NYT om erhvervet døvblindhed 2008 nr. 2

More documents

Recommendations

Info

Vi har samlet fem beretninger fra tegnsprogede med Usher og fem fra normalt seende tegnsprogede. Deltagerne bliver bedt om at se bogens 24 billeder igennem for at kunne huske historien, hvorefter de beretter den til kameraet. Vi har blot analyseret to billeder fra beretningerne, som beskriver en særligt rumlig scene (”ugle og bikube”-scenen, fi g. 4), som kræver, at de tegnsprogede skifter mellem to karakterer og placerer to sæt begivenheder i tegnrummet (Se Morgan, 2002.) Figur 4, Billede 1. I venstre side af billedet kigger hunden på en bikube på jorden, hvorudaf der kommer en sværm af bier. Samtidigt, i højre side af billedet, sidder drengen på en gren i et træ og kigger ind i et hul i stammen. Analysen var rettet mod brugen af at pege på områder i tegnrummet, brugen af helhedsinddelinger (f.eks. håndstillinger, som repræsenterer hele genstande eller karakterer), ansigtsudtryk der viser skift mellem personer og placering af hænderne til at lokalisere genstande eller personer. Den sidstnævnte funktion har vi yderligere beskrevet som steder i højre, i midten og i venstre side af tegnrummet. Foreløbige antagelser Vores foreløbige antagelser af disse funktioner hos normalt seende og tegnsprogede med Usher indikerer, at tilpasning af tegnrum også forekommer i tegnsprogsberetninger. Tegnsprogede med Usher bruger et begrænset tegnrum i deres beretninger til at pege og placere helheder i. I den videre forskning vil fl ere eksempler på beretninger blive indhentet, lige som der også vil foregå sammenligning af de enkelte tegnsprogedes synsfelt med størrelsen af deres tegnrum. Figur 4. Billede 2. I venstre side af billedet er en ugle kommet ud af hullet i træet, og drengen er faldet ned fra grenen. Hunden løber forbi drengen, jaget af bisværmen. Sarah Reeds kommentarer: I det næste forsøg blev jeg fascineret, da jeg mødte Dr. Cheryl Capek, som ledede nogle forsøg, hvor man så på sprogprocesserne i hjernen. Jeg blev virkelig glad, da hun ville inddrage personer med Usher i lige netop dette forsøg, fordi jeg havde bemærket, at det var vanskeligere for Usher-tegnsprogede at bruge håndalfabetet i længere tid ad gangen. Jeg spekulerede på, om det var fordi den grammatiske struktur i BSL er anderledes end i den engelske grammatik. Så I kan nok forestille jer, hvor ivrig jeg var efter at se, hvad resultaterne kunne fortælle os! HVORDAN HJERNEN BEARBEJDER VISUELT OG TAKTILT SPROG ■ A F D R . C H E RY L C A P E K Formålet med dette forsøg var at se på hjernens aktivitetsmønstre hos mennesker med Usher, som har erfaring med at modtage sprog via berøring såvel som via syn og at sammenligne dette med døve, normalt seende personer, som har erfaring med at se tegnsprog (Britisk tegnsprog, eller BSL), men ingen erfaring med at modtage sprog via berøring, før vi underviste dem i at forstå taktilt sprog – lige før forsøgene. Hjernescanningsmetoden vi brugte, var funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI), 1 4 NYT NR.2-2008
som er en sikker metode til dels at undersøge, hvordan hjernen virker, dels hvordan den er struktureret. Mens de frivillige befandt sig i scanneren, deltog de i to eksperimenter: 1. modtagelse af sprog via synet 2. modtagelse af sprog via berøring De sproglige stimuli bestod af lister med BSL-fi ngerstavede ord. De frivillige blev bedt om at trykke på en knap, når ét af ordene repræsenterede et dyr, således at de var nødt til at være opmærksomme på ordets betydning. Adskillige resultater Hos personer med Usher fremkaldte bearbejdning af fi ngerstavede ord, sammenlignet med en hvilende baseline, aktivering af et vidtforgrenet hjernenetværk, herunder