perio<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r kom i byrå<strong>de</strong>t bagefter, hvor vi gik ind i udvalgsarbej<strong>de</strong>, partipolitik osv., hvor man kunne hol<strong>de</strong> et byrådsmø<strong>de</strong> — som jeg var meget rystet over — <strong>de</strong>r vare<strong>de</strong> syv minutter. I forhold <strong>til</strong> overby¬ rå<strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r holdt mø<strong>de</strong> tre-seks timer, hvor man di¬ skutere<strong>de</strong>, sloges og kæmpe<strong>de</strong> om alt mellem him¬ mel og jord. Det var en <strong>de</strong>jlig perio<strong>de</strong>, <strong>de</strong>t var slet ikke nogen dårlig idé, man hav<strong>de</strong>, at byrå¬ <strong>de</strong>t kunne arbej<strong>de</strong> på samme må<strong>de</strong>, men <strong>de</strong>t er klart, man kan ikke gennemføre <strong>de</strong>t altid. Men <strong>de</strong>t er et noget stift system i dag, med udvalg og par¬ tier. — Hvilke sager kom i fællesudvalget Der kom alle sager, som man ønske<strong>de</strong>, op, og <strong>de</strong>t er klart, man skulle koordinere en hel masse. Jeg sad i et udvalg vedrøren<strong>de</strong> koordinering af pleje¬ hjem eller De gamles Hjem, som vi kaldte <strong>de</strong>t. De skulle gås igennem hele møllen. Der var embeds¬ mænd, og så var vi nogle få politikere, <strong>de</strong>r tog turen rundt for at se, hvordan forhol<strong>de</strong>ne var, og hvordan man kunne bringe <strong>de</strong>t op i et niveau, <strong>de</strong>r var rele¬ vant. Det var også en meget spæn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> tur rundt. På <strong>de</strong> lidt små, primitive al<strong>de</strong>rdomshjem, vi hav<strong>de</strong> rundt omkring på lan<strong>de</strong>t, var <strong>de</strong>r en <strong>de</strong>jlig, skøn stemning. Vi kom ud og snakke<strong>de</strong> med <strong>de</strong> gamle, og <strong>de</strong> servere<strong>de</strong> kaffe, og vi hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>t meget hygge¬ ligt med <strong>de</strong>m. Jeg husker, hvor rystet jeg <strong>blev</strong>, da jeg kom på <strong>de</strong> store i <strong>Kolding</strong>. På Låsbyhøj var <strong>de</strong>t rigtig dårlige mennesker, <strong>de</strong>r var <strong>de</strong>r, men også på <strong>de</strong>t ny pleje¬ hjem u<strong>de</strong> ved Sjællandsga<strong>de</strong>-kvarteret, var <strong>de</strong>t en hel an<strong>de</strong>n type plejehjem, end <strong>de</strong>m man så i Harte, Sdr. Sten<strong>de</strong>rup og i Seest. På lan<strong>de</strong>t hav<strong>de</strong> <strong>de</strong> ikke mo<strong>de</strong>rniseret så meget, <strong>de</strong> hav<strong>de</strong> en håndvask på værelset i hvert fald, men toilettet var henne i gan¬ gen. Men miljøet var an<strong>de</strong>rle<strong>de</strong>s, <strong>de</strong> fik lov <strong>til</strong> at ar¬ bej<strong>de</strong> i haven, lave mad osv. Der var et forhold mel¬ lem <strong>de</strong> små og <strong>de</strong> store på en eller an<strong>de</strong>n fornuftig må<strong>de</strong>. Man brød ganske vist reglerne, men <strong>de</strong>t var mere menneskeligt. Hvad gik man ellers igennem Kloaksystemer rundt omkring og vi vur<strong>de</strong>re<strong>de</strong>, hvad sta<strong>de</strong> står <strong>de</strong>n kommune på, og hvad ligger <strong>de</strong>r egentlig af planer. Så skulle man så absolut altid godken<strong>de</strong>, når en kommune ville disponere med et eller an<strong>de</strong>t. <strong>Da</strong>lby kommune ville have et svømmebad, <strong>de</strong>t var bare fakta, og vi hav<strong>de</strong> sat penge af på budgettet, og så¬ dan var <strong>de</strong>t nu. Pengene ville komme fra <strong>de</strong> udstyk¬ ninger, vi hav<strong>de</strong> sat i gang, så alt ville nok komme <strong>til</strong> at hænge sammen, men så fik vi rigtig lussinger, for¬ di vi ikke bare kunne vedtage <strong>de</strong>t. Vi sag<strong>de</strong>: »Vi har vedtaget <strong>de</strong>t i sognerå<strong>de</strong>t, vi forelægger <strong>de</strong>t i over¬ byrå<strong>de</strong>t, nu kan <strong>de</strong> træffe en afgørelse.« Konklusio¬ nen, tror jeg nok, <strong>blev</strong>, at <strong>de</strong>t ville man vur<strong>de</strong>re nær¬ mere. Vi var også <strong>til</strong>fredse med <strong>de</strong>t, fordi jeg selv hav<strong>de</strong> på fornemmelsen, vi kørte en tak for hårdt op med ønske om et offentligt svømmebad i Rebæk, selv om interessen var meget stor, virkelig stor. Den slags sager <strong>blev</strong> behandlet. Når vi f.eks. i sognerå<strong>de</strong>t hav<strong>de</strong> vedtaget, at <strong>de</strong>t ville vi gøre, så gik vi ind og sag<strong>de</strong> <strong>til</strong> overbyrå<strong>de</strong>t, at sådan og så¬ dan ville vi gøre, og her er referatet. Så <strong>blev</strong> sagen alvorligt gennemgået af <strong>Kolding</strong> kommunes em¬ bedsmænd. Der var engang, hvor <strong>Kolding</strong> kommune hav<strong>de</strong> lavet et budget for en eller an<strong>de</strong>n aktivitet, og <strong>de</strong>n fik vi <strong>til</strong>sendt to dage før et overbyrådsmø<strong>de</strong>. <strong>Da</strong> <strong>de</strong>t <strong>blev</strong> lagt frem, sag<strong>de</strong> <strong>Kolding</strong> kommune, at <strong>de</strong> hav<strong>de</strong> gjort sådan og sådan, og <strong>de</strong>t var formo<strong>de</strong>ntlig i or<strong>de</strong>n, og <strong>de</strong>t syntes alle undtagen <strong>Da</strong>lby kommu¬ ne. <strong>Da</strong>lby kommune sag<strong>de</strong>: »Det er ikke i or<strong>de</strong>n. Vi har ikke haft tid <strong>til</strong> at vur<strong>de</strong>re, og vi skal lige have vore embedsmænd <strong>til</strong> at vur<strong>de</strong>re.« Når vi hav<strong>de</strong> været igennem <strong>de</strong>t, kunne vi med<strong>de</strong>le <strong>til</strong>bage, at <strong>de</strong>t var i or<strong>de</strong>n. Der var stadigvæk <strong>de</strong>n forskel, at en storkommune kunne bare gøre <strong>de</strong>t. De små skulle un<strong>de</strong>rsøges af en storkommune. 118
Rebcek 1978. Foto af S. N. Laursen. Det svømmebad, vi talte om før, skulle ligge mel¬ lem Tved og Rebæk, og <strong>de</strong>t var arrangeret på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r skulle være livred<strong>de</strong>re og <strong>de</strong>t hele. Det koste<strong>de</strong> rigtig mange penge. Vi hav<strong>de</strong> haft et råd¬ givningsfirma <strong>til</strong> at lave projektet. Det skulle lægges på <strong>de</strong>t sted, hvor banegår<strong>de</strong>n i <strong>Da</strong>lby kommune tid¬ ligere lå. Der lå nemlig i gamle dage et trinbræt <strong>de</strong>r. Det får mig <strong>til</strong> at tænke på, hvordan en kommune som <strong>Da</strong>lby egentlig var. Ifølge amtsregistreringen hed <strong>de</strong>n vej »Tved Jernbane Adgangsvej«, og jeg 119
