Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
levet så nemt. Nu går <strong>de</strong>t hele på edb, men <strong>de</strong>t ta¬<br />
ger altså bare ti gange så lang tid med at få <strong>de</strong>m kørt<br />
igennem, men <strong>de</strong>t er så noget an<strong>de</strong>t.<br />
— Gav <strong>de</strong>t ikke nogle problemer ind imellem<br />
Egentlig ikke på selve indtægterne. Det, vi hav<strong>de</strong><br />
mest klud<strong>de</strong>r med, var værdien af egen bolig. Nu er<br />
<strong>de</strong>t så nemt, for nu er stuehusene rundt omkring på<br />
går<strong>de</strong>ne selvstændigt vur<strong>de</strong>ret, <strong>de</strong>r ligger en pro¬<br />
centsats, og så siger <strong>de</strong>: »Værsgo', <strong>de</strong>t koster så me¬<br />
get at bo i <strong>de</strong>t«. Dengang var <strong>de</strong>t et skøn, men <strong>de</strong>t<br />
lykke<strong>de</strong>s da efterhån<strong>de</strong>n at fin<strong>de</strong> rimelige for<strong>de</strong>lin¬<br />
ger. Vi gjor<strong>de</strong> <strong>de</strong>t, at når en mand kom med en ind¬<br />
tægt, så regne<strong>de</strong> man baglæns og sag<strong>de</strong>, at han hav¬<br />
<strong>de</strong> så mange kroner og ører <strong>til</strong> faste udgifter. Så<br />
kunne man bare regne baglæns og sige, hvor meget<br />
han hav<strong>de</strong> <strong>til</strong>bage at leve for, og så kunne man stop¬<br />
pe op og sige: »Nej, ved du hvad, <strong>de</strong>t kan altså ikke<br />
gå <strong>de</strong>t her.« Jeg kan ikke min<strong>de</strong>s, at vi har haft en<br />
skattesag ud over <strong>de</strong>n lokale ligningskommission,<br />
fordi vi kendte hinan<strong>de</strong>n alt for godt. Vi vidste næs¬<br />
ten, hvor mange cigarer folk røg om dagen, og vi<br />
kendte folk ud og ind, <strong>de</strong>res privatforbrug og <strong>de</strong>s¬<br />
lige, og <strong>de</strong>rudaf kunne man danne sig et indtryk af<br />
folks forbrug. Lønarbej<strong>de</strong>rne var selvfølgelig <strong>de</strong><br />
nemmeste at kontrollere. Det eneste, <strong>de</strong> kunne for¬<br />
søge at tjene en ekstra <strong>10</strong>0 kr. sed<strong>de</strong>l på, var måske<br />
at trække et par ekstra forsikringer fra, men ellers<br />
ikke. Landbrugene skulle have en vis størrelse for at<br />
være regnskabspligtige. Så <strong>de</strong>m var <strong>de</strong>r ikke ret<br />
mange af.<br />
Så kom selvfølgelig <strong>de</strong>n her kære moms, og så<br />
begyndte <strong>de</strong>t straks at blive mere besværligt. Når<br />
man tænker på, at skatteprocenten i Seest på <strong>de</strong>t<br />
tidspunkt, da jeg kom i sognerå<strong>de</strong>t, lå på en 17-18<br />
stykker. Tidligere kunne man trække betalt skat fra,<br />
hvis en mand hav<strong>de</strong> betalt <strong>10</strong>.000 kr. i skat f.eks. el¬<br />
ler 5.000 kr., så trak han <strong>de</strong>m fra på sin selvangivel¬<br />
se, så summen af <strong>de</strong>t, han skulle betale skat af automatisk<br />
<strong>blev</strong> mindre. Jeg mener, vi lå på en 14-15<br />
pct. Om <strong>de</strong>t var højt eller lavt, sammenlignet med<br />
<strong>de</strong> andre kommuner, kan jeg ikke huske. Så fik vi<br />
