NYT om erhvervet døvblindhed 2009 nr. 1

More documents

Recommendations

Info

Beskrivelse må der til! Der er meget at se i Ebeltofts hyggelige gader. Et stykke vej endnu Det har for alle involverede været et spændende og udviklende forløb, som der nu er sat et foreløbigt punktum for. Men lykken er dog ikke gjort endnu! Der er stadig et stykke vej at gå, og der skal nye holdninger og vaner til på alle niveauer ude i det felt, hvor døvblindblevne indgår og vil kunne profi tere af kvalifi ceret tolkning. Døvblindblevne og deres organisation har en vigtig rolle at udfylde i forhold til at markere behovet for særligt uddannede tolke, idet de kan vælge at bestille netop de syv, som nu besidder særlige kompetencer. Og det gælder i meget høj grad om ikke at lade sig begrænse af de traditionelle forventninger til tolkens rolle. Der er fx allerede fl ere døvblindblevne, som har haft stor glæde af at benytte ”haptisk tolkning”, noget som ikke har været kendt hidtil, og taletolkning er også et uopdyrket område i Danmark. Fortsat udvikling og implementering Tolkefunktionen skal til stadighed udvikles, og det skal ske i et samarbejde mellem døvblindblevne og tolke både i det konkrete møde mellem bruger og tolk og på det organisatoriske niveau mellem deres respektive interesseorganisationer. Dertil kommer Center for Tegnsprogs fagfelt, der vil kunne bidrage til det fortsatte arbejde med udvikling og implementering. Med Handicapkonventionen, som – efter planen – ratifi ceres i slutningen af 2009, er håbet, at videreuddannelsen kan ændre status fra at være et forsøg til at blive et permanent tilbud om specialisering for eksaminerede tolke. Projektgruppen er i øjeblikket i gang med et større evalueringsarbejde, der skal munde ud i anbefalinger vedrørende den fremtidige uddannelse af døvblindetolke i Danmark. En fortsættelse af videreuddannelsen er nødvendig for, at døvblindblevne får den adgang til samfundet, de har krav på ifølge konventionen, idet det vil give dem reel mulighed for at tage uddannelse ligesom alle andre. ■ Læs mere om projektgruppens arbejde på det særlige projektområde på www.kc.dk Eksaminandernes præstationer viste tydeligt, at de igennem videreuddannelsen har opnået nye færdigheder inden for områderne ledsagelse, haptisk kommunikation, beskrivelse og sproglig formidling. Derudover demonstrerede de stor teoretisk viden og kompetencer i evnen til at refl ektere over egen praksis. Undervejs i forløbet har projektgruppen haft god kontakt og et tæt samarbejde med døvblindblevne. Dels ved at ansætte en tegnsproget døvblindbleven som underviser, dels ved at inddrage døvblindblevne aktører i tolkeøvelser, praktik og ved eksamen. Navn og arbejdssted på de syv eksaminerede døvblindetolke: Charlotte Hansen (Tolkecenter Danmark, København) Dina Østrup (CfD, Fredericia) Pia Rosenberg (CfD, Fredericia) Marianne Ellebæk Nielsen (CfD, Fredericia) Henriette Kjærgaard Jensen (Tolkecenter Danmark, Århus) Didde Nylander (CfD, København) Tina Dalager Henriksen (CfD, Odense) 6 NYT NR.1-2009
S A M M E N H Æ N G E M E L L E M KO M M U N I K AT I O N O G M O B I L I T Y Her gælder alle kneb Når en person med døvblindhed ønsker at kunne færdes selvstændigt, er det nødvendigt, at der i mobilityundervisningen sættes fokus på, hvordan man opnår kontakt med personer i omgivelserne. Man har brug for værktøjer til at klare kommunikation med personer, der ikke har kendskab til tegnsprog. ■ A F B I RT H E L I S K R I S T E N S E N , S Y N S KO N S U L E N T, C E N T E R F O R KO M M U N I K AT I O N O G H J Æ L P E M I D L E R Hvordan tackler man barrierer, der kan opstå og medføre, at man i sine ellers kendte omgivelser kan blive udsat for forskellige uforudsigelige situationer Hvor store skal kommunikationskort (kort med tekst til brug i kommunikationssituationer med andre) være, for at forbipasserende reagerer på dem – og har det betydning i hvilken rækkefølge, man skriver teksten på fortrykte kommunikationskort Er det væsentligt at forsyne kortet med symboler Disse spørgsmål får du svar på, når du læser de to artikler, som to amerikanske mobilityinstruktører har skrevet efter mange års studier i forbindelse med deres undervisning. Undervisning, der sigter på at gøre personer med døvblindhed selvstændige i at kunne færdes uden ledsager fx til og fra arbejde. Artiklerne hedder: ”Teaching deafblind people to Communicate and interact with the Public” og ”Studies on obtaining assistance by travelers who are deafblind”. Mange års erfaring Eugene Borquin (Gene) og Donna Sauerburger har begge mange års erfaring med mobilityundervisning i New York på Helen Keller National Center og i Washingtonområdet. Mange års undersøgelser og studier dokumenterer i artiklerne, hvilke faktorer der har betydning for, at der etableres en positiv kontakt med omgivelserne. Der er desuden beskrivelser af, hvordan den døvblinde person kan kommunikere med forbipasserende, selvom disse ikke er i stand til at anvende tegnsprog. I foråret 2008 deltog jeg i et kursus på Helen Keller National Center i New York for mobilityinstruktører, der underviser personer med døvblindhed. Her gennemgik Gene og Donna netop emnet kommunikation i forbindelse med mobility. Jeg vil i det følgende gennemgå konklusionen i artiklerne og komme med uddybende forklaringer i form af ekstra kommentarer, vi fi k med under kurset. Det gik op for mig, at det er et emne, jeg tidligere har tillagt for lidt opmærksomhed i min undervisning. Kontakt med fremmede Gene og Donna har erfaret, at en central færdighed for personer med døvblindhed i forbindelse med selvstændig færden er, at personen er i stand til at etablere kontakt med en fremmed i omgivelserne. Personer med døvblindhed skal kunne forklare, hvad de ønsker hjælp til OG overvinde den sproglige barriere ved at give hjælperen værktøjer til, hvordan kommunikationen kan foregå. Det er individuelt, på hvilken måde den enkelte har mulighed for at kommunikere, afhængig af i hvor høj grad, man kan anvende sin hørelse og sit syn. Man kan eksempelvis anvende naturlige tegn og pegninger, anvende skrevne sedler og fortrykte kommunikationskort, tale eller afspille eventuelle sætninger, der er indspillet på en notatbåndoptager. Hjælperens respons vil være afhængig af, hvad personen med døvblindhed kan benytte sig af: Eksempelvis tale, ja/nej-signal i form af berøringer eller bogstavering i håndfl ade med en fi nger eller en pen (uden stiften er fremme!). Kommunikationen skal passe til den enkeltes muligheder og samtidig give hjælperen mulighed for hurtig og enkel respons. Kommunikationen skal altså planlægges hjemmefra og er en del af mobilityundervisningen. N Y T N R . 1 - 2 0 0 9 7
Page 1 and 2: F O R Å R N U M M ER 1 - 2 0 0 9 N
Page 3 and 4: LEDEREN ”Der er to slags viden: E
Page 5: INEREDE DØVBLINDETOLKE N Y T N R .
Page 9 and 10: Der tilbydes overalt i landet mobil
Page 11 and 12: ELT SANSETAB Din kommune kan også
Page 13 and 14: HJEMME HOS ... huske, hvad jeg havd
Page 15 and 16: Få mere ud af www.dbcent.dk Fra de
Page 17 and 18: AG rbejdet med varemodtagelse, udpa
Page 19 and 20: TO A RT I K L E R I S Y G E P L E J
Page 21 and 22: - ny ph.d.-afhandling NALYSE AF CI-
Page 23 and 24: HED …Jesper Dammeyer forsvarer si
Page 25 and 26: HELT RIGTIGE MÅDE. arbejder med d
Page 27 and 28: DØVBLINDLEVNE OG BESKÆFTIGELSE -
Page 29 and 30: Achilleshæl og styrke Achilleshæl
Page 31 and 32: KALENDEREN NYTTIGE LINKS ■ 9. - 1

NYT om erhvervet døvblindhed 2009 nr. 1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?