NYT om erhvervet døvblindhed 2009 nr. 1

More documents

Recommendations

Info

DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF DØVBLIND I forbindelse med Jesper Dammeyers færdiggørelse og forsvar af sin ph.d.-afhandling om døvblindhed, bringer vi her en bearbejdet version af en artikel, som tidligere har været bragt i NUD’s nyhedsbrev nr. 2-2007. ■ A F J E S P E R DA M M E Y E R , P H . D. , P S Y KO L O G , K Ø - B E N H AV N S U N I V E R S I T E T F OTO : L A S S E W E H N E R Umiddelbart skulle man mene, at døvblindhed rimeligt enkelt kunne bestemmes ved objektive kriterier, fx medicinske syns- og høreprøver. Men sådan er virkeligheden – for de fl este som kender til døvblindhed – ikke. Hvad er døvblindhed så Den følgende artikel beskriver, hvordan døvblindhed kan forstås som en social konstruktion – eller snarere en social praksis og måske en særlig kultur. For nylig underviste jeg et hold psykologistuderende, som var forundrede over, at døvblindhed ikke er bestemt ved faste objektive kriterier. I modsætning til så mange andre diagnoser, mente de, døvblindhed måtte være en afgrænset utvetydig størrelse. Jeg måtte skuffe de studerende og fortælle dem om, hvordan døvblindhed bestemmes som en funktionel diagnose. Man skal ikke have meget kendskab til døvblinde, før man fi nder ud af, at det er en meget heterogen gruppe. Nogle døvblinde kan både se og høre nogenlunde, mens andre, der slet ikke kan bruge deres syn og hørelse, ikke er døvblinde. Der er således ingen overensstemmelse mellem det objektivt bestemte sansetab og den sensoriske funktion. I mange år har man på nordisk plan, på pragmatisk vis, snakket om en funktionel defi nition af døvblindhed. Det vil sige, man er døvblind, når det kombinerede syns- og hørehandicap begrænser ens kommunikation og udfoldelse (Nordiske Defi nition af Døvblindhed, 2007). Men hvornår man er funktionelt døvblind kan være svært at afgøre. I praksis bliver defi nitionen af døvblindhed efter min vurdering snarere: ”Personer der modtager døvblindeservice” enten i form af et døvblindebotilbud eller konsulentbistand fra en af konsulent for døvblinde. Artiklens budskab er, at vi i arbejdet med at forbedre tilbudene til døvblinde med fordel kan være bevidste om ”den sociale konstruktion af døvblindhed”. At blive identifi ceret som døvblind handler om ”at kunne tilhøre en døvblindekultur”, snarere end det handler om at identifi cere et kombineret syns- og høretab. Den nordiske døvblindepædagogik indebærer en ”subjektivering af den døvblinde som døvblind” snarere end en kompensation for manglende syn- og hørelse. Subjektiveringen af den døvblinde Døvblind er ikke kun noget man er, men også noget man bliver. Med andre ord bliver man subjektiveret – eller socialiseret – til at være døvblind. Med subjektivering (Foucault, 2006) menes, at den døvblinde bliver forstået i en særlig døvblindediskurs. Den døvblinde er døvblind, fordi han/hun af omverden bliver beskrevet og omtalt på en særlig døvblindeagtig måde. For at eksemplifi cere denne subjektivering, vil jeg fremhæve en aktuel sag, jeg 2 2 NYT NR.1-2009
