NYT om erhvervet døvblindhed 2008 nr. 2

More documents

Recommendations

Info

for synsfeltet, men ser ud til at krydse ud og ind over synsfeltets grænser. Med andre ord tilpasses størrelsen på tegn-/gestikulationsrummet i forhold til synsfeltet. Yderligere et argument imod idéen om at reduktionen i tegnstørrelse er et forsøg på at få samtalepartnere til at bruge mindre tegn er, at personer med RP viser samme type reduktion af gestikulationsrum. Da de primært kommunikerer med tale, hjælper en reduktion af deres gestikulationsrum ikke direkte på kommunikationen. Vi har ikke afsluttet vores analyse, men vi er meget glade for resultaterne indtil nu, da denne forskning hjælper os med at forstå den visuelle feedbacks beskaffenhed og hvordan, vores hjerne kombinerer informationer, der kommer fra forskellige kanaler. Fig. 2 Synsfelt. Dette er det kort, hvorpå forsøgslederen ved hjælp af Goldmannperimeteret kortlægger grænserne for det lys, forsøgspersonen kan se. Det består af en serie koncentriske cirkler, som hver repræsenterer 10 grader af synsfeltet. Midten af cirklen er fi kspunktet, forsøgspersonen ser på under testen. I dette eksempel er der afbildet tre cirkler i forskellige farver og dimensioner. Den store blå cirkel repræsenterer omridset af højre øjes synsfelt hos en person med normalt syn. De små røde og grønne cirkler i nærheden af midten repræsenterer henholdsvis højre og venstre øjes synsfelt hos en person med Retinitis Pigmentosa. Fig. 1 Goldmann-perimeteret. Billedet viser maskinen skråt forfra. Den kan beskrives som en hvid metalkonstruktion i form af en hul halvkugle anbragt på et rektangulært hvidt bord, der måler ca. 100x80 cm. På den hule side af halvkuglen er der anbragt en hagestøtte, og den sorte metalarm, som projicerer lyset, befi nder sig i hvilestilling på højre side. Håndtaget, som forsøgslederen bruger til at betjene armen, ses bag maskinen. Fig. 3 Eksempler på de billeder, der anvendes som stimuli. Billedet til venstre viser et værelse, hvor der er placeret tre dukkehusmøbler. En bøgetræsseng med sengetæppe og pude i lyseblåt er placeret til venstre med sengens fodende vendende mod midten af rummet. En polstret lænestol er anbragt til højre, vendende mod sengens fodende, og i midten, men bag dem, står der en barneseng af træ. Billedet til højre repræsenterer et værelse med to møbler og en dukke. I venstre side af billedet er der et bornholmerur af træ, som vender skråt ud mod betragteren, og i højre side er der en lænestol, der vender fremad, hvori der sidder en dukke af hankøn. Dukken har et sort sæt tøj og en rød skjorte på, armene er løftet lidt, og hovedet er drejet lidt over mod uret. Væggen bag genstandene er grå, og gulvet er lyserødt. 1 2 NYT NR.2-2008
Sarah Reeds kommentarer: Valentina og jeg mødtes for at diskutere projektet, og vi indså begge, at der var en hel del emner, vi var nødt til at arbejde os igennem. Vi besluttede, at jeg skulle styre eksperimenterne, så jeg kunne give feedback på de anvendte redskaber og på, hvordan de kunne rettes til eller forbedres. Goldmann-perimeteret, som bruges i dette forsøg til at måle synsfeltet, er velkendt for personer med Usher, da det udgør en del af de prøver, der udføres, når de går til øjenkontrol på hospitalet. Jeg forklarede, at der er følelsesmæssige problematikker forbundet med dette udstyr, fordi det viser folk med Usher, at der er forandringer i deres synsfelt, og at det bliver mindre. Da brugen af dette udstyr er nødvendig i forsøget, er forskerne nødt til at være meget opmærksomme på deres deltagernes følelser. Det var vigtigt, at deltagerne med Usher var i stand til at deltage helt og fuldt i forsøget for at opnå de meget nødvendige resultater, og derfor så vi nærmere på spørgsmålene omkring tilgængelighed. Lokalet, hvor testene skulle finde sted, skulle være godt oplyst, men også have gardiner eller persienner for vinduerne for at undgå blænding på solrige dage. Det var også vigtigt at