frontal- og tindingelappens bark (frontal- og temporal cortex) i begge hjernehalvdele (de områder, der almindeligvis bearbejder sprog). Ikke overraskende fremkaldte bearbejdningen af visuelle ord hos personer med Usher større aktivering end bearbejdning af taktile ord i de visuelle regioner bagest i begge hjernehalvdele, hvorimod bearbejdning af taktile ord fremkaldte større aktivering i den del af hjernen, der er involveret i bearbejdning af berøring – den somatosensoriske hjernebark. Det er ret interessant, at Usher-gruppen ved taktil ordbearbejdning viste større aktivering i den somatosensoriske hjernebark end døve, ikke-Usher-kontrolpersoner (Se fi gur 5). Denne virkning kan ikke skyldes forskelle i præstation ved konstateringen af det angivede ordet, da der ikke var nogen forskel inøjagtigheden eller reaktionstiden for den opgave, der skulle udføres, på tværs af grupperne. Resultatet indikerer snarere, at aktivering af den somatosensoriske hjernebark er følsom over for sproglige erfaringer. De to billeder i højre side af fi guren viser venstre side af hjernen (øverste billede) og højre side af hjernen (nederste billede). De røde områder er de samme som i ’udsnittene’. Sarah Reeds kommentarer: Lige som Valentina ville Cheryl gerne have mig med i projektet på en lignende måde. Det betød, at jeg også blev involveret i forsøgene til denne undersøgelse af Usher-hjernen. Undersøgelsen havde forskellige dele, og i adfærdstestene som den enkelte deltager skulle gennemgå, var der problemer med at få tydelige billeder på computerskærmen, fordi den var for lille, eller fordi baggrunden ikke var tydelig nok til, at man kunne se den ordentligt. Jeg blev også ført gennem fMRI-scanner-proceduren. Dels for at afprøve spørgeskemaet, videobrillerne, lysforholdene i de anvendte rum og de anvendte kommunikationsstrategier, mens jeg var i scanneren dels for at kontrollere testenes effektivitet. Som følge af disse afprøvninger, blev der foretaget visse ændringer og forbedringer for at sikre, at tingene forløb så smidigt som muligt. Der er måske nogle, der ville spørge, hvad formålet med forskningen er. De af os, som har arbejdet med døvblinde i mange år, vil sandsynligvis være bevidste om forandringer i deres kommunikation, men disse observationer følges ofte ikke op af beviser fra forskning. Lige såvel som at støtte vores observationer, støtter forskningen os i forståelsen af, hvad der rent faktisk sker, og den kan muligvis tilvejebringe nogle overraskende resultater. De tre studier, der er beskrevet her, er stadig i gang, og resultaterne offentliggøres på et senere tidspunkt. ■ Figur 5. De tre rækker billeder til venstre og i midten viser ’udsnit’ af hjernen fra bunden af kraniet (øverst til venstre) til toppen (nederst til højre). De røde områder viser de områder i den øverste del af hjernen, som blev mere aktive i hjernen hos personer med Usher end hos døve kontrolpersoner. N Y T N R . 2 - 2 0 0 8 1 5
Page 1 and 2: S O M M E R N U M M ER 2 - 2 0 0 8
Page 3 and 4: LEDEREN ”Døvblindhed: det, at ma
Page 5 and 6: ELSER KNYTTET TIL DET AT HAVE ET AR
Page 7 and 8: HJEMME HOS ... HUMOR OG ANGST - en
Page 9 and 10: HJEMME HOS ... Carsten har sine opg
Page 11 and 12: Hvis den første forklaring er rigt
Page 13: Sarah Reeds kommentarer: Valentina
Page 17 and 18: De kendte til andre frivillige ordn
Page 19 and 20: med døvblindhed færdes uafhængig
Page 21 and 22: VO R E S U D E N L A N D S K E KO L
Page 23 and 24: ksne døvblindblitte gensidigt forh
Page 25 and 26: A N M E L D E L S E A F B O G E N :
Page 27 and 28: KALENDEREN AUSTRALSK INDSATS OM ÆL

NYT om erhvervet døvblindhed 2008 nr. 2

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?