NYT om erhvervet døvblindhed 2008 nr. 2

More documents

Recommendations

Info

Social slagside Ikke bare arbejdsopgaverne kan virke uoverkommelige ifølge Lena Göransson. Den sociale del af arbejdslivet, omgangen med kolleger, kaffepauserne og snakken på gangene påvirker også den døvblinde medarbejder i negativ retning – ikke mindst i takt med at den kombinerede høre- og synsnedsættelse forværres. En af de interviewede personer fortæller, hvordan vedkommende bare mere og mere fi k en følelse af at være en belastning – en følelse der gik meget ud over hendes selvværd. I Göranssons bog forklarer fl ere, at de til sidst selv valgte arbejdet fra. Med den progredierende høre- og synsnedsættelse følger også følelsen af, at man gerne vil opleve så meget som muligt, så længe det kan lade sig gøre. Flere af de interviewede svenske døvblinde giver udtryk for, at de har lagt arbejdet bag sig for at få mere livskvalitet i hverdagen. En siger: ”Når jeg kommer hjem fra arbejde, er jeg fuldstændig færdig. Jeg orker hverken at lave mad eller vaske op. Jeg orker ikke engang at læse en bog eller hjælpe mit barn med lektier. Det føles umuligt at slå til i alle situationer.” Så al den tid, som arbejdet tager og alle de kræfter, som man som følge af arbejdet drænes for, forhindrer én i at være et socialt menneske i fritiden. Det forhindrer én i at få en masse gode oplevelser, viser nordiske erfaringer. Danske erfaringer Omvendt har danske døvblinde tidligere givet udtryk for den meget positive betydning, som arbejdet kan have i forhold til kontakten til andre mennesker og ens placering i samfundet. Tilbage i 1997 holdt Videnscentret for Døvblindblevne et tre dages seminar for ti af Foreningen af Danske DøvBlindes tillidsrepræsentanter om FNs Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. I den forbindelse blev beskæftigelse diskuteret, og her gav gruppen udtryk for, at beskæftigelse var meget vigtig for dem. Ikke så meget på grund af pengene, som de derved tjente men i højere grad på grund af de sociale kontakter, som arbejdet gav dem samt følelsen af, at der var brug for dem. ”Det er vigtigt at kunne sige til andre, at man arbejder. Det giver respekt. Lønnen betyder ikke så meget, det er indholdet i tilværelsen, der har betydning,” konstaterede en. En anden formulerede det således: ”Det er livsglæden og kontakten med andre mennesker, der gør arbejde værdifuldt. Lønnen er ikke vigtig.” Videnscentret lavede i 1999 en oversigt over danske døvblindblevnes beskæftigelse, som et led i det europæiske Horizonprojekt om nye muligheder i arbejdslivet for døvblinde. I modsætning til den undersøgelse, som vi er i gang med at lave på nuværende tidspunkt, henvendte den daværende undersøgelse sig udelukkende til døvblinde, som var i en eller anden form for lønnet beskæftigelse. 29 danskere med døvblindhed svarede på et spørgeskemaet – heraf var knap halvdelen (14) tilknyttet arbejdsmarkedet på almindelige lønvilkår med en gennemsnitlig arbejdstid, på godt 16 timer. Det dækker over en arbejdstid der løber fra 37 timer og ned til et par timers lønnet beskæftigelse om ugen. Undersøgelsen viste desuden en højere arbejdsfrekvens blandt talebrugerne end blandt tegnsprogsbrugerne. Videnscentrets undersøgelse Med udgangspunkt i ovenstående betragtninger – om end med et noget andet fokus – valgte vi i foråret at iværksætte en dansk undersøgelse, som skulle vedrøre danske døvblinde i aldersgruppen 18-65 år. Vigtigt for os var det i forbindelse med udarbejdelsen af spørgeskemaerne at give mulighed for både at beskrive de positive sider ved at have et arbejde og i lige så høj grad de negative sider – og på den anden side de positive sider ved ikke at have et arbejde og i lige så høj