neuropsykologisk synsvinkel - Socialstyrelsen

Når leverens funktion er stærkt nedsat, vil den ikke være i stand til at nedbryde
alkohol, hvorfor selv små doser vil have en effekt på hjernen.
En del funktioner ser ud til at kræve systematisk genoptræning, før der ses
tegn på bedring, specielt er det problematisk at forbedre de højere mentale evner,
abstraktionsevne og problemløsning. Her er det tvivlsomt, om de sværest
skadede vil kunne opnå, hvad man regner for et normalt funktionsniveau
(Marlatt & VandenBos, 1997).
Genoptræning
af mentale
funktioner efter
storforbrug og
afhængighed
af alkohol
Op til 1970’erne var den generelle holdning, at skader på hjernen ikke kunne
genoprettes. En af de vigtigste opdagelser inden for de sidste 15 år har været, at
hjernen rent faktisk ændres og udvikler sig gennem hele livet. Der dannes nye
forbindelser mellem hjernecellerne, og hjerneområder der trænes meget, bliver
større.
Det har bl.a. vist sig i en undersøgelse af musikeres hjerner. (Scanninger viste,
at violinister eksempelvis havde et langt større område for bevægelse af venstre
hånds fingre end os andre. De mange års træning har dermed fremkaldt strukturelle
ændringer i hjernen).
Disse fund bekræfter, at hjernen ikke er så statisk og uforanderlig, som man
hidtil har troet. Det giver grund til optimisme i forhold til at genoptræne en
skade på hjernen.
Erfaringer fra genoptræningscentre både i Danmark og udlandet har vist, at
genoptræningen har størst chance for at krones med held, hvis en række forudsætninger
er opfyldt:
• Grundlæggende funktioner skal trænes, før man forsøger at træne de mere
overordnede mentale funktioner. Det er f.eks. ikke hensigtsmæssigt at indlære
strategier for problemløsning, før man er i stand til nogenlunde at
koncentrere sig om opgaven.
• Det er vigtigt, at træningen er så virkelighedsnær som muligt.
• Klienten bør have en vis indsigt i sin egen situation og være motiveret for at
ændre den.
54