Da de 10 blev til 1 - Kolding Kommune

— Hvordan var så forholdet mellem beboerne og
sognerådet, mødte de op til sognerådsmøderne
Det var yderst sjældent, vi fik et hak over næsen.
Jeg kan huske dengang vi byggede skolen. Nu var
det mest ældre folk, der kom, for de syntes, vi rutte¬
de for meget med pengene, og jeg kan huske en¬
gang, da vi sad og lignede skat. Så var jeg henne i
Brugsen, »Hvad, sidder i nu og plukker os igen«
var der en, der sagde. »Ja, det gør vi«, sagde jeg,
»det er da helt sikkert«.
Altså, sådan tog vi det. »Men«, sagde jeg, »det er
mærkeligt nok, for det første så vil du jo have veje¬
ne asfalteret, have gode veje. Du vil også godt have
fortov, og du vil have gadelys.« Jeg nævnte sådan
tre-fire ting i en hast. »Hvad!« sagde han, »kommer
det ud af skatten« Jamen, så var der ikke mere.
Lige som da vi havde bygget skolen, jeg tror nok alt
i alt, det kostede godt 800.000 dengang. »Nu har i
plyndret kommunen, det er det, i er ude efter« —
»Ja, det er det«, sagde jeg, »men hvad, der skal også
være et sted, hvor børnene skal køre videre.« Da
jeg blev vejmand, kunne de rigtig komme til at hak¬
ke på mig, men jeg har altid holdt det sådan lige
igennem.
— Jeg hører tit, at sognerådet i modsætning til Kol¬
ding kommune, ikke ruttede med pengene.
Nej, men det gjorde vi heller ikke. Vi brugte fak¬
tisk, hvad vi skulle, det var ikke godt at låne. Før vi
kom under Kolding, det må have været i 1964, da
begyndte vi med kloak herude. Så blev det da helt
galt, det kostede 1,2 millioner. Der kan du rigtig
tro, der var knas i den. Altså, det kunne ikke hjælpe
noget, for efterhånden byggede de, og de ville have
Vonsild sognekommune 1966. Reproduktion af udsnit
af kortblad 3408 udg. 1966 og kortblad 3410
udg. 1966 i serien »Danmark 1:40.000«. © Copyright
Kort- og Matrikelstyrelsen 1989 (A124-89).
toiletter. Sidst i 1930'erne anlagde man nogle store
beholdere, der skulle tage vandet fra. Der blev ned¬
lagt kloakker i den øvre del af byen, men det var
kun til køkkenvask. Efterhånden begyndte den ene
efter den anden at stikke kloset til, og naturligvis
skulle de lave septiktank, men hvordan virkede de
Så det var et grove cirkus med det der. Så smuttede
det jo ud i åen. Vi fik da af og til nogle skrivelser ind
om forurening.
Så var der en aften, da vi sad og diskuterede.
Hans Høj* og vi holdt på, at vi skulle snart til at ha¬
ve det lavet der, for det kunne ikke blive ved at gå.
Så siger han, Frederik**, lige så rask — det var alle¬
tiders mand, sognerådsformanden — »ja, kan du
samle så og så mange underskrifter, så går vi i
gang.« — »Det er i orden« sagde jeg. Så skrev jeg:
»Undertegnede beboere ønsker kloak på grund af
lugt fra åen«, og så gik jeg ned til pastoren og fik
ham til at skrive først. Jeg havde 30 underskrifter,
og så gik det i gang, sådan startede det. Så fik jeg fat
i Hedeselskabet. Jeg kendte tilfældigvis én fra He¬
deselskabet, så det havde jeg ikke mange problemer
med. Jeg tog ind til dem en dag, og så kom de ud og
så til os. Så gik det i gang.
— Hvad med rensningsanlæg. Det blev nedlagt se¬
nere
Ja, det gik fantastisk. Selve kloakken kostede 1,2
millioner, men rensningsanlægget var iberegnet.
Det gik fantastisk. Der var flere ude og se på det,
for de kunne ikke få deres til at køre.
Men så kom vi under Kolding. En dag da jeg kom
derned, holdt der maskiner ved rensningsanlægget.
De havde bygget bagved »Overbygård«, så beboer¬
ne klagede over lugten. Da havde jeg en diskussion
med visse herrer inde fra Kolding. Jeg har hverken
studeret det ene eller det andet, men jeg vidste,
hvordan det skulle køres. Jeg tror, det var beregnet
til 6000 mennesker. Nej, det kunne det slet ikke
79