M M ER 2 - 2 0 0 8
Page 3 and 4: LEDEREN ”Døvblindhed: det, at ma
Page 5 and 6: ELSER KNYTTET TIL DET AT HAVE ET AR
Page 7 and 8: HJEMME HOS ... HUMOR OG ANGST - en
Page 9: HJEMME HOS ... Carsten har sine opg
Page 13 and 14: Sarah Reeds kommentarer: Valentina
Page 15 and 16: som er en sikker metode til dels at
Page 17 and 18: De kendte til andre frivillige ordn
Page 19 and 20: med døvblindhed færdes uafhængig
Page 21 and 22: VO R E S U D E N L A N D S K E KO L
Page 23 and 24: ksne døvblindblitte gensidigt forh
Page 25 and 26: A N M E L D E L S E A F B O G E N :
Page 27 and 28: KALENDEREN AUSTRALSK INDSATS OM ÆL

NYT om erhvervet døvblindhed 2008 nr. 2

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?