neuropsykologisk synsvinkel - Socialstyrelsen

Seretonin
og dopamin
Seretonin fungerer bl.a. som neurokemisk modulator for følelses- og impulskontrol.
Man finder de største mængder af seretonin i de dele af hjernen, der forbindes
med følelser (det såkaldte limbiske system). Envidere i områder fortil i hjernen,
der forbindes med evnen til at fastholde opmærksomhed, motivation
samt planlægning (se i øvrigt kap. 5).
Følelser som depression, angst og usikkerhed, samt evnen til at styre sine impulser
er tilbagevendende og centrale temaer, når udviklingen af alkoholafhængighed
diskuteres.
Alkohol ser ud til at stimulere produktion af seretonin, hvorfor hypotesen er,
at alkoholafhængige så at sige »selv-medicinerer« mod angst og depression, når
de drikker (Marlatt & VandenBos, 1997).
Seretonin medvirker desuden i reguleringen af det andet nævnte transmitterstof,
dopamin.
Neurotransmitteren dopamin er bedst kendt i forbindelse med Parkinsons
syge. De dopaminproducerende celler bliver nedbrudt, hvilket medfører den
velkendte rystesyge hos personen.
Men dopamin medvirker ved mange andre processer i hjernen, bl.a. i mange af
de samme områder som seretonin. Derudover menes dopamin at påvirke det
såkaldte lystcenter (også kaldet belønningscentret), der ligger dybt i hjernen.
Stimulation af lystcentret fremkalder oplevelsen af eufori, og vil derfor påvirke
adfærden hos både mennesker og dyr (Cloninger, 1988).
Rotteforsøg har vist, at elektrisk stimulation af dette center får rotten til at ophøre
med al aktivitet, inklusiv de mest grundlæggende selvopholdelsesdrifter.
Hvis man giver rotterne mulighed for selv at styre stimulation ved at indoperere
elektroder forbundet med en lille fodpedal, holder de op med at spise og
drikke og træder i stedet ivrigt på pedalen, indtil de dør af tørst og udmattelse
(Kolb & Whishaw, 1990).
En del rusmidler, i særdeleshed amfetamin, heroin, kokain og morfin, og i svagere
grad alkohol, forøger dopaminproduktionen, og vil derigennem fremkalde
oplevelsen af forbigående eufori hos brugeren.
37