Da de 10 blev til 1 - Kolding Kommune

H. H. Nielsen, Harte-Bramdrup
Sognekommunen contra storkommunen
H. H. Nielsen er født i Egtved i 1924.11943 afslut¬
tede han sin læretid hos en købmand i Egtved, hvor
han var ansat indtil 1946. Blev i 1960 depotindehaver
vedESSO i Kolding, hvor han var i 25 år. Kom
til Bramdrupdam i 1965 og blev i 1966 indvalgt i
Harte-Bramdrup sogneråd.
Et sognerådsmøde forløb slet ikke som et byråds¬
møde. Der er i øvrigt slet ingen sammenligning. Der
var ikke en, der tog ordet for partiet eller for en
samling mennesker og sagde, at vores gruppe me¬
ner sådan og sådan. Nej, her var det personen, der
mente det ene eller det andet. Det med afstemnin¬
ger i sognerådet, ja, det har vel fundet sted, men det
var yderst sjældent. Der var et flertal af, hvad skal
man kalde dem, borgerlige, det er akkurat ligegyl¬
digt, hvad man kalder dem, det var borgere i Bramdrupdam,
og så var der nogle, der absolut ville have
påhæftet en eller anden politisk farve, dem var der
to af. Derfor var der nok heller ikke noget at sige til,
at der ikke blev afstemninger. Der var tid til at sidde
og snakke om en ting. Der var også tid til i socialud¬
valget at drøfte de sager, der skulle gives penge til.
Til større ting tog vi allesammen en drøftelse af det i
sognerådet. Vi har gjort det samme med skolebyg¬
geri. Vi har gjort det samme med mange af de ting,
hvor man i dag siger: »Det har økonomiudvalget
besluttet med de og de stemmers flertal. »Ja, så bli¬
ver det aldrig lavet om. Jeg mener, at Kolding By¬
råd ikke er spor andet end et ekspeditionskontor
for de udvalg, som beslutter. I udvalget har man al¬
ligevel det antal af politiske medlemmer, som er
nok til, at det altid kan præge det og få deres igen¬
nem. En overgang gik jeg med ind for at overvære
byrådsmøderne, det gør jeg aldrig mere, fordi jeg
føler, det er en ekspedition af en sag, som har et
nummer, som økonomiudvalget har besluttet, og
dermed færdig. Det var det, vi ikke kendte. Der¬
med er det bestemt ikke sagt, at vi altid var saglige,
og vi altid var bedre, og sagerne blev bedre behand¬
let. Det gjorde de ikke, men jeg tror, at arbejdet i et
sogneråd i det mindste var betydeligt rarere at have
med at gøre end i et byråd. Det var også en fornø¬
jelse at træffe mennesker her i Bramdrupdam på
gaden, i ens hjem, til en familiesammenkomst, na¬
bogilde eller et eller andet, hvor en kunne spørge:
»Ved I hvad...«
— Kan du fortælle om arbejdet i fællesudvalget og
om din egen holdning til den kommunesammen¬
lægning, der stod for døren
Jeg vil allerførst sige, at jeg var og stadigvæk er
en modstander af, at vi har ændret kommunernes
størrelse i den grad. Jeg var stor modstander på det
tidspunkt, hvor kommunesammenlægningen skulle
finde sted, og jeg må sige, efterhånden som jeg har
Kommunekassereren i Seest sogn, Ernst Rauer på
kommunekontoret i den gamle rytterskole. Foto af
Peter Thastum 1965.
127