planlægge placeringen af de forskellige typer udstyr og siddepladserne til forsøgsopgaverne således, at deltagerne med Usher kunne føle sig trygge og være i stand til at bevæge sig sikkert omkring. På de første fotografier, der blev lavet som stimuli til forsøget, var det vanskeligt at se, hvor modellerne var placeret, og jeg tilrådede derfor større billeder med mere kontrast i model-enhederne samt brug af kontrastfarver med en tydelig baggrund. For at rekruttere tegnsprogbrugere med Usher, type 1, som deltagere, samarbejdede vi med SENSE og bad potentielle deltagere, som levede op til forsøgskriterierne, om at kontakte os. Det var vigtigt, at Usher-deltagerne fuldt ud forstod, hvad der blev forventet af dem i forsøget. De skulle være opmærksomme på de forskellige valgmuligheder ved deltagelsen, f.eks. at de selv kunne vælge, hvornår de ville holde pause, og at de havde ret til at trække sig ud af forsøget på et hvilket som helst tidspunkt. Derfor fremstillede vi en oplysnings- og samtykkeformular på video, hvori jeg gav alle oplysninger på BSL. Dette gav den enkelte deltager i forsøget mulighed for enten at se BSL-videoen eller at læse informationen på engelsk. Min medvirken betød, at Valentina var i stand til på forskellige måder at lære af mig, hvordan man bedst kan kontakte og kommunikere med personer med Usher – f.eks. at bære sort, ensfarvet tøj på overkroppen, pege på ting, som befinder sig uden for synsfeltet og at lave tegn højere oppe, end når man kommunikerer med døve uden synsfeltindsnævring. Ved at befinde mig i sådan et miljø i DCAL kunne jeg udveksle med andre forskere og drøfte deres arbejdsområder og min egen interesse i forskning i tegnsprogede med Usher. På denne måde lærte jeg Dr. Gary Morga, en af DCAL’s ledere, at kende. Det bekendtskab har ført til, at vi i dag arbejder sammen om det næste projekt: SPROGBRUG HOS MENNESKER MED USHER: FORELØBIGE RESULTATER ■ AF SARAH REED OG DR. GARY MORGAN I dette pilotforsøg har vi set på, hvordan Usher påvirker brugen af grammatiske funktioner i BSL i beretninger hos tegnsprogsbrugere med normalt syn og hos personer med Usher. Vores hovedspørgsmål hænger sammen med et resultat fra Valentina Arenas forskning, der viser, at begrænset visuel feedback påvirker størrelsen af det tegnrum, der bruges til at beskrive rumlige opstillinger. Arena og hendes kolleger har anført, at tegnrummet tilpasses størrelsen af synsfeltet. Det er et interessant spørgsmål, hvorfor dette sker, da tegnsprogede ikke ser på deres hænder, når de laver tegn, og da helt blinde tegnsprogede ikke bruger et indsnævret tegnrum. Det er muligvis tilfældet, at hænderne, for at støtte den begrebsmæssige repræsentation af en rumlig opstilling, i tegnrummet bruges på en måde, som giver visuel feedback om deres placering. Hos normalt seende tegnsprogede bliver visuel feedback om hændernes placering muligvis kun bearbejdet i periferien af opmærksomheden, men denne information bruges måske til at overvåge og konstruere rumlige beskrivelser over tid. Vi fulgte op på denne mulighed i det aktuelle forsøg ved at udelukke beretninger ved hjælp af den ordløse bog ’Frog where are you’ (Frø, hvor er du, Mayer, 1969). N Y T N R . 2 - 2 0 0 8 1 3
Page 1 and 2: S O M M E R N U M M ER 2 - 2 0 0 8
Page 3 and 4: LEDEREN ”Døvblindhed: det, at ma
Page 5 and 6: ELSER KNYTTET TIL DET AT HAVE ET AR
Page 7 and 8: HJEMME HOS ... HUMOR OG ANGST - en
Page 9 and 10: HJEMME HOS ... Carsten har sine opg
Page 11: Hvis den første forklaring er rigt
Page 15 and 16: som er en sikker metode til dels at
Page 17 and 18: De kendte til andre frivillige ordn
Page 19 and 20: med døvblindhed færdes uafhængig
Page 21 and 22: VO R E S U D E N L A N D S K E KO L
Page 23 and 24: ksne døvblindblitte gensidigt forh
Page 25 and 26: A N M E L D E L S E A F B O G E N :
Page 27 and 28: KALENDEREN AUSTRALSK INDSATS OM ÆL

NYT om erhvervet døvblindhed 2008 nr. 2

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?