- Page 1 and 2:
Da de 10 blev til 1 — sognerådsa
- Page 3 and 4:
Indhold Forord 3 Indholdsfortegnels
- Page 5 and 6:
Før denne tid havde gårdmand R. E
- Page 7 and 8:
ViufSogneråd 1930. Siddende fra ve
- Page 9 and 10:
Interviewet er efterfølgende redig
- Page 11 and 12:
ningen med Viuf Venstreforening i 1
- Page 13 and 14:
Kristian Rasmussen, Harte-Bramdrup
- Page 15 and 16:
Den teknologiske udvikling siden å
- Page 17 and 18:
køerne. Min gamle fodermester, som
- Page 19:
sogn, hvilket var tilfældet for El
- Page 23 and 24:
ikke, der var nogen grund til, for
- Page 25 and 26:
fald, der gerne ville have. Jeg syn
- Page 27 and 28:
var familier fra Kolding, der købt
- Page 29 and 30:
valglisten, havde slået op på den
- Page 31 and 32:
pastor Petersen som formand. Lærer
- Page 33 and 34:
ud fra den vinkel, som det blev gjo
- Page 35 and 36:
Alminde-Viuf Fællesskole ved start
- Page 37 and 38:
Hvilke udvalg sad du i I første om
- Page 39 and 40:
Hans Sidelmann, Harte-Bramdrup Sogn
- Page 41 and 42:
— Havde I problemer med, at landb
- Page 43 and 44:
Skjolddansere under ledelse af går
- Page 45 and 46:
for det daglige arbejde. Sogneråds
- Page 47 and 48:
punkt. Kom der både husmænd og la
- Page 49 and 50:
Bramdrupdam i fugleperspektiv midt
- Page 51 and 52:
havde gjort noget forkert, eller hv
- Page 53 and 54:
Dalbygaards nye traktor i 1928. Fø
- Page 55 and 56: følgelig en masse historier om han
- Page 57 and 58: C. P. Lage, Seest »Vi kendte folk
- Page 59 and 60: levet så nemt. Nu går det hele p
- Page 61 and 62: altså havde vi faktisk hver en met
- Page 63 and 64: hvad man ellers kunne. Nu ved jeg d
- Page 65 and 66: Skatteligningen, som jo blev udfør
- Page 67 and 68: Ja, det indebar jo, at man skulle v
- Page 69 and 70: — Hvordan var så forholdet melle
- Page 71 and 72: hjemmet en dag og fik lov til at ko
- Page 73 and 74: Nord for Kolding gjorde de samme fo
- Page 75 and 76: Vi havde den vanskelighed, at Aksel
- Page 77 and 78: — I ville følge udviklingen op.
- Page 79 and 80: ning. For øvrigt en ganske forunde
- Page 81 and 82: gang forud. Det var streget over og
- Page 83 and 84: og jeg tror uden at vide det sikker
- Page 85 and 86: vet hernede, ikke alle, men mange a
- Page 87 and 88: — Lige som i Sdr. Bjert, hvor de
- Page 89 and 90: Kommunesammenlægningen i 1970 Indl
- Page 91 and 92: Underskrivelsen af Sammenlægningso
- Page 93 and 94: Ja, jeg foreslog dem at forblive ud
- Page 95 and 96: ved, hvad I skal derover efter, bet
- Page 97 and 98: udvalget om at få lov til at forts
- Page 99 and 100: viklingsgang i Alminde, så anbefal
- Page 101 and 102: vi havde Ødis med, så er jeg ikke
- Page 103 and 104: — Der var nogle fællesmøder, Sd
- Page 105: var det nu engang sådan. Vi har li
- Page 109 and 110: Til venstre sognerådsmedlem i Dalb
- Page 111 and 112: — Foregik der noget specielt i fo
- Page 113 and 114: forskolen heroppe i Strandhuse, og
- Page 115 and 116: H. H. Nielsen, Harte-Bramdrup Sogne
- Page 117 and 118: i et udvalg, der skulle have med pe
- Page 119: Kortfortegnelse 131