NYT om erhvervet døvblindhed 2008 nr. 2

Afs.: Videnscentret
for Døvblindblevne
Generatorvej 2A
2730 Herlev
B
Returneres ved varig adresseændring
Tove Geert Larsen
Hvad er det mest hotte emne på fagfeltet erhvervet døvblindhed i
øjeblikket
Det er uden tvivl usikkerheden om, hvorvidt døvblinde kan få den
service fremover, som de har fået hidtil. Det handler både om
VISO men også om, hvorvidt kommunerne kan og vil opbygge
noget ekspertise selv. Det giver en vældig utryghed, specielt hos
ældregruppen.
Hvad er så den største udfordring
At vi fortsat får fortalt, at døvblindhed er andet end ikke at kunne
se og ikke kunne høre. At vi får gjort klart at alle i denne heterogene
gruppe, som den jo er, har krav på en værdig støtte ud fra
deres egne præmisser og ud fra det liv, som de nu har. Derfor
består udfordringen både af noget informationsmæssigt overfor
det offentlige, men også over for brugerne selv. Brugerne skal
turde springe ud som døvblinde. De skal også forstå, hvad det
giver dem for muligheder at tage imod de tilbud, som samfundet
tilbyder. Det er også en stor udfordring at give tilbud af psykologisk
art, som døvblinde kan bruge. Fagfolkene omkring de
døvblindblevne skal være i stand til at time deres indsats i forhold
til, hvor den døvblindblevne er.
Hvordan endte du på dette fagområde
Jeg har arbejdet med forældre og døve børn i mange år og blev
ansat på Center for Døve for 21 år siden. Da var der en døvblindekonsulent,
der dækkede hele landet. Jeg har set og i et vist
omfang også været med til at udvikle en service for døvblinde,
som er blevet meget bredere. Dels er gruppen blevet meget
bredere, dels er forståelse for, at det kan nytte noget at sætte
ind, blevet meget bedre i løbet af de her ganske mange år. Jeg er
desuden fascineret af og ydmyg overfor, at man med så svært et
dobbelt sansehandicap alligevel er i stand til at rejse sig og i stand
til at få et godt liv.
Bokser døvblinde efter din mening med nogle særlige psykologiske
problemstillinger
Det afhænger meget af, hvilken døvblind vi taler om – og det
Tove Geert Larsen, psykolog på Center for Døve.
afhænger også af, hvorfor man er døvblind, og hvordan progressionen
i handicappet er foregået. Om man er tryg i forhold til den
situation, som man er i, og om man frygter, hvad der kan komme
næste gang, er også faktorer som har indvirkning på ens psykiske
tilstand. De menneskelige reaktioner hos døvblinde er jo de
samme som alle andre mennesker også har, men døvblinde er
jo selvfølgelig i en ekstrem situation, fordi de mister færdigheder.
Nogle mister også andre færdigheder end syn og hørelse og det
kan medfører reaktioner, som ikke alene har med døvblindheden
at gøre.
Hvilket spørgsmål ville du gerne stilles – og hvad er dit svar på
det
Et spørgsmål om, hvordan vi sikrer de forskellige overgange.
Det kan være fra skole til voksentilværelsen, det kan være fra et
system til et andet. Det handler jo i virkeligheden om, hvordan
systemerne i Danmark samarbejder. Svaret ville være, at samarbejdet
og koordinering hele tiden skal være et fokusområde.
Hvem ville du overrække det sorte bælte i erhvervet døvblindhed
Det bliver ikke til en person, men til Foreningen af Danske Døv-
Blinde (FDDB). FDDB startede dengang, jeg selv startede i sin tid,
og var en underafdeling af LF (Døveforeningen). Hvis ikke FDDB
var kommet i gang med at få sendt nogle politiske signaler ud,
men også at få mobiliseret en gruppe af døvblinde, så tror jeg
ikke, at man var kommet så langt. Det er dem, der politisk kan
komme igennem. Hvis jeg alligevel skal pege på en enkeltperson,
så bliver det Svend Aage Sundgaard, der for mange år siden
lavede en undersøgelse af døvblindblevnes brug af kontaktpersonen
og på den måde skabte basis for kontaktpersonordningen.■