Da de 10 blev til 1 - Kolding Kommune

More documents

Recommendations

Info

periode, der kom i byrådet bagefter, hvor vi gik ind i udvalgsarbejde, partipolitik osv., hvor man kunne holde et byrådsmøde — som jeg var meget rystet over — der varede syv minutter. I forhold til overby¬ rådet, der holdt møde tre-seks timer, hvor man di¬ skuterede, sloges og kæmpede om alt mellem him¬ mel og jord. Det var en dejlig periode, det var slet ikke nogen dårlig idé, man havde, at byrå¬ det kunne arbejde på samme måde, men det er klart, man kan ikke gennemføre det altid. Men det er et noget stift system i dag, med udvalg og par¬ tier. — Hvilke sager kom i fællesudvalget Der kom alle sager, som man ønskede, op, og det er klart, man skulle koordinere en hel masse. Jeg sad i et udvalg vedrørende koordinering af pleje¬ hjem eller De gamles Hjem, som vi kaldte det. De skulle gås igennem hele møllen. Der var embeds¬ mænd, og så var vi nogle få politikere, der tog turen rundt for at se, hvordan forholdene var, og hvordan man kunne bringe det op i et niveau, der var rele¬ vant. Det var også en meget spændende tur rundt. På de lidt små, primitive alderdomshjem, vi havde rundt omkring på landet, var der en dejlig, skøn stemning. Vi kom ud og snakkede med de gamle, og de serverede kaffe, og vi havde det meget hygge¬ ligt med dem. Jeg husker, hvor rystet jeg blev, da jeg kom på de store i Kolding. På Låsbyhøj var det rigtig dårlige mennesker, der var der, men også på det ny pleje¬ hjem ude ved Sjællandsgade-kvarteret, var det en hel anden type plejehjem, end dem man så i Harte, Sdr. Stenderup og i Seest. På landet havde de ikke moderniseret så meget, de havde en håndvask på værelset i hvert fald, men toilettet var henne i gan¬ gen. Men miljøet var anderledes, de fik lov til at ar¬ bejde i haven, lave mad osv. Der var et forhold mel¬ lem de små og de store på en eller anden fornuftig måde. Man brød ganske vist reglerne, men det var mere menneskeligt. Hvad gik man ellers igennem Kloaksystemer rundt omkring og vi vurderede, hvad stade står den kommune på, og hvad ligger der egentlig af planer. Så skulle man så absolut altid godkende, når en kommune ville disponere med et eller andet. Dalby kommune ville have et svømmebad, det var bare fakta, og vi havde sat penge af på budgettet, og så¬ dan var det nu. Pengene ville komme fra de udstyk¬ ninger, vi havde sat i gang, så alt ville nok komme til at hænge sammen, men så fik vi rigtig lussinger, for¬ di vi ikke bare kunne vedtage det. Vi sagde: »Vi har vedtaget det i sognerådet, vi forelægger det i over¬ byrådet, nu kan de træffe en afgørelse.« Konklusio¬ nen, tror jeg nok, blev, at det ville man vurdere nær¬ mere. Vi var også tilfredse med det, fordi jeg selv havde på fornemmelsen, vi kørte en tak for hårdt op med ønske om et offentligt svømmebad i Rebæk, selv om interessen var meget stor, virkelig stor. Den slags sager blev behandlet. Når vi f.eks. i sognerådet havde vedtaget, at det ville vi gøre, så gik vi ind og sagde til overbyrådet, at sådan og så¬ dan ville vi gøre, og her er referatet. Så blev sagen alvorligt gennemgået af Kolding kommunes em¬ bedsmænd. Der var engang, hvor Kolding kommune havde lavet et budget for en eller anden aktivitet, og den fik vi tilsendt to dage før et overbyrådsmøde. Da det blev lagt frem, sagde Kolding kommune, at de havde gjort sådan og sådan, og det var formodentlig i orden, og det syntes alle undtagen Dalby kommu¬ ne. Dalby kommune sagde: »Det er ikke i orden. Vi har ikke haft tid til at vurdere, og vi skal lige have vore embedsmænd til at vurdere.« Når vi havde været igennem det, kunne vi meddele tilbage, at det var i orden. Der var stadigvæk den forskel, at en storkommune kunne bare gøre det. De små skulle undersøges af en storkommune. 118