grad de negative sider. Det umiddelbare indtryk, som vi står tilbage med efter at have modtaget svarene fra 64 personer, er, at de danske døvblinde i høj grad deler sig i to lejre. Der er dem, som er i arbejde og som er glade for det og som føler, at det er en meget vigtig del af deres identitet, og så er der dem, der er lettede over, at de har haft mulighed for at vælge arbejdet fra for så til gengæld at hellige sig familien eller deres hobbyer. Derudover er der en tredje gruppe, som ikke er lige så stor som de to ovennævnte. Den består af de døvblinde, som er utilfredse med deres situation – de er enten i arbejde eller ikke. Dybdeinterview i gang En række kvalitative interview med cirka 10 mennesker med kombineret høre- og synsnedsættelse skal kaste yderligere lys over, hvordan de forholder sig til arbejde. Så hele undersøgelsen er i høj grad en undersøgelse af holdninger – og jo fl ere nuancer der kommer frem des bedre for undersøgelsen. Henover sommeren bearbejdes og redigeres alt vores materiale og i starten af september måned vil en artikelsamling ligge klar til bestilling. Den vil desuden kunne downloades fra vores hjemmeside www.dbcent.dk ■ 6 NYT NR.2-2008
HJEMME HOS ... HUMOR OG ANGST – en del af hverdagen Rigtig mange af de problemer og forhindringer, som døvblindblevne møder i deres hverdag kan klares med en god tolk og en dygtig kontaktperson. Til gengæld kan de ikke klares med en dårlig tolk og en ukvalifi ceret kontaktperson. Sådan siger Kirsten Malmbak og Carsten Thorup, begge døvblindblevne og bosiddende i Århus. Den følgende beretning er et kig ind i privatlivet og dagligstuen hos Kirsten og Carsten. De har sagt ja til at dele nogle af deres oplevelser fra døvblindeverdenen med resten af NYT’s læsere. Kirsten Malmbak har Usher I, og benytter sig af tegnsprog. Carsten Thorup er døv og har en synsnervebetændelse i lillehjernen, han benytter sig af taktilt tegnsprog. ■ A F L I S J U S T, P R O J E K T M E DA R B E J D E R For nogle år siden blev Carsten Thorup efterladt af sin kontaktperson til et ERFAgruppemøde. ”Hun stak af,” siger Carsten, ”og der stod jeg. Jeg kan jo hverken høre eller se, og jeg blev dybt chokeret, hvordan kunne hun gøre det, hvordan skulle jeg komme hjem fra mødet igen Ja, der var uenighed om hendes løn, men hun kunne da ikke efterlade mig på den måde. Det var dybt uansvarligt af den kontaktperson, ikke særlig professionelt. Jeg var dybt rystet.” Carsten var heldig, for hans samlever Kirsten var til stede under det selv samme møde, og hun kunne derfor hjælpe ham hjem, men Carsten var ikke let at håndtere i situationen, og Kirstens høre- og synsvanskeligheder gjorde ikke situationen lettere. Carsten var rystet over hændelsen og ét stort kaos inden i. Mødet blev afbrudt, og de tog hjem. Hændelsen blev ved med at rumstere i Carstens indre, og han besluttede sig til sidst for at søge professionel hjælp med det formål at få forløst den chokerende oplevelse. N Y T N R . 2 - 2 0 0 8 7
Page 1 and 2: S O M M E R N U M M ER 2 - 2 0 0 8
Page 3 and 4: LEDEREN ”Døvblindhed: det, at ma
Page 5: ELSER KNYTTET TIL DET AT HAVE ET AR
Page 9 and 10: HJEMME HOS ... Carsten har sine opg
Page 11 and 12: Hvis den første forklaring er rigt
Page 13 and 14: Sarah Reeds kommentarer: Valentina
Page 15 and 16: som er en sikker metode til dels at
Page 17 and 18: De kendte til andre frivillige ordn
Page 19 and 20: med døvblindhed færdes uafhængig
Page 21 and 22: VO R E S U D E N L A N D S K E KO L
Page 23 and 24: ksne døvblindblitte gensidigt forh
Page 25 and 26: A N M E L D E L S E A F B O G E N :
Page 27 and 28: KALENDEREN AUSTRALSK INDSATS OM ÆL

NYT om erhvervet døvblindhed 2008 nr. 2

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?