neuropsykologisk synsvinkel - Socialstyrelsen

3. Abstinenser ved nedsættelse/ophør af alkoholindtag (uro, rastløshed, hjertebanken,
sveden m.m.).
4. Drikke videre trods viden om negative konsekvenser ved fortsat brug.
5. Mindsket interesse i den sociale omverden (fokus er primært på alkohol).
6. Kontroltab (at fortsætte med at drikke trods beslutning om at stoppe/-
begrænse forbruget).
Der vil ofte være tale om glidende overgange mellem et storforbrug og en afhængighed.
Ingen med et afhængighedssyndrom har stået ved et bestemt
punkt i deres liv, hvor de har kunnet sige: »nu har jeg de og de symptomer, så
jeg udvikler nok snart et afhængighedssyndrom«.
Nogle bliver afhængige efter bare to års storforbrug. Andre efter 20 år.
Der er forskningsresultater, som peger på, at kvinder hurtigere end mænd udvikler
et afhængighedssyndrom. Mange tror endvidere, at man skal drikke hver
dag og/eller skal starte dagen med at have noget at drikke, for at være afhængig
af alkohol. Sådan forholder det sig langt fra.
De allerfleste med et afhængigt forbrug af alkohol ved, at der er noget galt, og
holder kortere eller længere pauser, hvor de slet ikke drikker, eller drikker ganske
lidt. Almindeligt er dog, at forbruget løber løbsk i perioder. Mange oplever
det som at spille russisk roulette. De bestemmer tilsyneladende ikke helt, hvornår
og hvordan den næste drikkeperiode bliver.
Nogle drikker heftigt 1-2 uger pr. år. Andre drikker 3 uger hver 2. måned. Andre
igen drikker hver torsdag, fredag og lørdag. Eller nogle drikker i 2-3 uger,
er på abstinensmedicin i 2 uger for herefter at drikke 2-3 uger igen. Osv.
Hvis forbruget stiger støt, set over en årrække, er det et advarselssignal, man
bør tage alvorligt.
I dette afsnit har vi kun defineret storforbrug og alkoholafhængighed. Således
har vi valgt ikke at bruge begreberne misbrug og alkoholisme, da de ofte forbindes
med en moralsk og stemplende holdning. Begreber anvendt indenfor
psykiatrien er også blevet fravalgt.
15