Rebcek 1978. Foto af S. N. Laursen. Det svømmebad, vi talte om før, skulle ligge mel¬ lem Tved og Rebæk, og det var arrangeret på den måde, at der skulle være livreddere og det hele. Det kostede rigtig mange penge. Vi havde haft et råd¬ givningsfirma til at lave projektet. Det skulle lægges på det sted, hvor banegården i Dalby kommune tid¬ ligere lå. Der lå nemlig i gamle dage et trinbræt der. Det får mig til at tænke på, hvordan en kommune som Dalby egentlig var. Ifølge amtsregistreringen hed den vej »Tved Jernbane Adgangsvej«, og jeg 119
Page 1 and 2:
Da de 10 blev til 1 — sognerådsa
Page 3 and 4:
Indhold Forord 3 Indholdsfortegnels
Page 5 and 6:
Før denne tid havde gårdmand R. E
Page 7 and 8:
ViufSogneråd 1930. Siddende fra ve
Page 9 and 10:
Interviewet er efterfølgende redig
Page 11 and 12:
ningen med Viuf Venstreforening i 1
Page 13 and 14:
Kristian Rasmussen, Harte-Bramdrup
Page 15 and 16:
Den teknologiske udvikling siden å
Page 17 and 18:
køerne. Min gamle fodermester, som
Page 19:
sogn, hvilket var tilfældet for El
Page 23 and 24:
ikke, der var nogen grund til, for
Page 25 and 26:
fald, der gerne ville have. Jeg syn
Page 27 and 28:
var familier fra Kolding, der købt
Page 29 and 30:
valglisten, havde slået op på den
Page 31 and 32:
pastor Petersen som formand. Lærer
Page 33 and 34:
ud fra den vinkel, som det blev gjo
Page 35 and 36:
Alminde-Viuf Fællesskole ved start
Page 37 and 38:
Hvilke udvalg sad du i I første om
Page 39 and 40:
Hans Sidelmann, Harte-Bramdrup Sogn
Page 41 and 42:
— Havde I problemer med, at landb
Page 43 and 44:
Skjolddansere under ledelse af går
Page 45 and 46:
for det daglige arbejde. Sogneråds
Page 47 and 48:
punkt. Kom der både husmænd og la
Page 49 and 50:
Bramdrupdam i fugleperspektiv midt
Page 51 and 52:
havde gjort noget forkert, eller hv
Page 53 and 54:
Dalbygaards nye traktor i 1928. Fø
Page 55 and 56: følgelig en masse historier om han
Page 57 and 58: C. P. Lage, Seest »Vi kendte folk
Page 59 and 60: levet så nemt. Nu går det hele p
Page 61 and 62: altså havde vi faktisk hver en met
Page 63 and 64: hvad man ellers kunne. Nu ved jeg d
Page 65 and 66: Skatteligningen, som jo blev udfør
Page 67 and 68: Ja, det indebar jo, at man skulle v
Page 69 and 70: — Hvordan var så forholdet melle
Page 71 and 72: hjemmet en dag og fik lov til at ko
Page 73 and 74: Nord for Kolding gjorde de samme fo
Page 75 and 76: Vi havde den vanskelighed, at Aksel
Page 77 and 78: — I ville følge udviklingen op.
Page 79 and 80: ning. For øvrigt en ganske forunde
Page 81 and 82: gang forud. Det var streget over og
Page 83 and 84: og jeg tror uden at vide det sikker
Page 85 and 86: vet hernede, ikke alle, men mange a
Page 87 and 88: — Lige som i Sdr. Bjert, hvor de
Page 89 and 90: Kommunesammenlægningen i 1970 Indl
Page 91 and 92: Underskrivelsen af Sammenlægningso
Page 93 and 94: Ja, jeg foreslog dem at forblive ud
Page 95 and 96: ved, hvad I skal derover efter, bet
Page 97 and 98: udvalget om at få lov til at forts
Page 99 and 100: viklingsgang i Alminde, så anbefal
Page 101 and 102: vi havde Ødis med, så er jeg ikke
Page 103 and 104: — Der var nogle fællesmøder, Sd
Page 105: var det nu engang sådan. Vi har li
Page 109 and 110: Til venstre sognerådsmedlem i Dalb
Page 111 and 112: — Foregik der noget specielt i fo
Page 113 and 114: forskolen heroppe i Strandhuse, og
Page 115 and 116: H. H. Nielsen, Harte-Bramdrup Sogne
Page 117 and 118: i et udvalg, der skulle have med pe
Page 119: Kortfortegnelse 131
show all

Da de 10 blev til 1 - Kolding Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?