NYT om erhvervet døvblindhed 2009 nr. 1

Afs.: Videnscentret
for Døvblindblevne
Generatorvej 2A
2730 Herlev
B
Returneres ved varig adresseændring
Sergei Sorokin, tidligere direktør
på Mo Gård i Sverige.
Siden november leder af den
internationale døvblindeafdeling
på Perkins School for
the Blind i Boston, USA.
SERGEI SOROKIN
Hvad er efter din mening det varmeste emne på fagfeltet erhvervet
døvblindhed i øjeblikket
I en tid med fi nanskrise globalt og lokalt trues både den basale
stabilitet, fremtidsplaner og drømme for mange mennesker. Krisebeabejdning
og mestring bliver måske særlig aktuelle emner i den
forbindelse. Både på vores område og i større sammenhænge.
Måske kan vi nu bidrage til hele samfundets krisebearbejdning ved
at dele ud af de utrolig gode eksempler, vi alle kender fra vores
arbejde Selv tilgængelighedsspørgsmålene bliver nok, set ud fra
mit perspektiv, ekstra aktuelle – lige fra grundlæggende information
og kommunikation til arbejde og beskæftigelse for personer med
døvblindhed. Det er i hvert fald spørgsmål, jeg ofte tænker på i
denne tid.
Hvad er efter din mening den største udfordring på fagfeltet i øjeblikket
Blot det at bevare fokus på døvblindhed som en selvstændig funktionsnedsættelse,
der, hvis der ikke foretages særlige tilpasninger
i sociale og fysiske miljøer, kan begrænse personens aktivitet og
delagtighed betydeligt. Det er således et spørgsmål, der kræver
samfundets engagement i særdeleshed og endnu mere i disse
hårde tider, hvor mange i forvejen hårdt ramte medborgere risikerer
at stå endnu mere uden for fællesskabet. At vælge ikke at tilgodese
de grundlæggende rettigheder for personer med en omfattende
funktionsnedsættelse med henvisning til ”hårde tider for alle” er ikke
acceptabelt i en civiliseret verden. At fremføre dette på en nuanceret
og effektiv måde er efter min opfattelse en stor udfordring.
Hvordan endte du på dette fagområde
Den historie er nok for lang til dette indlæg. Men ganske kort: Jeg
har altid været interesseret i mennesker som en psykologisk, biologisk
og social størrelse i et stadigt samspil med sine omgivelser.
Det er områder, som jeg studerede under min masteruddannelse i
specialpædagogik på universitetet i Moskva. Vigtigheden af balancen
i samspillet mellem individ og miljø er efter min opfattelse endnu
mere fremtrædende i forbindelse med døvblindhed. Så måske var
det derfor, jeg begyndte at arbejde med netop dette område, da
chancen bød sig på Mo Gård, efter jeg fl yttede til Sverige. Eller også
er dette bare en typisk specialpædagogisk efterkonstruktion...!
Hvad har fået dig til at sige ja tak til den nye stilling og dermed
fl ytte fra Sverige til USA
Viljen til at bidrage med noget, som betyder, at fl ere mennesker lever
sit liv i større jævnbyrdighed og delagtighed. Ikke bare i et enkelt
land, men i hele verden! Det lyder måske som storhedsvanvid, men
det var faktisk en del af grunden til min beslutning. En anden del var
naturligvis muligheden for at lære nyt gennem det at få nyt perspektiv
i mødet med så mange forskellige mennesker i meget varierede
miljøer. Dette både professionelt og personligt gennem selve
fl ytningen og de nye forhold det fører med sig. Men også gennem
de ualmindelig spændende opgaver, som jeg har fået mulighed for
at arbejde med hos en af de ledende aktører på døvblindeområdet
i verden.
Hvem fortjener efter din mening at få tildelt ”det sorte bælte i
erhvervet døvblindhed” for en helt særlig dygtighed og indsats
Det Sorte Bælte som mål og bevis på dygtighed bør deles ud til
alle, som udfører sit arbejde på en ekstraordinært professionel og
kompetent måde, uanset hvad deres profession og arbejdsopgave
er – hvilket vil sige vældig mange på området.
Selv ikke i det lange tidsperspektiv er det let at sige, om en ledsagers
service til en bruger i en dagligdags situation er mere eller mindre
værd end fx en forskers afhandling, som hjælper til forståelsen
af døvblindhed. En leders succes med et projekt, som skaber en ny
tjeneste, en politikers beslutning, en læges diagnose for en patient
etc. Hele systemet skal fungere sammen, hvilket netop kræver det
bedste fra alle involverede, hvor store eller små de end må synes at
være fra forskellige perspektiver.
Men hvis jeg nu alligevel skal vælge nogle specifi kke, tager jeg
mig friheden at uddele to: Et til den tegnsprogstolk, hvis navn, jeg
desværre ikke kender, som utroligt smukt og dygtigt – trods højt
tempo og ingen pauser – tolkede en hel julekoncert for døvblinde
her i midten af december; og det andet til Ges Roulstone for hans
arbejde inden for ADBN og DBI, som han udfører så omhyggeligt,
kreativt og elegant – også en rigtig Mester! ■