NYT om erhvervet døvblindhed 2008 nr. 2

A N M E L D E L S E A F H OV E D FAG S O P G AV E N :
Deltagelse til-fra og i fysisk aktivitet for vo
Bag denne kryptiske overskrift gemmer sig en hovedfagsopgave
af Berit Rasmussen Øie (BRØ). BRØ, der har studeret på Norges
Idrætshøjskole i Oslo, påbegyndte sin opgave i 1997 og afsluttede
den i 2007. At opgaven skulle tage ti år at skrive var ikke
den oprindelige intention, men som livet formede sig for BRØ blev
dette resultatet. Hendes konklusion er, at årene, der er gået, har
været med til at give hende nogle erfaringer, som har bidraget til
opgavens indhold.
■ A F L I S J U S T, P R O J E K T M E DA R B E J D E R
Et manglende fokus på det at tilbagelægge en strækning, når
man skal til og fra fysiske aktiviteter i sin hverdag og et lige så
manglende fokus på selve arenaen, hvor den fysiske aktivitet
udfolder sig, er nogle af omdrejningspunkterne for Berit Rasmussen
Øies opgave.
Ordentlige rammer for fysiske aktiviteter til døvblindblevne
BRØ beskriver, at det er problematisk for døvblinde at deltage i fysiske
aktiviteter, når og hvor de vil, og at disse problemer skyldes
funktionsnedsættelsens konsekvenser. Konsekvenser i form af
evne til kommunikation, informationstilegnelse og mobilitet.
En vigtig pointe for BRØ er, at døvblindblevne er sociale væsner
på lige fod med andre mennesker, og at det sociale netværk,
som er den ramme, hvori alle livssituationer udspiller sig i – også
fysiske aktiviteter – må være gearet til at kunne mestre døvblindblevne
deltagere.
For mennesker uden syns- og hørehandicap er det en selvfølge,
at man kan tage de steder hen man vil, når man vil det – med bil,
med bus eller i et par joggingsko. Denne overgang fra et sted til
et andet og deltagelse i selve aktiviteten på det pågældende sted,
indebærer en del forudsætninger for døvblinde. Forudsætninger
der sjældent er til stede og forudsætninger, som man ikke tænker
over i det daglige, med mindre man er døvblind.
Kundskaber om aktuelle kommunikations-, informations- og mobilitetsforhold,
må derfor tildeles både den døvblindblevne og de personer,
der er medspillere i den pågældendes netværk, skriver BRØ.
Fysisk aktivitet styrker en positiv selvopfattelse
Faren ved ikke at have indsigt i de konsekvenser, funktionsnedsættelsen
har og en viden om, hvilke barrierer den døvblindblevne
er begrænset af, kan ifølge BRØ have den konsekvens, at døvblindblevne
isolerer sig og afholder sig fra fysiske aktiviteter. Det
bekymrer hende, idet fysisk aktivitet, som hun beskriver, har en
positiv indfl ydelse på ens selvopfattelse.
Fysisk aktivitet styrker følelsen af socialt ligeværd, og socialt ligeværd
har stor betydning for personer, som er afhængig af andre,
større end for personer, der er uafhængige.
Tillige fungerer idræt og fysisk aktivitet som afkobling og positive
udfordringer, det får en til at føle sig rask og godt tilpas, man
glemmer sine funktionsnedsættelser og accepterer sin egen krop.
Idrætten giver i tilgift status over for egne børn og ens familie.
BRØ fortæller i rapporten, at hun selv har haft problemet tæt inde
på livet, og at hun ville have haft nogle helt andre muligheder for at
deltage i fysiske aktiviteter som barn, hvis funktionsnedsættelsen
og konsekvenserne heraf, havde været kendt.
En viden om disse konsekvenser ville have afhjulpet barriererne og
givet hende nogle fundamentale livserfaringer i form af inkludering
i sociale netværk og en følelse af social ligeværdighed.
BRØ kommer i sin rapport omkring, hvad kommunikation, informationstilegnelse
og mobilitet er set fra et døvblindeperspektiv.
Eksempelvis skriver hun, at sprog bruges til at skabe og holde
”Fysisk aktivitet styrker følelsen af
socialt ligeværd, og socialt ligeværd
har stor betydning for personer, som er
afhængig af andre, større end for personer,
der er uafhængige.”
kontakt, at information via tolk eller kontaktperson er alfa omega
og mobilitet for en døvblind ikke kun er at komme fra A til B, men
ofte inkluderer, at man må inden om C.
Teori og metode
BRØ bruger en udviklingsmodel, der tager udgangspunkt i, at
det er individets opfattelse af omgivelserne, der tæller, ikke den
objektive virkelighed.
Hun bruger modellen til at illustrere døvblindblevnes verden som
en verden bestående af forskellige systemer. Systemer der står i
2 2 NYT NR.2-2008