neuropsykologisk synsvinkel - Socialstyrelsen

KAPITEL 5
Kort og langtidsvirkninger af alkohol
– Påvirkning af hjernen
Storforbrug og afhængighed af alkohol kan sættes i forbindelse med en række
neurologiske forstyrrelser og intellektuel reduktion.
Der er væsentlig forskel på den akutte rus og konsekvenserne efter langvarig
afhængighed af alkohol.
Den
akutte rus
Korttidsvirkningen af alkohol er velkendt.
• Ved moderat indtagelse virker alkohol ikke umiddelbart hæmmende, – snarere
tværtimod. Man bliver snakkesalig og føler sig afslappet, og mindre
hæmmet i sin adfærd. Grunden er, at alkohol hæmmer et aktiverings- og
kontrolsystem i bunden af hjernen, der hedder den retikulære formation
(RF). Ved at hæmme RF får resten af hjernen så at sige lov til at løbe på frihjul.
Desuden påvirker alkohol også de dele af hjernen, der tager sig af impulskontrol
(Kolb og Whishaw, 1990). Dette er en del af forklaringen på,
hvorfor effekten af alkohol varierer fra menneske til menneske. Der er store
individuelle forskelle ift. hvilke impulser, der er stærkest eller mest fremtrædende,
samt hvad et menneske har lært at kontrollere eller undertrykke (se
også s.16).
• I realiteten sker der en række funktionsnedsættelser. Hukommelse og indlæringsevne
svækkes, og det bliver sværere at opretholde opmærksomhed og
koncentration, ligesom man bliver lettere at aflede. Tænkningen bliver langsommere
og overfladisk, og vurderingsevnen svækkes. Dette er i modstrid
med, at den berusede selv oplever at være på højde med situationen.
• Ved større doser fjernes tilsvarende evnen til selvkontrol, og følelsesmæssige
reaktioner forstærkes. Emotioner som jubel, tristhed eller selvmedlidenhed
kan overtage personens normale reaktioner. Omgivelserne vil ofte registrere
irritabilitet eller aggressivitet.
41