22.01.2015 Views

neuropsykologisk synsvinkel - Socialstyrelsen

neuropsykologisk synsvinkel - Socialstyrelsen

neuropsykologisk synsvinkel - Socialstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Psykosociale faktorer spiller også ind ift., om sygdommen kommer til udbrud.<br />

Her taler man om en slags allergi, hvor personen ikke kan tåle alkohol, som en<br />

diabetiker ikke kan tåle sukker. Behandlingsmålet er altid totalafholdenhed,<br />

idet man ikke mener, at en alkoholafhængig nogensinde vil kunne få et såkaldt<br />

normalt forhold til alkohol (Kurtz, 1991).<br />

Sammenfattende om de forskellige behandlingsideologier kan siges, at de sjældent<br />

findes i rendyrket form. I virkelighedens verden ses ofte behandlingstiltag,<br />

der inddrager lidt fra forskellige retninger.<br />

Ligeså kan man indenfor den samme behandlingsideologi finde forskellige behandlingsmål.<br />

Nogle arbejder med totalafholdenhed, andre med drikkeophør<br />

med tilbagefaldsmestring, andre med kontrolleret drikning, andre igen med en<br />

længere afholdenhedsperiode afløst af forsøg på at drikke kontrolleret.<br />

Væsentligt er dog, at de allerfleste behandlingstiltag i dag medtænker muligheden<br />

for tilbagefald, og ikke ser disse som udtryk for fejlslagen behandling eller<br />

værre endnu – som manglende samarbejde fra klientens side.<br />

Familiære<br />

faktorer<br />

Stanton (1979) har påpeget, at det ser ud til, at nogle familiestrukturer ses<br />

hyppigere i familier, hvor især den yngste i en søskendeflok senere udvikler et<br />

alkoholproblem: En fjern far og overansvarlig mor, hvor der er en tendens til,<br />

at man i familien forholder sig på en overinvolveret måde til hinanden, øger risikoen<br />

for et senere alkoholproblem. En pointe er også, at mønstret, som det er<br />

kendt fra primærfamilien, kan gentages i den familie, man selv får opbygget.<br />

Vi ved også (Christensen, 1992, 1994), at børn, der vokser op i en familie med<br />

alkoholproblemer, lever med en høj belastningsgrad. Det er faktorer som uforudsigelighed,<br />

højt stressniveau, for stort ansvar, hemmeligholdelse m.m., som<br />

er med til at belaste barnet. Børn og unge fra familier med alkoholproblemer<br />

lærer for eksempel at:<br />

• tage hensyn til andre, men glemme sig selv<br />

• tro, at det er deres skyld, at familien har det svært<br />

• bevare problemet som en hemmelighed<br />

18

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!