neuropsykologisk synsvinkel - Socialstyrelsen

Delirium tremens er endvidere af nogle blevet forstået som »et gennembrud af
drømme i vågentilstand« efter længere tids drømmedeprivation. Det er også
almindeligt, at alkoholafhængige, når de stopper med at drikke, oplever mange
voldsomme mareridt. Derfor kan det formodes, at for megen alkohol, også på
de natlige drømmes domæne, er med til at skabe ubalance og onde cirkler.
Der findes ganske få, men interessante undersøgelser (Scott, 1968, Choi, 1973,)
over alkoholafhængiges drømmeindhold. Gruppen bestod af 70 personer, som
havde søgt behandling, og som var holdt op med at drikke. Det viste sig, at
denne gruppes drømme, i forhold til en kontrolgruppes drømme, var mere
konfliktfyldte med mange dilemmaer og offersituationer. Ligeså fandt man, at
de alkoholafhængige, der havde natlige drømme, hvor de drak, havde en bedre
prognose (holdt sig ædru i længere tid), end de der ikke havde drikkedrømme.
Behandlingsmæssigt kan det være en fordel at tale med den alkoholafhængige
om eventuelle mareridt og/eller drikkedrømme. Mareridtene vil sædvanligvis
forsvinde, hvis personen fortsat holder sig fra alkohol og samtidig tager sig selv
og sit liv alvorligt. Drikkedrømmene, der af mange opleves som meget truende
og rædselsfulde, kan betragtes som en hjælp til at holde sig ædru.
På lang sigt kan et storforbrug af alkohol påvirke »det indre ur« – kroppens
egen mekanisme til at regulere organernes døgnrytmer. Det har også den
effekt, at det bliver sværere at falde i søvn, samt at søvnen bliver overfladisk.
Alkohol er derfor en dårlig sovemedicin.
Ovenstående behandlingsovervejelser er specifikt i forhold til den alkoholafhængiges
søvn- og drømmemønstre. I næste afsnit findes nogle mere overordnede
og generelle behandlingsovervejelser.
29