neuropsykologisk synsvinkel - Socialstyrelsen

de bliver sat ud af kraft, og han/hun begynder at drikke igen trods tidligere beslutning
om at være afholdende.
Kognitiv/adfærdsterapeutisk behandling handler blandt andet om at opdage de
automatiske – ofte negative og destruktive – tankemønstre, der fører til, at personen
drikker mere, end han ønsker:
– Jeg knokler og knokler, men ingen anerkender min indsats. Jeg kan lige så
godt drikke.
– Hvor er jeg dum og intetsigende, de andre kan ikke lide mig... hvis jeg drikker
bliver jeg mere fri.
Herefter introduceres og indøves nye tankemønstre med tilhørende andre følelser
og anden adfærd, hvilke hindrer eller minimerer alkoholforbruget/tilbagefaldet
(Ludwig, 1988).
Nogle af disse behandlingstiltag tager udgangspunkt i den adfærd og ikke de
tankeprocesser, der fører til drikkeadfærd.
Indenfor systemisk familiebehandling (Bygholm Christensen, 1994 og 1997,
Trembacz, 1999 a) opfattes personligheden samt problemer hos den enkelte
som noget, der er opstået og/eller fastholdt i et kompliceret samspil med omgivelserne.
Årsag-virkningsforholdet betragtes som cirkulært, og man vil ofte
finde, at såkaldte årsager til et problem er sammenblandede med konsekvenserne
af selvsamme problem. Fx manden der mener, at konens konstante utilfredshed
er årsag til, at han drikker for meget (konsekvensen), hvor konen mener,
at drikkeriet er årsagen til hendes utilfredshed (konsekvensen). Ofte vil det
være grundløst at forsøge at udrede årsagen til et eventuelt drikkeri, og hvis
man endelig finder en plausibel forklaring, og ændrer på tingenes tilstand, vil
dette ikke automatisk medføre, at drikkeriet ophører. Her kan læseren forestille
sig metaforen »et brændende hus«, for den der har alkoholproblemet. Det nytter
ikke noget, at undersøge sikringssystemet og skifte sikringer ud i årevis,
mens huset brænder lystigt videre. Ilden skal også slukkes.
Alkoholproblemet bliver et selvstændigt problem, der også skal gøres noget
ved.
24