neuropsykologisk synsvinkel - Socialstyrelsen

• lave en plan for forløbet
• komme i gang med de praktiske detaljer, (initiativ)
• hæmme adfærd, der forhindrer én i at nå målet (impulsstyring)
• opretholde energi og målrettethed (undgå afledning)
• løbende at kunne vurdere, om ens handlinger er i overensstemmelse med
målet
• løse problemer, der opstår undervejs
• tænke strategisk, abstrakt og logisk
• kunne overføre erfaringer fra tidligere handlinger (kunne generalisere)
• skabe sammenhæng og kontinuitet i adfærden
De mest banale dagligdags gøremål (som fx at pakke en kuffert eller lave et
måltid mad) kræver medvirken af stort set samtlige disse funktioner.
Selv ganske diskrete påvirkninger eller skader på de forreste dele af hjernen giver
sig udslag i et nedsat funktionsniveau. Herfra sorteres og vurderes de informationer,
der kommer fra højre og venstre hjernehalvdel. Frontallapperne udvælger
hvad der er værd at rette opmærksomheden mod og hvilke emner, det
er værd at beskæftige sig med.
Man kan fx observere manglende overblik og forringet evne til planlægning og
struktur hos personer, der har fået hjernerystelser eller piskesmæld ved trafikulykker.
Det er endog ikke nødvendigt at have pådraget sig skader på hjernen for at opleve
funktionsnedsættelser af de forreste dele af hjernen. Fx har langtidsstress
også vist sig at nedsætte aktiviteten i frontallapperne.
Sociale
konsekvenser
I takt med at kapaciteten i højre hjernehalvdel og de forreste dele af hjernen
nedsættes, bliver det gradvist vanskeligere for det alkoholafhængige menneske
at nedsætte eller stoppe sit alkoholforbrug. Den forringede evne til indsigt og
problemløsning kan medvirke til at vanskeliggøre en ændring af livsstil. En
medvirkende årsag er, at funktionsnedsættelsen (specielt i frontallapperne)
desuden kan resultere i udprægede problemer med initiativ.
Hos neurologiske patienter med svære frontale skader kan man f.eks. observe-
49