NYT om erhvervet døvblindhed 2009 nr. 1

More documents

Recommendations

Info

DET HANDLER OM AT FINDE/SKABE EN DØVBLIND PIGE, SOM ER DØVBLIND PÅ DEN Social praksis En medicinsk bestemt kombineret synsog hørenedsættelse er således kun adgangsbilletten til at blive døvblind. Døvblind bliver man først, når man helt konkret er fl yttet ind i døvblindeverdenen. Man kan sige, at døvblindhed i stor udstrækning eksisterer som en social praksis. Var der ingen grunduddannelser i døvblindhed, fælles teoretiske forståelser, eksperter, NUD og lignende institutioner, ja så var de døvblinde ikke døvblinde på samme måde endsige lige så meget. Sammenligner man de nordiske lande med andre lande eller tidligere perioder i historien, bliver dette tydeligt. Døvblinde fandtes stort set ikke for 200 år siden og fi ndes kun i begrænset omfang i visse andre lande. Dette skyldes selvfølgelig delvist, at de ikke var/er ”opdaget” eller ”identifi ceret” som døvblinde, men det skyldes også, at de var/er noget andet. De var/er mentalt retarderede, autister eller blot handicappede. Altså, de var/er deltagere i en historisk og kulturelt bestemt anden praksis end døvblindepraksissen. En social praksis er ikke nogen fast størrelse, men en bevægelig størrelse med fl ere grænsefl ader, som aktivt defi nerer den pågældende praksis (Bowker & Star, 1999). Således gælder det også for den sociale praksis, som udgør døvblindhed. Det er vigtigt hele tiden at afgrænse, hvem der er døvblind, og hvem der ikke er. Der er klare, men ikke særlig logiske, grænsefl ader til andre praksisser som fx blinde, autister, mentalt retarderede m.fl . Døvblindekultur I forlængelse af praksisbegrebet er det relevant at tale om kulturbegrebet i forhold til beskrivelsen af døvblindhed som en social konstruktion. Det er nærliggende at sammenligne situationen for gruppen af døvblinde med døve. Det er muligt at anskue gruppen af døve som en sproglig og kulturel minoritet og ikke som handicappede (Ladd, 2003). At være døv handler altså ikke om, at man har et funktionstab (høretab), som skal kompenseres bedst muligt af samfundet (fx høreapparater), hvilket ellers følger af FN’s standardregler (FN, 1994). Snarere handler det om at tilhøre og opretholde en kulturel minoritet med særrettigheder i forhold til majoritetssamfundet. En døv er ikke handicappet sammen med andre døve. Døvblinde er på grund af deres lille antal, heterogenitet og ofte mange tillægshandicap ikke på samme måde i stand til at samle sig som sin egen kultur. Sprogligt set er døvblinde også en meget heterogen gruppe, hvilket er en væsentlig medvirkende årsag. Det taktile tegnsprog er ikke fælles for alle, da mange døvblinde vil, afhængig af synsog hørerest, være primært tegnsprogs- eller talebruger. Men måske er det alligevel muligt at tale om en form for kultur. Jævnfør ovenstående kan man tale om en døvblindekultur i tilknytning til den praksis, som døvblindheden udgør. Døvblindekulturen vil så i høj grad være konstitueret af og opretholdt via professionelle og de institutioner, som er omkring de døvblinde. Måske er denne kulturelle opretholdelse en meget vigtig mekanisme for bedst muligt at sikre livsbetingelserne for dem, som vi nu engang har subjektiveret eller ønsker at subjektivere som døvblinde. Reproduktion af identificeringsproces Når vi diskuterer identifi cering og afgrænsning af døvblindhed, ja så er det ikke objektive kriterier, vi fi nder frem til, men vi reproducerer ved identifi ceringsprocessen en døvblindekultur. I den måde vi i Norden 2 4 NYT NR.1-2009
HELT RIGTIGE MÅDE. arbejder med døvblindhed på er fokus at give den døvblinde et liv med døvblindhed – det vil sige at etablere kommunikation, relationer mv. på døv- og blindhedens præmisser. Med andre ord: At være døvblind handler ikke om at identifi cere et synsog høretab for så bedst muligt at kompensere herfor, men derimod om at subjektivere de mennesker til døvblindhed, som vil profi tere af det. Netop derfor kan det tage år at identifi cere døvblindhed, da mulighederne i en døvblind subjektivitet først skal vise sig. Som al anden kulturel tilpasning tager det tid at blive en del af en kultur. Nordens døvblindekultur Vi må tro på, at det ikke er det samme, om man fx er døv med synsproblemer eller døvblind – eller autist med synsog høreproblemer eller døvblind med autistiske træk. Hvornår man er det ene, og hvornår man er det andet, kan jo netop kulturelt set – som ovenfor diskuteret – være meget forskelligt. Er personen autist, skal der kompenseres for en manglende kommunikation bl.a. gennem struktur – er personen døvblind, skal kommunikationen etableres gennem andre modaliteter. Det er ikke altid ligegyldigt, til hvilken kultur en person bliver socialiseret. Derfor er den kulturelle kamp for døvblindhed vigtig, ligesom det er vigtigt, at det er en kultur, der fortsat bliver udviklet og forfi net. Heraf følger også et stort ansvar. Det er ikke kun søde og rare mennesker, der er nemme at omgås, som skal være døvblinde, ligesom belægningsgraden på døvblindetilbuddene ikke skal være afgørende for, hvor grænsen for døvblindhed går. Kvaliteten ved de nordiske døvblindetilbud er måske netop, at der tilbydes en døvblindekultur og ikke kompensation for et objektivt målt synsog høretab. Derfor er det væsentligt at være mere bevidste om, hvordan og hvorledes vi producerer og reproducerer døvblindheden som en social praksis og en kultur. ■ Referencer: Bowker, G. C. & Star, S. L. (1999). Sorting Things Out: Classifications and its Consequences. Cambridge, Mass.: MIT Press. FN (1994): FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede. http:// www.handicap.dk/politik/rettigheder/ standardregler Foucault, M. (2006). History of Madness. London: Routledge. Ladd, Paddy (2003). Understanding Deaf Culture. In Search of Deafhood. UK: Frankfurt Lodge. Nordisk Definition af Døvblindhed: http://www.nud.dk/nordisk_definition N Y T N R . 1 - 2 0 0 9 2 5
Page 1 and 2: F O R Å R N U M M ER 1 - 2 0 0 9 N
Page 3 and 4: LEDEREN ”Der er to slags viden: E
Page 5 and 6: INEREDE DØVBLINDETOLKE N Y T N R .
Page 7 and 8: S A M M E N H Æ N G E M E L L E M
Page 9 and 10: Der tilbydes overalt i landet mobil
Page 11 and 12: ELT SANSETAB Din kommune kan også
Page 13 and 14: HJEMME HOS ... huske, hvad jeg havd
Page 15 and 16: Få mere ud af www.dbcent.dk Fra de
Page 17 and 18: AG rbejdet med varemodtagelse, udpa
Page 19 and 20: TO A RT I K L E R I S Y G E P L E J
Page 21 and 22: - ny ph.d.-afhandling NALYSE AF CI-
Page 23: HED …Jesper Dammeyer forsvarer si
Page 27 and 28: DØVBLINDLEVNE OG BESKÆFTIGELSE -
Page 29 and 30: Achilleshæl og styrke Achilleshæl
Page 31 and 32: KALENDEREN NYTTIGE LINKS ■ 9. - 1

NYT om erhvervet døvblindhed 2009 nr. 1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?