NYT om erhvervet døvblindhed 2009 nr. 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
DET HANDLER OM AT FINDE/SKABE EN DØVBLIND PIGE, SOM ER DØVBLIND PÅ DEN<br />
Social praksis<br />
En medicinsk bestemt k<strong>om</strong>bineret synsog<br />
hørenedsættelse er således kun adgangsbilletten<br />
til at blive døvblind. Døvblind<br />
bliver man først, når man helt konkret er<br />
fl yttet ind i døvblindeverdenen.<br />
Man kan sige, at <strong>døvblindhed</strong> i stor<br />
udstrækning eksisterer s<strong>om</strong> en social<br />
praksis. Var der ingen grunduddannelser i<br />
<strong>døvblindhed</strong>, fælles teoretiske forståelser,<br />
eksperter, NUD og lignende institutioner,<br />
ja så var de døvblinde ikke døvblinde på<br />
samme måde endsige lige så meget. Sammenligner<br />
man de nordiske lande med andre<br />
lande eller tidligere perioder i historien,<br />
bliver dette tydeligt.<br />
Døvblinde fandtes stort set ikke for 200 år<br />
siden og fi ndes kun i begrænset <strong>om</strong>fang<br />
i visse andre lande. Dette skyldes selvfølgelig<br />
delvist, at de ikke var/er ”opdaget”<br />
eller ”identifi ceret” s<strong>om</strong> døvblinde, men det<br />
skyldes også, at de var/er noget andet.<br />
De var/er mentalt retarderede, autister<br />
eller blot handicappede. Altså, de var/er<br />
deltagere i en historisk og kulturelt bestemt<br />
anden praksis end døvblindepraksissen.<br />
En social praksis er ikke nogen fast størrelse,<br />
men en bevægelig størrelse med<br />
fl ere grænsefl ader, s<strong>om</strong> aktivt defi nerer<br />
den pågældende praksis (Bowker & Star,<br />
1999). Således gælder det også for den<br />
sociale praksis, s<strong>om</strong> udgør <strong>døvblindhed</strong>.<br />
Det er vigtigt hele tiden at afgrænse, hvem<br />
der er døvblind, og hvem der ikke er. Der<br />
er klare, men ikke særlig logiske, grænsefl<br />
ader til andre praksisser s<strong>om</strong> fx blinde,<br />
autister, mentalt retarderede m.fl .<br />
Døvblindekultur<br />
I forlængelse af praksisbegrebet er det relevant<br />
at tale <strong>om</strong> kulturbegrebet i forhold til<br />
beskrivelsen af <strong>døvblindhed</strong> s<strong>om</strong> en social<br />
konstruktion.<br />
Det er nærliggende at sammenligne<br />
situationen for gruppen af døvblinde med<br />
døve. Det er muligt at anskue gruppen af<br />
døve s<strong>om</strong> en sproglig og kulturel minoritet<br />
og ikke s<strong>om</strong> handicappede (Ladd, 2003).<br />
At være døv handler altså ikke <strong>om</strong>, at man<br />
har et funktionstab (høretab), s<strong>om</strong> skal<br />
k<strong>om</strong>penseres bedst muligt af samfundet<br />
(fx høreapparater), hvilket ellers følger af<br />
FN’s standardregler (FN, 1994).<br />
Snarere handler det <strong>om</strong> at tilhøre og opretholde<br />
en kulturel minoritet med særrettigheder<br />
i forhold til majoritetssamfundet.<br />
En døv er ikke handicappet sammen med<br />
andre døve.<br />
Døvblinde er på grund af deres lille antal,<br />
heterogenitet og ofte mange tillægshandicap<br />
ikke på samme måde i stand til at<br />
samle sig s<strong>om</strong> sin egen kultur. Sprogligt<br />
set er døvblinde også en meget heterogen<br />
gruppe, hvilket er en væsentlig medvirkende<br />
årsag. Det taktile tegnsprog er ikke<br />
fælles for alle, da mange døvblinde vil, afhængig<br />
af syns- og hørerest, være primært<br />
tegnsprogs- eller talebruger.<br />
Men måske er det alligevel muligt at tale<br />
<strong>om</strong> en form for kultur. Jævnfør ovenstående<br />
kan man tale <strong>om</strong> en døvblindekultur<br />
i tilknytning til den praksis, s<strong>om</strong> <strong>døvblindhed</strong>en<br />
udgør. Døvblindekulturen vil så i høj<br />
grad være konstitueret af og opretholdt via<br />
professionelle og de institutioner, s<strong>om</strong> er<br />
<strong>om</strong>kring de døvblinde.<br />
Måske er denne kulturelle opretholdelse en<br />
meget vigtig mekanisme for bedst muligt<br />
at sikre livsbetingelserne for dem, s<strong>om</strong> vi<br />
nu engang har subjektiveret eller ønsker at<br />
subjektivere s<strong>om</strong> døvblinde.<br />
Reproduktion af identificeringsproces<br />
Når vi diskuterer identifi cering og afgrænsning<br />
af <strong>døvblindhed</strong>, ja så er det ikke<br />
objektive kriterier, vi fi nder frem til, men vi<br />
reproducerer ved identifi ceringsprocessen<br />
en døvblindekultur. I den måde vi i Norden<br />
2 4<br />
<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>