HED …Jesper Dammeyer forsvarer sin ph.d.-afhandling om døvblindhed er engageret i. Sagen handler om en ung pige, der har Usher og fl ere andre problemer. Hun er ved at fl ytte fra et ikke-døvblindebotilbud til et døvblindebotilbud. Ved denne fl ytning er det, for det døvblindebotilbud som modtager hende, vigtigt, at så mange døvblindekendetegn som muligt bliver identifi ceret og fremhævet. Eksempelvis når hun vil holde i hånd, så er det fordi hun ikke kan se, og ikke fordi hun er bange, som det tidligere botilbud sagde. For døvblindetilbudet er det ligeledes vigtigt at sætte fokus på udvikling af hendes kommunikation. Når hun går tæt på den voksne, forstås det nu i forhold til døvblindhed: Hun søger taktil kontakt og måske kommunikation. Alle døvblindespecifi kke ting bliver fremhævet. Der forløber en aktiv proces, hvor pigens adfærd og tilstand refortolkes, så den passer med typisk døvblindeadfærd. Pigen bliver af omverden subjektiveret som døvblind. Hendes forventede kommunikative potentialer er i høj grad det, der gør hende til en potentiel ”god” døvblind. Hele forløbet bliver et ”demonstrationsprojekt”, hvor det handler om at ”vise” døvblindheden, og at døvblindheden er mere primær end de andre problematikker, som pigen måtte have. Det handler om at fi nde/skabe en døvblind pige, som er døvblind på den helt rigtige måde. Døvblindepraksis Funktionshæmningen/tilstanden døvblindhed kan beskrives som en social praksis. Den sociale praksis kan på mange måder være brugbar til at forstå, hvordan ovenstående subjektivering fi nder sted. Man er døvblind, når man er deltager i den praksis, som udgør døvblindepraksissen. Det vil sige, døvblindhed udgøres af særlige sociale og fysiske strukturer og særlige måder at gøre og tale om tingene på. Denne døvblindepraksis er på mange måder altomfattende og udgør nærmest et samfund i samfundet. Eksempler på sociale og fysiske strukturer, som er med til at udgøre denne praksis, er følgende: Omkring de professionelle: • Eget uddannelsessystem. Fra introduktionskurser for nyansatte til master degrees i døvblindhed. • En central teoretisk samt litterær kanon. • En elite af professionelle/eksperter. Omkring brugerne: • Udvalgte døvblinde som er særligt ”prototypiske”. • Eget sprog. Taktilt tegnsprog eller andet. • Foreninger og blade. • Særlige tests og udredningsprocedurer. Døvblindhed er altså i højere grad noget ydre fysisk og socialt, end det er en indre fysiologisk tilstand. Døvblindheden bestemmes af ydre forhold som fx at bo et bestemt sted, lære at kommunikere på særlige taktile måder mv. Døvblindheden omhandler også de voksne, der er omkring den døvblinde. Forældrene og gerne de øvrige familiemedlemmer skal på kursus i døvblindhed, være med i foreningsarbejde mv. Men det gælder især også de professionelle, som arbejder med den døvblinde. Der skal tales om og til den døvblinde på bestemte måder. De voksne omkring den døvblinde er i høj grad dem, som er med til at konstruere den døvblinde som døvblind. N Y T N R . 1 - 2 0 0 9 2 3
Page 1 and 2: F O R Å R N U M M ER 1 - 2 0 0 9 N
Page 3 and 4: LEDEREN ”Der er to slags viden: E
Page 5 and 6: INEREDE DØVBLINDETOLKE N Y T N R .
Page 7 and 8: S A M M E N H Æ N G E M E L L E M
Page 9 and 10: Der tilbydes overalt i landet mobil
Page 11 and 12: ELT SANSETAB Din kommune kan også
Page 13 and 14: HJEMME HOS ... huske, hvad jeg havd
Page 15 and 16: Få mere ud af www.dbcent.dk Fra de
Page 17 and 18: AG rbejdet med varemodtagelse, udpa
Page 19 and 20: TO A RT I K L E R I S Y G E P L E J
Page 21: - ny ph.d.-afhandling NALYSE AF CI-
Page 25 and 26: HELT RIGTIGE MÅDE. arbejder med d
Page 27 and 28: DØVBLINDLEVNE OG BESKÆFTIGELSE -
Page 29 and 30: Achilleshæl og styrke Achilleshæl
Page 31 and 32: KALENDEREN NYTTIGE LINKS ■ 9. - 1

NYT om erhvervet døvblindhed 2009 nr. 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?