Da de 10 blev til 1 - Kolding Kommune

ved, hvad I skal derover efter, betænk jer nu
engang, den kommune i midten er ikke opgivet
endnu, vi skal arbejde videre for den.« Men jeg
sagde: »Det går ikke, vi kommer til Egtved, og
det kan vi altså ikke holde til.« »Ja, men det skal
I altså selv om. Jeg er ked af, I gør det.« sagde
han.
Vi kom til København, jeg kan tydelig huske, at
kommunalreformkommissionen var højt oppe un¬
der taget. Der var skråvægge, der var en masse kort
tegnet af, og der var også tegninger af Alminde-
Viuf under Egtved kommune, så det var tydeligt,
hvor det bar hen. Vi snakkede med dem om, at det
ville vi altså meget nødigt, og jeg sagde, som det var,
at skoleforholdene var meget vigtige for os. Hvis vi
skulle noget, så ville vi altså hellere til Kolding.
»Ja«, sagde de så derovre, »vil Kolding så modtage
jer« »Ja, det tror jeg helt sikkert de vil«, sagde jeg.
Jeg havde inden ringet til Peter Ravn og spurgt, om
vi kunne få en mulighed for at komme til Kolding.
Ja, det ville han meget gerne have, og det kunne
han sagtens få byrådet til at gå ind for. »Arbejd I
bare videre med det«, sagde han. Vi fik det tilsagn
med hjem, at hvis Kolding ville tage imod os, så vil¬
le man være velvillige derovre og tage det op til ny
vurdering, for de ville være ærlige og sige, at vi
egentlig skulle til Egtved. Det var planen, og det
kunne vi også se på kortene.
Vi tog hjem og ringede til Peter Ravn. Vi skulle
mødes dagen efter, og drøfte det med dem, og i lø¬
bet af ganske korte forhandlinger, så var alle enige
om, at de ville tage imod os derude. Da resultatet
kom, så var vi altså også kommet under Kolding,
hvad vi var meget glade ved. Jeg har altså aldrig
fortrudt, at jeg tog initiativet dengang, for jeg tror,
det blev rigtigt for os, i stedet for under Egtved. Jeg
tror nok Viuf så ligesådan på det, at det var Kol¬
ding, vi hørte hjemme i, og vi er blevet godt be¬
handlet i Kolding. Jeg synes i hvert fald, Alminde
har haft mulighed for at udvikle sig, som det er gået,
og jeg er glad ved det.
— Hvad var der galt ved at komme til at arbejde
sammen med skolevæsenet i Øster Starup
Jeg syntes, det var helt imod det hele, at vi skulle
have vores børn til at gå helt ovre til Øster Starup i
overbygning. Jeg havde ikke drømt om dengang, at
vi skulle få en overbygning i Alminde, og nu har vi
en skole herude med overbygning. Den er ikke for
stor til det, og det går godt, og derfor har det yderli¬
gere slået fast, at det var det rigtige, vi gjorde. Vi
havde aldrig fået en overbygning, hvis vi var kom¬
met til Øster Starup. Det var jeg altså meget imod.
— De 13 sogne, der skulle indgå i centerkommu¬
nen, hvorfor kunne man ikke blive enige om det,
hvad skete der
Det var mange ting, så var der det ene, så var der
det andet. En dag ville man godt med, som nu
Gauerslund kommune, en anden dag ville man ikke
med. Taulov var temmelig stor og syntes, de skulle
være toneangivende, og sådan var der flere forskel¬
lige ting. Alle ville selvfølgelig dirigere den kom¬
mune. Ja, det ville vi selvfølgelig også godt. Det, der
nok gjorde størst udslag, var vel nok Eltang-Sdr.
Vilstrup. De ville ikke deles, og alle var enige om,
at hvis vi skulle have en ordentlig kommune i mid¬
ten, så skulle dele af Eltang-Sdr. Vilstrup kommune
være med i den. Sdr. Vilstrup og Eltang skulle med
i den kommune, og det ville man altså ikke, og det
var vel nok det, der slog hovedet på sømmet. Der¬
for var det, de skyndte sig at komme ind under Kol¬
ding. Jeg tror stadig, det var det rigtige, det bliver
jeg ved med at tro. Men vi er altså godt tilfredse
med Kolding, og jeg synes, vi får en udmærket be¬
handling i Kolding. Kolding er ikke større end det
godt kunne gå at have Alminde-Viuf med, men jeg
synes stadigvæk, det rigtige havde været at have
den kommune. Jeg tror, den kunne have været bæ-
107