kil<strong>de</strong>skatten, og så røg vi ned på <strong>de</strong> her syv-otte<br />
pct., men så kunne vi ikke trække betalt skat fra. Nu<br />
kan man ikke trække betalt skat fra mere. Nu ligger<br />
skatteprocenten på over 20, så <strong>de</strong>t er <strong>de</strong>r i hvert<br />
<strong>til</strong>fæl<strong>de</strong> sket. Nu ved jeg godt, bundfradragene er<br />
<strong>blev</strong>et noget større, <strong>de</strong> var ikke ret store <strong>de</strong>ngang.<br />
Det er ikke så sært, <strong>de</strong>t er et sultent samfund, vi le¬<br />
ver i.<br />
Vi hav<strong>de</strong> et lille al<strong>de</strong>rdomshjem, De Gamles<br />
Hjem, hvor <strong>de</strong>r var plads <strong>til</strong> syv eller otte beboere.<br />
Jeg har aldrig set en venteliste på at komme på De<br />
Gamles Hjem, fordi <strong>de</strong> ikke kunne klare sig hjem¬<br />
me, <strong>de</strong>t har vi aldrig haft problemer med. Det var<br />
ikke mo<strong>de</strong>rne, men <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r boe<strong>de</strong> <strong>de</strong>r, var gla<strong>de</strong><br />
for at være <strong>de</strong>r, og <strong>de</strong>t var <strong>de</strong> i sær<strong>de</strong>leshed, fordi <strong>de</strong><br />
hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>res høns <strong>de</strong>romme. De hav<strong>de</strong> et gammelt<br />
pensioneret postbud, Baisner og en gammel murer,<br />
Raarup, <strong>de</strong>r boe<strong>de</strong> <strong>de</strong>romme på <strong>de</strong>t tidspunkt. De<br />
gik og passe<strong>de</strong> høns, samle<strong>de</strong> æg ind og gik og hyg¬<br />
ge<strong>de</strong> sig med alt sådan noget. Hvis <strong>de</strong> hav<strong>de</strong> lyst <strong>til</strong><br />
at klippe hæk eller male stakit, ja, så kunne <strong>de</strong> tage<br />
sig af <strong>de</strong>t, men lige så snart, <strong>de</strong>t <strong>blev</strong> <strong>Kolding</strong> kom¬<br />
mune, så <strong>blev</strong> <strong>de</strong>t helt andre rammer. Nu kan <strong>de</strong>t<br />
ikke nytte, <strong>de</strong> begyn<strong>de</strong>r at sætte kartofler eller gra¬<br />
ve kartofler op, for så skal <strong>de</strong> san<strong>de</strong>lig have en hus¬<br />
assistent mere for at kunne klare <strong>de</strong>t. Jeg ved da<br />
godt, at nu bor <strong>de</strong>r mange <strong>de</strong>romme, nu er <strong>de</strong>r ikke<br />
plads <strong>til</strong> alt <strong>de</strong>t ren<strong>de</strong>ri, nu kan <strong>de</strong> ikke have 20 for¬<br />
skellige <strong>til</strong> at ren<strong>de</strong> rundt og grave kartofler op.<br />
Men <strong>de</strong>r var en vis hygge, <strong>de</strong> var gla<strong>de</strong> for at bo <strong>de</strong>r¬<br />
omme, vi har aldrig hørt ån<strong>de</strong>t, end <strong>de</strong> var vældig<br />
<strong>til</strong>fredse med at være <strong>de</strong>r.<br />
— Hvordan forløb sognerådsmø<strong>de</strong>rne normalt<br />
Det var lidt forskelligt. Efterhån<strong>de</strong>n som <strong>de</strong>r <strong>blev</strong><br />
bygget mere, <strong>blev</strong> <strong>de</strong>t lidt mere kompliceret. Vi be-<br />
67